I over et årti har John Smidt været direktør for de økonomiske vismænd: Særligt ét politisk indgreb tog ham "med bukserne nede"

Angreb på uafhængigheden

Når John Smidt i dag reflekterer over, hvorfor han og rådet blev taget så meget "med bukserne nede" med udflytningen, så forklarer han det med at være "en lidt naiv type".

Men naiviteten hænger nok også sammen med det stærke billede, som John Smidt har af institutionen, De Økonomiske Råd. 

Som en uafhængig økonomisk vagthund. Uangribelig over for politisk indflydelse.

"Vi oplevede udflytningen som et indgreb i vores uafhængighed. Det her var jo et pålæg om, at vi skulle bo et andet sted."

Og det er ikke helt ligegyldigt, når man er John Smidt.

For uafhængigheden er et af de meget vægtige argumenter, når han skal sætte ord på, hvorfor han i dag omtaler sit arbejde som "et af de allerfedeste økonomjob i Danmark".

"Det her med uafhængighed er bare hjerteblod for institutionen og for mig personligt. De Økonomiske Råd er et sted, hvor konklusionerne ikke er givet på forhånd."

Vi følte jo, at vi fik vredet armen rundt, og formandskab og ledelse diskuterede helt reelt, om vi alle skulle sige op i protest.

John Smidt
Direktør, De Økonomiske Råds sekretariat

John Smidt pointerer, at der godt kan være hypoteser eller ligefrem forventninger til, hvad analyser og diskussioner vil føre frem til.

"Men det er i sidste ende resultatet af analyserne, argumenterne og beregningerne, der bestemmer, hvor vi ender henne," siger han.

Uafhængigheden virker til at betyde meget for dig?

"På det personlige plan betyder det enormt meget for mig. Jeg kan ikke se mig selv sidde på et kontor i et departement og få at vide, at jeg skal lave den eller den analyse. Jeg er nok den lidt naive type, der tror på, at man kan finde om ikke en sandhed, så i hvert fald den rette balance," siger John Smidt og uddyber:

"De laver mange gode regnestykker i ministerierne og i interesseorganisationerne, men de gør det ofte med en given dagsorden. Og det betyder rigtig meget for mig, at vi ikke drager konklusionerne på forhånd."

Rapporter skabte røre

Det gav tidligere på året anledning til betydelig debat, da Finansministeriet fastholdt beregninger, der viste, at afskaffelse af en helligdag vil øge beskæftigelsen med 8.500 personer, og at effekten kan indregnes som varig.

En udmelding som der, ifølge de økonomiske vismænd, ikke er evidens for. 

Jeg kan ikke se mig selv sidde på et kontor i et departement og få at vide, at jeg skal lave den eller den analyse.

John Smidt
Direktør, De Økonomiske Råds sekretariat

"Vi påpegede, at det var en diskutabel tænkning fra ministeriernes side, når de mente, at det kan lægges til grund, at det at afskaffe store bededag vil have permanente effekter på arbejdsudbuddet." 

Når John Smidt skal pege på den enkeltstående rapport, der har skabt det største stormvejr, så nævner han dog uden tøven en rapport fra 2000 om ØMU’en op til en folkeafstemning om, hvorvidt Danmark skulle være en del af EU-samarbejdet om den fælles valuta, euroen.

"Vi kom frem til, at man ud fra en økonomisk vinkel ikke kunne sige noget om, at det ville give store fordele eller ulemper, men der var jo et stort flertal blandt politikere og interesseorganisationer, der mente, at man skulle stemme ja til ØMU’en." 

Modtrykket var stort.

"Vi blev simpelthen skældt hæder og ære fra, og der blev skrevet en kronik med en nationalbankdirektør og nogle departementschefer, som mente, at vi havde lavet et uvederhæftigt arbejde," fortæller John Smidt. 

Fra oprørsstemning til holdindsats

Da rådet i 2018 fik at vide, at de skulle flyttes til Horsens, bredte der sig nærmest en oprørsstemning.

"Vi følte jo, at vi fik vredet armen rundt, og formandskab og ledelse diskuterede helt reelt, om vi alle skulle sige op i protest," siger han.

Hvis man kommer med en frisk ph.d. fra Aarhus, så kan man regne solen sort og lave nogle super gode analyser, men nogle gange mangler vi at få hægtet det til den politik, der foregår i praksis.

John Smidt
Direktør, De Økonomiske Råds sekretariat

Men i stedet gav de hinanden håndslag på, at de ikke ville være skyld i, at det gik galt, og at de derfor ville prøve at få det til at fungere så godt som muligt. 

Det ændrede dog ikke på, at rigtig mange medarbejdere forlod sekretariatet i perioden op til flytningen til Horsens, fordi de ikke ønskede at flytte til Jylland. Til gengæld skabte meddelelsen om udflytningen så megen debat, at regeringen endte med at tillade, at sekretariatet kunne få et satellitkontor i København på i udgangspunktet fem årsværk.

Det bidrog til at begrænse medarbejderflugten, og John Smidt mener, at det "ubetinget" var en god idé at bevare en københavnerafdeling. 

Hvordan er det gået med at rekruttere økonomer til Horsens?

"Det er dygtige folk, der er kommet til, så man kan på ingen måde sige, at der er et kvalitetsproblem med at rekruttere folk til Horsens. De er lige så godt uddannede, men det er folk, der har en lidt anden kompetenceprofil og erhvervserfaring." 

I København er der mange stillinger for økonomer i centraladministrationen, Nationalbanken, tænketanke og interesseorganisationer. 

