Efter flere år med nedskæringer står styrelse i en brydningstid: "Det kræver, at vi tænker helt anderledes denne gang"

Alene i september i år er der nedlagt 100 stillinger.

Men det er blot det seneste indhug i Social- og Boligstyrelsens bemanding.

I 2024 toppede styrelsen med knap 550 årsværk. I 2028 ser det ud til at svinde ind til omkring 330 årsværk.

Fyringer og færre ressourcer får nu Social- og Boligstyrelsen til at gentænke måden at udføre sine opgaver op.

Fremover kommer styrelsen til at være langt mindre til stede fysisk i kommunerne på socialområdet.

Målet er i stedet at udvikle et mere data- og vidensbaseret grundlag at føre socialpolitik på.

"Vi har arbejdet data- og vidensbaseret længe, men med færre ressourcer sætter vi nu ekstra speed på og går hele vejen," siger direktør Ellen Klarskov Lauritzen.

I dette interview sætter Ellen Klarskov Laurtizen flere ord på den brydningstid, som Social- og Boligstyrelsen lige nu befinder sig i.

Store bevillinger forsvinder

De mange stillingsnedlæggelser skyldes, at styrelsens økonomi står til at skrumpe år for år. 

Lige nu ser styrelsen ind i et fald i bevillingen frem mod 2028 på omkring 119 millioner ud af 384 millioner i 2025.

“Bevillingsfaldet på næsten en tredjedel er markant og kræver, at vi tænker helt anderledes denne gang," siger Ellen Klarskov Lauritzen.

Hun fortæller, at et af de primære mål med den ret markante medarbejdertilpasning i efteråret har været at skabe ro om organisationen.

“Nu har medarbejderne i et par år levet under stor usikkerhed, og med den bevillingsreduktion vi har i sigte, kunne medarbejderne hele tiden frygte en ny indkommende afskedsrunde. Det kunne vi simpelthen ikke holde til mere,” siger Ellen Klarskov Lauritzen og tilføjer:

“Derfor har vi på én gang forsøgt at håndtere det ret markante bevillingsfald, der er de kommende tre år.” 

Bevillingsfaldet på næsten en tredjedel er markant og kræver, at vi tænker helt anderledes denne gang.

Ellen Klarskov Lauritzen
Direktør, Social- og Boligstyrelsen

Mindre til stede i sektoren

Det handler ikke alene om økonomisk ro, men også om hvem Social- og Boligstyrelsen skal være.

Det selv om styrelsens kerneopgaver grundlæggende er de samme, understreger Ellen Klarskov Lauritzen.

“Men vi har brug for at gentænke den måde, vi går til vores opgaver på, og den måde, vi laver vores opgaver på. Derfor får vi selvfølgelig også lidt en anden rolle,” siger hun.

Hovedparten af styrelsens bevillingsudløb vedrører opgaver på socialområdet.

Her har styrelsen haft en meget stærk forankring ude i sektoren, og en stor del af styrelsens ressourcer har været bundet til opgaver, hvor medarbejdere fra styrelsen sad ude i de enkelte kommuner.

Det kunne være i taskforces, hvor medarbejdere i en periode har hjulpet med at implementere en ny model i socialpsykiatrien eller reformen “Børnene Først”, der har til formål at hjælpe udsatte børn og familier tidligere og bedre end i dag.

Men det er mange af disse ansatte, der nu forsvinder.

Omkring to tredjedele af efterårets afskedigelser og frivillige fratrædelser vedrører ansatte på socialområdet, der også udgør langt den største gruppe i styrelsen.

Socialområdet skal gøres styrbart

Fremover skal rådgivningen til kommunerne i højere grad klares fra styrelsens egne kontorer.

En af de store opgaver bliver derfor at indsamle mere af den viden, som styrelsen har fra sine rådgivningsforløb og mangeårige virke ude i sektoren.

“Der ligger masser af viden gennem det, som vi skal være bedre til at indsamle systematisk,” forklarer Ellen Klarskov Lauritzen.

En anden væsentlig opgave bliver at forbedre den socialøkonomiske investeringsmodel, også kaldet SØM.

Det er en model, der skal give kommunerne et bedre overblik over, hvilke indsatser der giver størst effekt for prisen.

Det kan være, hvor ofte en type indsats får borgerne tættere på et mål om uddannelse, job eller egen bolig.

“Det er en model, vi prioriterer meget i de kommende år, i forhold til at kunne udbygge vores datagrundlag og gøre det anvendeligt for kommunerne på en god måde,” siger Ellen Klarskov Lauritzen.

Derfor skal der sættes flere mål for, hvilke forbedringer borgerne skal opnå med en indsats.

“Hvis vi kan begynde at koble de her ting, så kan vi også sige noget mere kvalificeret om, hvorvidt nogle tilbud er bedre end andre til at hjælpe borgeren i gang med en positiv udvikling."

Målet er at gøre socialområdet mere styrbart.

"Fremover vil styrelsen fokusere mere på at understøtte kommunerne i at kunne styre deres udgifter," siger Ellen Klarskov Lauritzen.