Dansk IT: Etik er ikke nok – det er afgørende med en digital oplysningstid

DEBAT: Hvordan er man demokratisk myndig borger i et samfund, man grundlæggende ikke forstår? Digital oplysning er altafgørende, så vi ikke bliver magtesløse genstande i en udvikling, andre dikterer, skriver Klaus Kvorning Hansen fra Dansk IT.

Af Klaus Kvorning Hansen
Formand for Dansk IT’s udvalg for digitale kompetencer

Vores samfund ændres i disse år meget radikalt på baggrund af og ved hjælp af digitale teknologier. Alt for mange af os er desværre reduceret til passive iagttagere af digitaliseringen, fordi der er en meget høj kompleksitet i de teknologier og forretningsmodeller, der anvendes.

Konsekvenserne er alvorlige: Vi risikerer ikke at have forudsætningerne til at kunne tage stilling til noget, der griber dybt ind i den måde, vores samfund fungerer på. Vi bliver genstande for en udvikling i stedet for at være medvirkende og bestemmende i den.

Der tales meget om behovet for it-kompetencer hos danskerne. I Dansk IT vil vi gerne opfordre til, at debatten om dette behov bliver langt mere nuanceret. Når vi taler kompetencer, er det nemlig ikke et spørgsmål om at gøre alle til programmører.

Det handler i mindst lige så høj grad om, at vi skal gøre danskerne i stand til at forholde sig til de samfundsmæssige fænomener og forandringer, som teknologien er med til at skabe. Vi har et påtrængende behov for en digital oplysningstid.  

Den oplysningstid, der fandt sted for nogle hundrede år siden, var kendetegnet ved en forestilling om, at den enkelte borger gennem oplysning ville blive i stand til at forholde sig myndigt til de ændringer, der prægede tiden. Den digitale oplysningstid handler på samme måde om, at vi som borgere i et demokratisk samfund skal kunne forholde os til de store forandringer.

Vi accepterer afmagten
Digitaliseringen er med alle dens komplicerede mekanismer og facetter en abstrakt størrelse for mange borgere.

Problemet er, at vi dermed har svært ved at være med til at forandre det, der skal forandres, og at det er endnu sværere at stille magthaverne til ansvar.

Det er efterhånden gået op for mange, at de forretningsmodeller, der hersker i de rent digitale virksomheder, i vid udstrækning baserer sig på at høste information om brugere og kunder og at udnytte den til det yderste. Vi aner dog knap nok, hvad der sker med de oplysninger, vi afgiver.

Vi ved sådan set godt, at det ikke er tilfældigt, at Google gemmer og udnytter, hvad vi senest har fremsøgt på nettet, og at Facebook kan anbefale os venner, som vi ikke vidste, at Facebook vidste, vi engang har haft kontakt med.

Men denne viden om, at virksomheder kan noget, som vi selv har medvirket til at sætte dem i stand til, hjælper os ikke til for alvor at tage stilling til, om vi vil acceptere, hvad der foregår. Eller rettere: Milliarder tilslutter sig og tillader dermed en virksomhed, som, når den afsløres af selvsamme flertal, nærmest anses for at være suspekt. Og lige meget hjælper det. Vi synes at acceptere afmagten.

Fint med dataetik – men der skal mere til
Som et svar på den manglende magt over tingene er det den seneste tid blevet fremhævet, at der er brug for dataetik. Det vil sige, at virksomheder skal formulere og overholde klare etiske principper for omgangen med kundens data. Kun ved at have en etisk klar og konsekvent holdning vil virksomheder på lidt længere sigt kunne overleve i markedet, siges det.

Det er formentlig rigtigt, at etik vil blive en konkurrenceparameter, sådan at de etisk ansvarlige virksomheder vil opnå en fordel, og at den ansvarlige omgang med data på et tidspunkt vil vinde frem til skade for de virksomheder, der høster og handler med data uden hensyn til individet og dets rettigheder. Det vil i hvert fald være ønskeligt.

Der er imidlertid en risiko ved at fremhæve dataetik som det afgørende indgreb eller som den forskel, der vil sikre forståelsen eller tilgængeligheden af digitaliseringens sprog. Hvad nu hvis samtlige vigtige aktører ved en guddommelig indgriben blev fuldstændigt etisk stuerene? Ville sagen så være afsluttet, og kunne vi alle så gå en tryg og sikker fremtid i møde, hvor teknologien vil tjene os i stedet for at ængste os?

Det er selvfølgelig ikke tilfældet. For ville det så gøre os til de myndige borgere, som kan tage magten over digitaliseringen tilbage? Næppe.

Det er bekvemt at henvise til, at konkurrencen med en ny usynlig hånd vil tvinge virksomhederne til at agere etisk forsvarligt, men det gør i bedste fald, at vi som forbrugere kan stole på, at vores data ikke misbruges til uønsket profilering, der for eksempel udelukker os fra at få et bestemt job eller tegne en bestemt forsikring.

Med andre ord forudsættes den etiske ansvarlighed at være en form for overensstemmelse med normer og standarder, som er fastsat og måske endog universelt gældende. Sådan at det er udtryk for etisk ansvarlighed at agere helt i overensstemmelse med EU’s dataforordning eller anden kodificering af databeskyttelse.

Vi er nødt til at få mere indsigt
Sagen er desværre bare, at det, at virksomhederne agerer etisk forsvarligt i denne forstand, på ingen måde vil sætte os bedre i stand til at forholde os til, hvad vi ønsker at opnå med digitaliseringen, eller hvad vi ønsker at undgå. Det er ikke den etiske stillingtagen, der gør os til oplyste og medvidende deltagere i den digitale udvikling.

Det sidste kræver nemlig, at vi faktisk ved noget om, hvad der er på spil. Ikke i dyb teknologisk forstand, men i forhold til muligheder og risici og i forhold til den rolle, som virksomheder, myndigheder og vi selv kan og skal spille.

Vi skal som borgere melde os ind i diskussionen. Vi skal se os selv som medvidende og myndige deltagere i den demokratiske proces, der måske eller måske ikke skal føre frem til regulering. Og det fordrer langt mere end en etisk stillingtagen. Det forudsætter et niveau af indsigt i, hvad de digitale teknologier kan, som ikke i dag er til stede i den brede befolkning.

Vi skal være varsomme med at udfylde hullet eller tabet af magt over tingene med en dataetik eller en etisk drevet regulering, som i virkeligheden ikke gengiver os magten over tingene, men blot erstatter medbestemmelse med et krav om retsindighed hos andre. Vi skal ikke alene have et digitalt samfund, men også et oplyst digitalt samfund.

Forrige artikel Lektor: Samfundets digitalisering må ikke styres af it-industriens interesser Lektor: Samfundets digitalisering må ikke styres af it-industriens interesser Næste artikel Jesper Lund: Ytringsfriheden er under afvikling hos techgiganterne Jesper Lund: Ytringsfriheden er under afvikling hos techgiganterne
Velfortalt tech-bog lander mellem to stole

Velfortalt tech-bog lander mellem to stole

ANMELDELSE: Ny bog vil portrættere en verden under hastig forandring, men kommer for sjældent mere end et enkelt spadestik i dybden med de mest interessante problematikker, skriver Chris Lehmann, redaktør for Altinget Digital.