Susanne Bier
Roald Als
Erling JepsenStatens Kunstfond uddeler hæder til syv kunstnere

Syv kunstnere har fået tildelt en livslang hædersydelse fra Statens Kunstfond.
Det drejer sig om forfatter Erling Jepsen, filminstruktør Susanne Bier, tegner Roald Als, keramiker Alev Siesbye, billedkunstner Ion Sørvin, grafisk designer Ole Søndergaard og scenekunstner Rolf Søborg Hansen.
Det oplyser fonden i en pressemeddelelse.
Det er Statens Kunstfonds repræsentantskab, som efter indstilling fra legatudvalgene tildeler hæder til kunstnere, der har en sådan kunstnerisk produktion bag sig, at de har placeret sig afgørende som kunstnere.
Tilsammen modtager 275 kunstnere hædersydelser fra Statens Kunstfond. Hædersydelsen uddeles kun, når den er blevet "ledig" ved dødsfald blandt modtagerne.
Hædersydelsen er indtægtsreguleret. Hvis modtageren har en skattepligtig indtægt, der er højere end 463.000 kroner, så udbetales ingen ydelse. Den maksimale ydelse udgør i omegnen af 186.000 kroner om året før skat.
- Tidligere Palantir-ansat: Danmark er ved at lægge sin sikkerhed i hænderne på Trumps tech-inderkreds
- Digitaliseringsministeren har næsten kun ansvar for MitID. Det er en ommer
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Danske Medier: Her er tre tiltag, der kan sikre medier og kulturlivet mod at blive udnyttet af kunstig intelligens
- AI er på dagsordenen i regeringsforhandlinger. Det er på tide, lyder det fra aktører

















