Eksperter til politikere: Lav et etisk kodeks for den digitale valgkamp

DEBAT: Et af det store emner i den digitale debat er, hvordan vi forholder os til vores hjemlige partiers potentielle brug af de digitale muligheder for at påvirke vælgerne. Etikken er afgørende for folkets fortsatte tillid til de folkevalgte, skriver Jens Kjellerup-Hansen og Hanne Marie Motzfeldt.

Af Jens Kjellerup-Hansen og Hanne Marie Motzfeldt
Hhv. digitaliseringschef i Ballerup Kommune og lektor og leder af Center for Ret & Digitalisering (CREDI), Aarhus Universitet

Der er mange områder, hvor vi som samfund er nødt til at tage stilling til de muligheder og potentielle skadevirkninger, som den teknologiske udvikling præsenterer os for. Et af de mest presserende temaer er, hvordan vi bevarer tilliden til vores folkestyre i en digital tid.

Vores hjemlige partier kan under den kommende valgkamp og inden for de gældende regler tage stort set hele paletten af digitale muligheder i brug, idet forbuddet mod politiske reklamer ikke omfatter for eksempel microtargeting via de sociale medier.

Målrettede kampagner
Microtargeting på de sociale medier giver mulighed for at levere specifikt tilpassede budskaber til meget afgrænsede målgrupper. SoMe-informationsgiganter som Facebook – der besidder massive informationer om borgerne, deres liv, styrker og svagheder – kan mod passende betaling dele os op i små grupper og levere en informationskanal, som fører direkte til hver af os. I hver af de små grupper giver disse giganter samtidig mulighed for at forme budskaber, så de fremstår som meget personlige budskaber til den enkelte – og bombardere os med disse via blandt andet bots.

Disse midler er egentlig udviklet til effektiv markedsføring; til at få os til at købe puder, potter og pander, tøj, biler, rejser og andre forbrugsgoder. Og selvfølgelig kan det også bruges til politisk markedsføring. Der er mange kritiske stemmer fremme, der peger på, at borgere, der ikke er vænnet til en kildekritisk tilgang til So-Me microtargeting, let kan manipuleres af pengestærke partier.

Valgfri eksponering
Her peges imidlertid på, at vi alt for ofte overser i den til tider ophedede debat om de nye teknologiske muligheder, at det nye, smarte og digitale hyppigt har en analog parallel, som vi kan støtte os op ad, når vi skal vurdere, hvad vi som samfund ønsker. Ingen tvinger os til ukritisk at tage alt nyt til os; vi kan vælge til og fra. Vi skal bare vide, hvad vi egentlig vil – og hurtig lovgivning er ikke altid svaret.

Hvorfor er det, at vi danskere har så svært ved at slippe de sociale medier, der giver så rig mulighed for at manipulere os? Hvorfor tager vi risikoen for at blive udsat for uvelkomne reklamer, profilering, spredning af vores data, trojanske heste, identitetstyveri og andre ubehageligheder?

Kan det ikke simpelthen være, at vi elsker at holde kontakten med vores familie, venner, skolekammerater, kollegaer og naboer? At det gør vores liv nemmere, at vi kan danne grupper, hvor vi arrangerer vores familiemiddage, skovture og vejfester?

Analoge paralleller
Hvis det er tilfældet, så er de sociale medier jo – med en analogi til vores ’gamle’ verden – på en gang vores dagligstue, vores opgang, vej eller landsby, vores alumneforening, vores idrætsforening og vores forsamlingshus.

Og nu bliver parallellen interessant. Selv i Sovjetunionens tid var der næppe mange i den danske befolkning, der mistænkte spioner i vores dagligstuer eller til vores lokale banko i forsamlingshuset. Spioner, der skulle finde ud af, hvordan man snedigst muligt fik hver enkelt af os til at stemme på en bestemt måde ved at sende os hver især forskellige, personligt tilpassede budskaber.

Tag vores tillid alvorligt
Så kære folkevalgte: Vores tillid til jer som ikke-manipulerende og ikke-invaderende er både afgørende for vores folkestyres fremtid, og for at vi kan skelne fremmede magters propaganda fra jeres – forhåbentlig redelige – valgkamp.

Gå foran, bliv enige om et etisk kodeks for den digitale valgkamp. Vis resten af verden, at vi i Danmark kan bevare værdigheden og tilliden; giv hinanden håndslag på, at I hverken invaderer jeres borgeres digitale dagligstuer eller nedværdiger jer selv som salgsvare ved at bruge de samme metoder som dem, der bruger microtargeting til at sælge os mere eller mindre unyttige forbrugsgoder af svingende kvalitet.

Sæt i stedet en plakat op i det digitale SoMe-forsamlingshus ved at oprette jeres egne sider, og inviter borgerne ind på disse for at høre, se, læse jeres budskaber, holdninger og prioriteringer.

Forrige artikel IT-Brancen: Hvilket (digitalt) demokrati vil vi gerne have? IT-Brancen: Hvilket (digitalt) demokrati vil vi gerne have? Næste artikel Gør som i Frankrig og Norge: Lav et nationalt cybersikkerhedsråd Gør som i Frankrig og Norge: Lav et nationalt cybersikkerhedsråd