It-ekspert: Nøgenbilleder af Taylor Swift viser behovet for lovindgreb mod deep fakes

I sidstnævnte fremgår det, at man kan straffes, hvis man ”videregiver […] billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed.”

Her vil gerningsmanden få en bødestraf eller op til seks måneders fængsel, og op til tre år under skærpede omstændigheder. Ved blufærdighedskrænkelse straffes man som udgangspunkt med bøde eller to års fængsel ved krænkelse af personer over 15 år.

Problemet er bare, at deepfakes, præcis som i tilfældet med Swift, ikke er billeder af et andet menneske. De ligner blot et andet menneske. Og pludselig bliver en politianmeldelse og en eventuel domsfældelse en kompleks sag, for hvor meget skal noget ligne, før det repræsenterer den forurettede i en sådan grad, at det er strafbart?

Og står den nuværende og mere generelle strafferamme mål med de specifikke forbrydelser, som bliver begået, når der bliver genereret nøgenbilleder og pornofilm af kvinder og mindreårige piger?

Brug for ny lovgivning

For selvfølgelig bruges teknologien også til børneporno.

I sommeren 2023 oplevede dusinvis af mindreårige piger fra Spanien, at der blev distribueret AI-generede nøgenbilleder af dem på den folkeskole, hvor de gik. Pigerne var mellem 12 og 14 år, og nogle af dem oplevede endda at blive kontaktet på sociale medier, hvor en bagmand forsøgte at afpresse dem til at overføre penge for ikke at dele billederne.

I sager som den der gik udover spanske skolebørn, eller den som ramte Taylor Swift, virker behovet for øget opmærksomhed i forbindelse med digitale, seksuelle forbrydelser fuldstændig tydeligt.

Men måske kan der alligevel komme noget godt ud af forfærdelige historier som disse.

Den teknologiske udvikling stiller nogle helt nye krav til lovgivning, retningslinjer og rettigheder, og når vi står overfor noget nyt, så kræver det en eller flere store begivenheder at få os til at tage stilling til, hvor vores grænser går.

Man så en eksplosion i mængden af eksplicitte og pornografiske deepfakes i 2023, og man må forvente, at det er en tendens, der kommer til at stige yderligere

Jelle Wieringa
Specialist inden for IT-sikkerhedsadfærd, Knowbe4

Man må inderligt håbe, at Swift-sagen kan kickstarte en meget nødvendig diskussion og stillingtagen til et voldsomt stort og meget presserende problem.

EU-kommissionen rejste allerede i 2022, i kølvandet på #MeToo, et lovforslag, der skulle gøre det muligt for EU-lande at slå hårdere ned på blandt andet online misbrug af kvinder. Man ønsker at kunne sætte hårdere ind overfor cyberkriminalitet såsom cyberstalking, cyberchikane og deling af intime billeder uden samtykke; herunder deepfakes.

Og tidssvarende ændringer i lovgivningen er der brug for. Ligesom at Facebook’s Cambridge Analytica-scandale førte til ny og relativ hurtig lovgivning om deling af personlige data, kan vi håbe, at vi ser en lignende eftervirkning af AI-billederne af Taylor Swift.

Man så en eksplosion i mængden af eksplicitte og pornografiske deepfakes i 2023, og man må forvente, at det er en tendens, der kommer til at stige yderligere.

Som specialist indenfor IT-sikkerhedsadfærd er det min veldokumenterede overbevisning, at klarere og mere nuanceret lovgivning på området er en absolut nødvendighed. Og så skal der ske en aktiv forstærkning, der gør det muligt at håndhæve den opstrammede lovgivning - både på nationalt, men også på internationalt plan.