HK og DI: Dansk digitalisering svækkes, når vi overser de korte videregående it-uddannelser

Danmark mangler akut it-uddannede. Og tør man se fem til ti år frem i tiden, tegner der sig et dystert billede af en voksende mangel på kompetente it-medarbejdere, der truer både vækst og Danmarks digitale omstilling.

Det er efterhånden en vedtaget sandhed, men debatten om manglen på it-professionelle er ofte præget af en blind vinkel – nemlig de korte videregående it-uddannelser på erhvervsakademierne, der sjældent nævnes som en del af løsningen.

Erhvervsakademierne udklækker blandt andet datamatikere og multimediedesignere. Danmarks største gruppe af beskæftigede it-professionelle er datamatikerne med over 9000 beskæftigede, og de bliver ofte betegnet som it-områdets håndværkere, fordi de kombinerer teori og praksis og løser udfordringer knyttet til såvel drift som udvikling af virksomhedernes it-systemer.

Lang uddannelse er ikke altid nødvendigt

Faktisk viser analyser, at der i 2030 vil mangle it-uddannede fra erhvervsakademierne, medmindre der bliver uddannet væsentlig flere datamatikere og multimediedesignere, end der gør i dag.

Erhvervsakademierne er med andre ord en afgørende fødekanal – desværre får de ikke altid den fornødne opmærksomhed, som de i vores øjne burde få fra såvel politikere som fra potentielle studerende og virksomheder.

Som ved de fleste ombygninger er der både brug for medarbejdere med uddannelse på flere niveauer – fra de højtuddannede specialister over de kortere uddannede praktikere til faglærte håndværkere. På samme måde er der i Danmarks digitale omstilling brug for både kandidater fra universiteterne og it-professionelle med de korte videregående uddannelser fra erhvervsakademierne.

It-uddannede fra erhvervsakademierne udmærker sig først og fremmest ved at være uddannet ind i hjertet af virksomhedens operationelle og taktiske problemstillinger

Simon Tøgern og Signe Tychsen Philip
Hhv. formand, HK Privat og underdirektør, Dansk Industri

En overset pointe er dog, at der ikke altid er sammenhæng mellem komplicerede arbejdsopgaver og længden af uddannelse. Ofte løser medarbejdere med en kort videregående uddannelse inden for it meget komplekse opgaver, eksempelvis inden for it-systemadministration – dette sker tit i et tæt og fagligt samspil mellem de forskellige uddannelsesgrupper.

Det demonstrerer med al tydelighed, at de danske virksomheder har fokus på opgaverne, og at man lader medarbejdere udføre det, som de er gode til eller kan udvikle sig til, uafhængigt af hvilken it-baggrund de kommer med.

En fordel ved erhvervsakademierne er, at de på bare to til to et halvt år uddanner potentielle medarbejdere, som kan formes i virksomhederne og gennem et langt arbejdsliv fortsat udvikler kompetencer i takt med egne og arbejdspladsens behov og ændringer i de teknologier, der bliver anvendt.

Erhvervsrettet dna

Samtidig er erhvervsakademierne født til at dække behovene for regional arbejdskraft og er placeret over hele landet. Dermed understøtter de det samlede Danmarks kompetencebehov, da Danmark hovedsageligt består af små og mellemstore virksomheder, hvor der netop i særlig grad er et behov for et løft af de digitale kompetencer.

It-uddannede fra erhvervsakademierne udmærker sig først og fremmest ved at være uddannet ind i hjertet af virksomhedens operationelle og taktiske problemstillinger, og her kan de bidrage med deres kombination af teoretisk viden og praktisk erfaring.

Deres dna er erhvervsrettet, og uddannelserne har indlagt praktikperioder, der fokuserer på konkret opgaveløsning i en virksomhed. Samtidig viser en undersøgelse fra 2022, at megen digital udvikling i virksomhederne sker med udgangspunkt i praktiske behov.

Hvis digitaliseringen skal accelereres, og Danmark for alvor skal høste de medfølgende frugter i form af vækst og velfærd, så er vi nødt til først at erkende, at der både er behov for lange teoretiske it-uddannelser og kortere videregående it-uddannelser.