Debat

DI Digital: En mindre digital hverdag reducerer ikke vores klimaaftryk

Digitalisering spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling. Men teknologi fylder også i klimaregnskabet, og det skal EU-regulering – og på sigt forbrugerne – være med til at ændre, skriver Rikke Hougaard Zeberg.

Forbrugere kan udvise ansvarlighed omkring energiforbrug i anvendelsen af telefoner, computere, tablets med videre, skriver Rikke Hougaard Zeberg.
Forbrugere kan udvise ansvarlighed omkring energiforbrug i anvendelsen af telefoner, computere, tablets med videre, skriver Rikke Hougaard Zeberg.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Rikke Hougaard Zeberg
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Automatisk beregning af CO2-aftryk i byggeriet, lagring af vedvarende energi, elektrificering af transport, kunstig intelligens i affaldssortering, CO2-fangst- og lagring, blockchain-teknologi til at styrke den cirkulære økonomi.

Eksemplerne på datadrevne og teknologiske klimaløsninger er mange, og digitalisering spiller en helt central rolle i den grønne omstilling. Og potentialet bliver ved med at vokse i takt med, at flere teknologier vinder frem, og behovet for snarlige og vedvarende løsninger på klimaudfordringerne bliver efterspurgt som aldrig før.

Senest har World Economic Forum vurderet, at teknologi kan reducere den globale udledning med op til 20 procent og dermed få os væsentlig tættere på målet om klimaneutralitet i 2050. Samtidig er viljen til at investere i grønne teknologier steget markant de sidste par år.

Og det har fået endnu et kæmpe boost med vedtagelsen af Inflation Reduction Act i USA og Green Deal Industrial Plan, som EU-Kommissionen barsler med. Uanset, hvordan den grønne omstilling finansieres, er der ingen tvivl om, at digitalisering er vejen frem for en mere bæredygtig fremtid.

Enorme mængder af energi

Men man kommer ikke udenom, at den teknologiske udvikling samtidigt trækker store veksler på vores samlede energiforbrug, og at den digitale branche som helhed fylder i CO2-regnskabet. Over halvdelen af jordens befolkning er i dag aktive internetbrugere, og tallet er kun voksende.

Samtidig arbejdes der med kæmpestore datasæt, som bruger enorme mængder af energi, når vi anvender teknologi til at løse nogle af de komplekse problemstillinger, vi som samfund står overfor.

Temadebat

Hvor stort et problem udgør vores digitale klimaaftryk?

Altinget sætter i en ny temadebat fokus på, hvordan øget digitalisering påvirker vores klimaaftryk. Her giver en række aktører deres bud på, hvor stort et problem det digitale klimaaftryk udgør, hvad der kan gøres for at sænke udledningen fra danskernes digitale forbrug, og hvem der har ansvaret.

Du kan se det samlede debatpanel her.

Om temadebatter:
Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende dit indlæg til [email protected].

I takt med at efterspørgslen stiger på flere teknologiske løsninger – og ikke mindst i den grønne omstilling – så vil behovet for ressourcer til at understøtte udviklingen tilsvarende være stigende. Klimaaftrykket fra digitalisering er en kendsgerning, vi hverken kan eller skal sidde overhørig.

Derfor er den grønne omstilling en mærkesag for DI Digital, og et ansvar vi tager på os som branche. Den digitale sektor skal på lige fod med alle andre industrier arbejde mere bæredygtigt.

Det kræver både kommende EU-regulering og på sigt også forbrugerne. Og der er meget virksomhederne allerede gør i dag for at reducere deres CO2-udledning. Det er eksempelvis gennem genanvendelse af komponenter i produktionen, fokus på brug af vedvarende energi, grønne indkøb samt krav til underleverandører om bæredygtige tiltag i deres produktion.

Mere forbrugeropmærksomhed på bæredygtighed som kriterie for til- eller fravalg af et produkt vil kun skubbe udviklingen i en grønnere retning

Rikke Hougaard Zeberg
Branchedirektør, DI Digital

Derudover er udviklingen omkring datacentre, som er digitaliseringens største klimasynder, heldigvis på vej i den rigtige retning. Mange store it-virksomheder har taget initiativ til at kigge på mere bæredygtige placeringer for deres datacentre, eksempelvis på lokationer med adgang til vedvarende energi.

Seneste eksempel er det amerikanske selskab Primes placering af tre datacentre i Sæby, hvor overskudsvarmen fra datacentret sendes videre til det lokale fjernvarmeværk. Vi har behov for flere af den slags tiltag, hvor bæredygtighed tænkes ind i forretningsplanen, og casen fra Sæby er et godt eksempel på, at virksomhederne er på rette vej.

Bæredygtighed som konkurrenceparameter

Og så skal vi selvfølgelig udforske de teknologiske muligheder for at minimere digitaliseringens CO2-belastning. ”Hockeystaven” skal ikke være en sovepude, men investering og udvikling af nye og mere komplekse teknologier, eksempelvis kvanteteknologi, er et must, hvis vi vil tættere på en grønnere fremtid.

Som forbruger kan man selvfølgelig også gøre sit for at begrænse det digitale klimaaftryk. Her er løsningen dog ikke at være mindre digital i hverdagen, da den teknologi, vi bruger til daglig, er med til at formindske vores CO2-aftryk i andre sektorer, eksempelvis indenfor transport.

Man kan derimod udvise ansvarlighed omkring sit energiforbrug i anvendelsen af telefoner, computere, tablets med videre, og så er det klogt som forbruger at stille krav til de digitale leverandører.

De fleste store it-virksomheder er meget bevidste om bæredygtighed som konkurrenceparameter for at kunne tiltrække og fastholde kunder, og mere forbrugeropmærksomhed på bæredygtighed som kriterie for til- eller fravalg af et produkt vil kun skubbe udviklingen i en grønnere retning.

Vi skal blive mere bæredygtige i den digitale sektor, men det må ikke blive enten/eller. Det er utrolig vigtigt, at vi ikke snyder os selv for det potentiale, digitalisering udgør for den grønne omstilling, fordi vi på samme tid ønsker at nedbringe teknologiernes klimabelastning.

Vi må ikke betragte de to områder som modsatrettede, men derimod sikre, at det digitale og det grønne bliver hinandens styrker. Det skal følges ad.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rikke Hougaard Zeberg

Direktør, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
cand.merc.jur. (Aarhus Uni. 1995)

0:000:00