Se listen: Her er årets mest læste debat på Altinget Digital

Som i de øvrige medier under Altinget-hatten er faglig og politisk debat en central del af indholdet på Altinget Digital.
I løbet af 2023 har Altingets digitale skribenter blandt andet skrevet om decideret "velfærdssvigt" på grund af manglende udnyttelse af offentlig data, "katastrofal" mangel på mangel på it-specialister og cybertrusler.
Her kan du læse eller genlæse de fem mest populære indlæg i 2023.

Microsoft: Uudnyttede offentlige data rummer et stort velfærdspotentiale
"Vi har så meget data i den offentlige sektor, som ikke bliver bragt i spil. Det er ikke bare ærgerligt. Det er et decideret velfærdssvigt, at vi ikke formår at udnytte eksisterende data med teknologi, som vi allerede har til rådighed. Det håber jeg, at den nye regering vil gøre noget ved," skrev Maria Damborg Hald, direktør for den offentlige sektor hos Microsoft Danmark, i årets mest læste debatindlæg på Altinget: Digital.
Læs eller genlæs indlægget her.
Bragt 16. januar 2023.
Fageksperter: Cybertruslen stiger, men hvem skal beskytte vores digitale infrastruktur?
"Kort sagt opererer kritiske nationale institutioner og danske virksomheder med en daglig risiko for at blive udsat for spionage og kriminalitet herunder afpresning eller aktivisme, der blandt andet kan lukke websider midlertidigt ned og overbelaste IT-systemer med voldsomme omkostninger til følge," skrev Karsten Brinkmann, Jens Myrup Pedersen, Mette Beck-Nielsen og Nikolaj Wædegaard og opfordrede uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) til at prioritere støtte til forskning, der kunne forbedre cybersikkerheden.
Læs indlægget her.
Bragt 25. september 2023.

Digitale vismænd: Katastrofal mangel på danske it-specialister bliver et problem i fremtiden
"Der findes heldigvis mange gode digitale løsninger, som borgerne bruger frivilligt. Opgaven for den danske stat må derfor være at redesigne de mangelfulde, og optimere de fremtidige, løsninger, så de passer til alle borgere, og samtidig sikre, at vi giver borgerne de nødvendige digitale kompetencer til at agere i en globalt digitaliseret verden," skrev Kaj Grønbæk, Helle Rootzén og Ole Lehrmann Madsen.
Læs eller genlæs det her.
Bragt 23. februar 2023.

HK og DI: Dansk digitalisering svækkes, når vi overser de korte videregående it-uddannelser
"En fordel ved erhvervsakademierne er, at de på bare to til to et halvt år uddanner potentielle medarbejdere, som kan formes i virksomhederne og gennem et langt arbejdsliv fortsat udvikler kompetencer i takt med egne og arbejdspladsens behov og ændringer i de teknologier, der bliver anvendt," skrev Simon Tøgern og Signe Tychsen Philip.
Læs eller genlæs det her.
Bragt 9. marts 2023.

Kommunikationsbureau: Danmark bør gå forrest og forbyde TikTok
"I slipstrømmen af de nationale analyser bør det være indlysende, at Danmark skal forbyde TikTok, hvis vi ønsker at værne om følsomme oplysninger og modstå alvorlige sikkerhedsbrister, der har potentiale til at paralysere persondatabaser, kritisk infrastruktur og bankvirksomheder," skrev Julie Frølich og Nick Jacobsen.
Læs eller genlæs det her.
Bragt 11. april 2023.
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Finn Kensing76 år8. juni
Professor emeritus, dr. scient., Datalogisk Institut, Københavns Universitet
Søren Bregenholt55 år8. juni
Chef for forskning og udvikling, Novo Nordisk, fhv. bestyrelsesformand, Medicon Valley Alliance
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Nu er regeringsgrundlaget her: Det lagde de fire partiledere vægt på




















