S om dataetik: Opret enhed med it-specialister i Digitaliseringsstyrelsen

DEBAT: Dataetik handler også om kvaliteten af vores it-systemer, og derfor bør der oprettes en enhed med it-specialister under Digitaliseringsstyrelsen, som følger offentlige it-systemer fra start til slut, skriver Karin Gaardsted (S).

Af Karin Gaardsted (S)
Tele-, it- og forbrugerordfører

Til begge sider af Folketinget er der bred politisk enighed om, at borgernes data skal forvaltes trygt og sikkert. Det er der ingen tvivl om.

Derfor ser Socialdemokratiet også meget positivt på de anbefalinger, som den dataetiske ekspertgruppe er kommet med. Det er gode ideer, som skal sikre mere viden for både forbrugere og lovgivere om virksomheder og myndigheders brug af vores data.

Systemerne er essentielle
Men diskussionen om dataetik har også rod i en anden større diskussion. Nemlig den omkring vores offentlige it-systemer.

For selvom vi nedsætter et nyt råd eller indfører et dataetisk mærke, så skal borgerne fortsat have tillid til, at deres data ikke drukner i et forkromet it-system. Og det kræver, at de it-systemer, hvor data indsamles og behandles, fungerer, som de skal.

Desværre har vi set en række kedelige sager, når det gælder offentlige it-systemer. Alene ni offentlige it-projekter har over de seneste 15 år kostet den danske stat merudgifter for cirka 4,6 milliarder kroner og haft samlede forsinkelser svarende til 38 år.

Samtidig er det næsten dagligt, at vi hører om Sundhedsplatformens fejl og mangler. Den slags sager skaber utryghed blandt borgerne. Både i forhold til, om det offentlige overhovedet har de rigtige data, og om den data også behandles efter de gældende regler.  

Med andre ord er det ikke muligt at tale om dataetik uden også at tale om it-systemerne.

Myndigheder skal styrke sine kompetencer
Socialdemokratiet foreslog i sommer syv principper, som skal føre til bedre it-projekter. Det er i nogle tilfælde principper, som allerede benyttes af it-branchen, men som i den grad fortjener større udbredelse i det offentliges arbejde med it. Særligt set i lyset af det stadigt stigende behov for viden om datasikkerhed.

Vi foreslår helt konkret, at offentlige it-projekter skal funderes på en opskrift om mindre projekter, bedre kontrakter og flere brugervenlighedstests. Men vigtigst af alt er, at vi skal hjemtage mere viden og kontrol med it-projekter til staten.

De offentlige myndigheder skal styrke deres kompetencer som indkøber af it. Særligt den specifikke domæneviden om lovgivning og praksis må ikke kun ligge hos leverandøren af it-systemet.

For dén viden er en væsentlig forudsætning for, at myndighederne kan varetage den løbende justering og tilretning af systemerne, uafhængigt af leverandøren. Det er nemlig ofte dyrt og besværligt, at det offentlige skal bede leverandørerne om hjælp, hver gang et it-system skal tilrettes.

Men den øgede viden om it-systemer medfører også en bedre forståelse af, hvordan den konkrete data indsamles, behandles og slettes igen.

En ny specialistenhed
Derfor har vi også foreslået, at det skal gøres mere attraktivt for it-specialister med høj anciennitet og praktisk erfaring at vælge det offentlige til. Der er behov for en styrkelse af den tekniske ledelse i det offentlige.

Det vil vi gøre ved at placere en enhed under digitaliseringsstyrelsen, som skal være drevet af erfarne it-specialister, der følger it-systemerne fra start til slut.

Offentlige it-projekter mangler i dag en samlet godkendelse af en teknisk ansvarlig person, der står på mål for projektets design, arkitektur og metoder. Derfor også en enhed, som har det store overblik over databehandlingen i hvert system.

Før man kan tale kvalificeret om dataetik, må man også have en grundig forståelse for datasikkerhed. Og før vi kan forstå datasikkerheden i vores mange it-systemer, er man nødt til at have et grundigere kendskab til de systemer, hvormed vi indsamler data.

Derfor har vi foreslået, at man hjemtager mere teknisk viden om it-systemerne. Det er en nødvendighed, hvis den offentlige sektor skal blive endnu bedre til at passe på borgernes data, og vi skal have en grundig debat om de dataetiske udfordringer.

Forrige artikel IDA: Den smarte by skal bruge data med omtanke IDA: Den smarte by skal bruge data med omtanke Næste artikel Bjerregaard: Smart cities er ikke kun et anliggende for kommunalpolitikere, men også for Folketinget Bjerregaard: Smart cities er ikke kun et anliggende for kommunalpolitikere, men også for Folketinget
  • Anmeld

    John Foley

    Oprettelsen af et fælles cybersikkerhedsråd og civile center er vejen frem

    Det som Karin Gaardsted beskriver og foreslår, er gode tanker og idéer, men kun en meget begrænset del af de udfordringer Danmark står overfor i bestræbelserne på at sikre befolkningen og dets borgere mod de destruktive kræfter, der sigter på at destabillisere vores samfund og skabe mistillid til vores demokratiske tankegang og virkemåde.
    Derfor gennemørtes en cybersikkerhedshøring i Landstingsalen den 18. september, hvor bla. de af Karin Gaardsteds tanker også blev drøftet, men i en meget større sammenhæng. Desværre var Karin Gaardsted ikke tilstede og har måske ikke fulgt med i det tiltag til bla. at adressere de problemer, der opridses.
    Der er ikke brug for at segmentere yderligere, men derimod at koordinere og trække på samme hammel, som foreslået og skabt enighed om på cyberhøringen "Mind the Gap". I den kommende tid vil opfølgningen på cyberhøringen blive intensiveret og initiativer tilkendegivet, der også vil omfatte løsninger på de spørgsmål formuleret af Karin Gaardsted.

Sundhedsreformen varsler digital ensretning

Sundhedsreformen varsler digital ensretning

REFORM: Fælles nationale standarder og krav skal ifølge regeringen være omdrejningspunktet for it i sundhedsvæsenet, mener regeringen. Det er vigtigt at huske kommunerne og praktiserende læger, lyder det fra Dansk IT.