SF: Regeringens digitaliseringsstrategi er løsrevne tiltag snarere end en egentlig slagplan

Hver digital service og hvert interface skal skabes for at tjene borgeren, og ikke omvendt.

Digitaliseringsstyrelsens vejledning om ”digitaliseringsklar lovgivning” til ministerierne bør derfor ændres, så tiltag alene vurderes positive, hvis de er til gavn for borgere og medarbejdere, og højner kvaliteten af sagsbehandlingen – i modsætning til i dag, hvor vurderingen alene handler om at reducere omkostninger.

Brugervenlighed skal hertil være et nøgleord og fundamentet for, hvordan borgerne interagerer med det offentlige.

Det indebærer en intuitiv forståelse af brugerens behov og et design, der tager højde for mangfoldigheden i brugernes digitale færdigheder. Det kan indebære enkel navigation, klare instruktioner, og tilpasningsdygtige brugerflader, der kan personaliseres efter individuelle præferencer.

Skal vi sikre en kulturændring, skal borgerne på banen

Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
It-ordfører

Vi skal etablere robust digital fjernsupport, som kan bistå borgere, der støder på problemer i brugen af digitale selvbetjeningsløsninger. Denne support bør være lettilgængelig via flere kanaler, som telefon, chat, eller endda gennem videohjælp, og bemandet af personer, der kan vejlede trin-for-trin gennem processerne.

En sådan service vil ikke alene afhjælpe frustrationer, men også mindske den digitale kløft. Digitalisering i det offentlige bør i det hele taget være en dialogbaseret proces, hvor borgerne både undervises i brugen af nye systemer og inddrages i designet af dem.

Hvor er Datatilsynet?

I en tid hvor digitaliseringen og brugen af kunstig intelligens stormer frem, er der brug for gennemgående refleksion over forholdet mellem stat og borger, og hvilken adgang offentlige myndigheder har til borgernes oplysninger.

Alligevel nævnes Datatilsynet ikke ét eneste sted på strategiens 28 sider.

Det undrer mig, når Datatilsynet netop har kortlagt, at myndighederne har svært ved at håndtere borgernes databeskyttelse ved brug af kunstig intelligens, og Tænketanken Justitia tidligere har konkluderet, at retsgrundlaget for kommunernes kontrolenheder på ydelsesområdet er så uklart, at det krænker retssikkerheden.

Udspillet indeholder dog et initiativ om en ”regulatorisk sandkasse for kunstig intelligens”, hvor virksomheder og offentlige myndigheder, der arbejder med kunstig intelligens, kan få vejledning.

Jeg hilser forslaget meget velkomment, om end det kommer på bagkant, og foreslår, at vi lægger indsatsen i Datatilsynet. Der bør sammen med sandkassen oprettes en task force, som skal gennemgå eksisterende lovgivning i forhold til blandt andet overvågning, videregivelse af data og borgerens mulighed for samtykke med henblik på en klar opstramning og dialog med myndigheder og kommuner.

Jeg vil også foreslå, at vi opretter et tilsyn med kunstig intelligens i Datatilsynet og styrker tilsynets bevilling. Dertil skal dataetik og transparens tænkes ind i offentlige løsninger fra start.

Dataetisk Råd kan med fordel bruges som sparringspartner i udviklingsfasen. Og det bør være obligatorisk for alle ministerier at redegøre for de dataetiske konsekvenser af lovforslag, på samme måde som lovforslag indeholder en oversigt over økonomiske konsekvenser.

Ligeledes bør Forvaltningsloven opdateres med nye bestemmelser om krav til gennemsigtighed og forklarlighed af algoritmer og hvilke data, der anvendes til hvilket formål i sagsbehandlingen.

Katastrofe med blot valgfag

Tilsyn og klarere lovgivning kan gøre meget, men skal vi sikre en kulturændring, skal borgerne på banen.

Det bør være obligatorisk for alle ministerier at redegøre for de dataetiske konsekvenser af lovforslag, på samme måde som økonomiske konsekvenser

Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
It-ordfører

Man bør som borger altid kunne gå ind ét sted og se, hvilke oplysninger, det offentlige er i besiddelse af og til hvilket formål. Sundhedsdata på sundhed.dk kan være et foregangsbillede, fordi borgeren allerede i dag kan gå ind og se, hvem der har hvilke oplysninger, og hvem der har set på ens oplysninger.

Det borgerdrevne bidrag til checks and balances fordrer dog en stærk grundlæggende teknologiforståelse. Derfor er det på den ene side godt, at strategien lægger op til at indføre teknologiforståelse som fag, men en katastrofe, at man kun vil gøre det som valgfag.

Vi ved jo godt, at kun de, der i forvejen interesserer sig for området, vil vælge det. Det er afgørende, at teknologiforståelse bliver en integreret del af grundskoleuddannelsen, og regeringen bør lytte til fagfolkene.

Vi havde en stor høring på Christiansborg – og samtlige eksperter fra forskere, borgmester, skoleelever til lærerformanden mente, at det er afgørende med teknologiforståelse som obligatorisk fag. For med et obligatorisk fag kan vi sikre, at alle børn, uanset baggrund eller fremtidig uddannelsesvej, får de nødvendige kompetencer til at navigere i den digitale verden.

Det handler ikke kun om at kunne kode eller bruge en app, men om at forstå de mekanismer og konsekvenser, der følger med teknologiens indtog i vores samfund. Desværre vil regeringens ønske om at gøre det til et valgfag øge uligheden.

De fejlslagne it-projekter

Jeg vil gerne anerkende, at udspillet indeholder en strategisk og etisk ansvarlig indsats for kunstig intelligens. Men den foreslåede ramme på 55 millioner kroner giver os næppe en dansk sprogmodel.

En dansk open source sprogmodel ville ellers være en styrkelse af kritisk infrastruktur og kunne bruges internt i Forsvaret, kommuner, sundhedsvæsen og essentielle forsyningsvirksomheder. Det er ærgerligt, for vi har i årenes løb alligevel brugt mange skattekroner på diverse andre fejlslagne eller fordyrede it-projekter.

Det er mennesker, der i nogle situationer er så frustrerede, at de ringer til mig grædende

Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
It-ordfører

Sidst men ikke mindst vil jeg blive ved de forfejlede it-projekter, som strategien desværre ikke adresserer. Vi bør nemlig få en it-havarikommission, så vi i det mindste kan lære af fejlene.

Ejendomsvurderingerne og teledataskandalen i Rigspolitiet er blandt de mere kendte, men langt fra eneste skandaler, som udfordrer borgernes retssikkerhed og er dyre for samfundet. Vi skal derfor styrke fundamentet for nye løsninger i stedet for at bygge ovenpå gamle og sårbare skeletter.

Jeg vil sidst gentage, at udspillet bestemt indeholder flere fine tiltag. Men jeg mener, at det burde være et omdrejningspunkt på alle måder at stille borgerne stærkere. Derfor tager jeg de nævnte forslag med til forhandlingerne, og jeg glæder mig til at komme i gang.