Direktør: Meningsløs udflytning skal gøres meningsfuld

DEBAT: På de fleste parametre er udflytningen meningsløs. Netop derfor stiller det krav til ledelsen om at motivere medarbejdere ved at give dem ny mening med deres arbejde, skriver direktør og specialist i rekruttering og ledelse.

Af Lars Lundmann
Direktør i Lundmann, rekrutteringsrådgiver og cand.psych.

Beslutninger kan justeres. Flere af de udflyttede institutioner har haft held med at ændre på dele af beslutningen om udflytning, og enkelte har endda formået at fastholde nogle af deres arbejdspladser i København.

Det er godt, for hvorfor skulle de dog udflyttes? I det omfang man definerer en organisation ud fra de mennesker, der er ansat i den, så vil mange af de udflyttede organisationer gå i opløsning på grund af udflytningen.

Udflytningerne er meningsløse
At udflytningen så alligevel trækkes ned over hovedet på dem, som burde have været involveret i processen, det vil sige de enkelte enheders ledelse, skyldes måske, at man har haft nogle særlige ønsker med udflytningen.

Uanset om disse ønsker har handlet om at tækkes nogle vælgere, skabe en anden form for balance, at undertrykke nogle organisationer eller nogle ledere, så bliver dette ønske sandsynligvis ikke indfriet.

Hvorfor? Fordi der ikke var nogen dårlig balance til at begynde med. Ja, udflytningerne var meningsløse. Meningsløse ud fra de fleste parametre, man sætter op som meningsgivende.

Rapport beskriver årsager til meningsløshed
Flere af årsagerne til meningsløsheden har vi i Lundmann tidligere beskrevet i rapporten: ”Bedre balance? Meningsløshed, kamp, involvering og rekruttering - En undersøgelse af konsekvenser og muligheder for udflytningen af statslige arbejdspladser”.

Og hvad så, kan du tænke. Der er så mange ting, som er meningsløse i den politiske administration. Meningsløshed blandt ens medarbejdere gør imidlertid, at engagementet svinder ind, og lysten til at søge væk bliver større.

Når meningen ser ud til at forsvinde i flytterodet, opstår der med andre ord problemer. Problemer i forhold til tiltrækning, fastholdelse, performance og trivsel.

Meningsfyldt ledelse kan overtale medarbejdere til hvad som helst
Hvis du kunne stoppe CO2-udslippet ved at bruge dine kompetencer i Jylland – ville du så gøre det? Eller hvis du helt kunne forhindre, at nogen børn overhovedet får kræft, ville du så flytte?

Uden at jeg kender dig, vil jeg gætte på, at du ville sige ja til at flytte langt væk, så længe du oplever en troværdig og stor nok mening med det.

Hvis din ledelse ikke kan servere en god nok grund til eller mening med, at du skal flytte – eller hvis du ligefrem tror, at grunden til, at du skal udflyttes, er, at man netop vil fjerne mening fra din arbejdsplads, så gider du selvfølgelig ikke flytte med.

Pointen er blot, at hvis en udflytning skal blive en succes både i forhold til at fastholde medarbejdere og i forhold til at rekruttere nye medarbejdere og i forhold til et styrket samarbejde for en sag, er det indledende arbejde med at finde og skabe mening, en vision og en mission af afgørende betydning.

Meningsfyldt arbejde lokker nye medarbejdere i hus
At skabe en ny mening – med udflytningen og i virkeligheden også med organisationens formål – bliver centralt i forhold til fastholdelse, tiltrækning af nye medarbejdere, men også i forhold til at forhandle om de nye betingelser for organisationen.

Hvordan skaber man så en ny mening? Det er der ikke nogen entydig opskrift på. En begyndelse kunne være at afsøge lokale meninger i organisationen. Hvad er for eksempel de enkelte afdelingers meningsfulde praksis?

Formålet med dette er at identificere et godt udgangspunkt, når man skal undersøge nye muligheder for meningsskabelse.

Udflytning kan give udfoldelsesmuligheder
Måske kan man ligefrem benytte lejligheden til at justere på selve formålet i sin organisation. Kan man med andre ord tjene sit formål på andre måder, som ikke nødvendigvis kræver, at organisationen består af de samme (typer af) medarbejdere som før?

Kan de resultater og produkter, man leverer, opnås på alternative måder? Hvis ens egen ledelse erkender at have skabt en svær situation med udflytningen, kan de være åbne for at skabe nye udfoldelsesmuligheder og formål for organisationen.

Udflytningen er med andre ord en begivenhed, som kan afføde gode forhandlingsmuligheder for organisationen.

Meningsskabelse kræver åbenhed fra ledelsens side
Mening og meningsløshed er en oplevelse – noget som løbende bliver til i processer – ikke et objektivt karakteristikum. Det betyder selvsagt, at alt kan tolkes som meningsløst – ligesom det kan tolkes som meningsfuldt. Dermed også sagt, at man som leder får flere muligheder med sine medarbejdere, hvis man er god til at tolke en mening, de kan identificere sig med.

For at finde nye meninger kræver det dels nogle særlige værktøjer (for eksempel øgede beslutningskompetencer), og dels nogle særlige rum, hvor der er åbenhed for at tænke kreativt om organisationen, dens eksistensberettigelse, dens metoder, midler og vision.

Medarbejdere skal have medejerskab
For at lykkes konstruktivt med en sådan proces bliver den nødt til at blive faciliteret, da der er en iboende risiko for, at det ender i kaos – eller endnu større meningsløshed. Hvis man ikke ved, hvilke og hvor mange bolde man kaster op i luften, ved man heller ikke, om man kan gribe dem.

Derfor bliver facilitering væsentligt. Ved at lykkes med en ny meningsskabelsesproces sammen med de primære interessenter (for eksempel brugere, medarbejdere og egne ledere) kan man få parterne til at føle større mening med jobbet og større medejerskab over organisationen.

Da de jo selv har været med til at skabe den nye reviderede eksistensberettigelse. Meningen påvirker dermed fastholdelse såvel som performance og evnen til at tiltrække nye medarbejdere.

Forrige artikel Skaarup: Nu kan udvalgene kalde ministeren til spørgetime Skaarup: Nu kan udvalgene kalde ministeren til spørgetime Næste artikel Cphbusiness: Uddannelser i udkanten gavner hele landet Cphbusiness: Uddannelser i udkanten gavner hele landet
Finansministeriet finder ny pressechef

Finansministeriet finder ny pressechef

NAVNE: Søren Langelund er ny presse- og kommunikationschef i Finansministeriet. Han overtager posten fra Sigga Nolsøe, der sagde op med ordene: "Det er en svær stilling at have, hvis man ikke er professionel socialdemokrat".