"Og dermed er der mange i københavnerområdet, der laver en type analyser og har et fokus, som svarer til vores."

Det handler blandt andet om at have øje for policy og at sætte de økonomiske beregninger ind i en mere samfundsmæssig kontekst.

"Hvis man kommer med en frisk ph.d. fra Aarhus, så kan man regne solen sort og lave nogle super gode analyser, men nogle gange mangler vi at få hægtet det til den politik, der foregår i praksis."

Hvordan spiller et tiltag eksempelvis sammen med, hvad der i øvrigt bliver besluttet i en finanslov?

"Der har det gjort en forskel, at vi stadig har folk i København, der for eksempel også kan gennemgå ministeriernes regneprincipper. For den type folk er svære at finde i Horsens og omegn," siger John Smidt.

Kultursammenstød

Når John Smidt ser tilbage, så har udflytningen dog ikke været den vanskeligste ledelsesopgave, han har stået overfor. Det var derimod sammenlægningen med Institut for Miljøvurdering i 2007, som havde været under Bjørn Lomborgs ledelse.

"Det var et helvede at være en del af ledelsen dengang, fordi det var to institutioner, som var meget forskellige i tilgangen til, hvordan man arbejdede," siger han.

Der kan nok godt være basis for en mere strategisk diskussion om, hvordan vi håndterer de mange arbejdsopgaver, som vi efterhånden har fået.

John Smidt
Direktør, De Økonomiske Råds sekretariat

John Smidt husker ellers udmærket skåltalerne om, at rådet nu skulle tage det bedste fra de to arbejdspladser. 

"De nye ansatte ville meget gerne diskutere alt, og de havde en tradition for, at medarbejderne havde meget stor indflydelse på både emnevalg og konklusioner."

Men de nye fra instituttet røg ind i en kultur i rådet, hvor arbejdsformen i høj grad var skriftlig, og hvor der var en klar præmis, nemlig at man arbejdede for de økonomiske vismænd.

Stemningen kørte i en spids. Folk gik ned med stress, og sekretariatet fik Arbejdstilsynet på nakken på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø.

"Der blev talt helt utrolig hårdt til hinanden. Der var bare dårlig stemning." 

Og når John Smidt ser tilbage, ville han ønske, at han og resten af ledelsen havde håndteret det på en bedre måde. 

"Vi var simpelthen ikke forberedte på, hvor udfordrende det ville være. Vi havde totalt undervurderet betydningen af, at der var to så forskellige kulturer." 

Noget skulle ske. Og det gjorde der. 

"I realiteten løste problemerne sig ved, at alle ansatte, der var kommet fra instituttet, var væk inden for tre år. Men det var tre hårde år!"

Opgaven for en ny direktør

Arbejdsmængden for De Økonomiske Råds sekretariat er vokset over årene. Rådet er gået fra at producere to årlige rapporter til i dag fire.

"Det har udfordret institutionen noget, måske især formandskabet, fordi vi har haft en tradition for, - som vi stadig holder i hævd, hvilket man måske kan diskutere klogskaben i, - men at formændene skal være meget langt nede i materien i alle de analyser, vi laver," siger han.

Formandskabet er "helt naturligt" en flaskehals, og en kommende direktør kan med fordel overveje at se på, om det er muligt at forbedre de interne arbejdsprocesser, lyder det fra John Smidt.

"Der kan nok godt være basis for en mere strategisk diskussion om, hvordan vi håndterer de mange arbejdsopgaver, som vi efterhånden har fået," siger John Smidt.

En anden udvikling er, at rådet laver færre "360 graders kapitler", hvor man kommer hele vejen rundt om en given problemstilling. I stedet laver rådet mere fokuserede kapitler, der i højere grad tager udgangspunkt i en konkret analyse og går i dybden med det.

Hvorfor har I gjort det? 

"Der er lidt forskellige synspunkter på, om det entydigt er en god ide, men formandskabet har den holdning, at tiden er løbet lidt fra de her mere brede analyser."

Hvorfor?

"Det hænger nok sammen med, at der generelt er sket en specialisering og fokusering rent akademisk, men også, at der grundlæggende bliver stillet nogle større metodiske krav til, hvordan man laver en empirisk analyse."

Blandt andet som konsekvens af, at der i dag er større konkurrence på markedet for økonomiske analyser, påpeger John Smidt.

Det er ikke rigtig blevet et lykkeligt ægteskab mellem Horsens og mig. Hvis jeg havde haft et job i København, så var jeg nok ikke gået på pension endnu.

John Smidt
Direktør, De Økonomiske Råds sekretariat

Pension skal afløse pendling

Fra årsskiftet tiltræder en ny direktør i form af Niels Lynggård Hansen.

Han har 24 års erfaring fra Nationalbanken og er medlem af Board of directors for den europæiske udviklingsbank, European Bank for Reconstruction and Development (EBRD). 

John Smidt er en afklaret mand. Han har fået nok af at pendle.

"Det er ikke rigtig blevet et lykkeligt ægteskab mellem Horsens og mig. Hvis jeg havde haft et job i København, så var jeg nok ikke gået på pension endnu."

John Smidt afviser da heller ikke, at han kan finde på at sige ja til mindre opgaver i fremtiden.

"Jeg skal nok først og fremmest betale tilbage for de seneste 28 års fysiske og mentale fravær i forhold til familien, men det kan da også være, at der kan komme noget ved siden af såsom undervisning eller anden form for formidling."

Og så vil nogle nok spørge sig selv, om det i grunden ikke har været et ensformigt arbejdsliv sådan at tilbringe 28 år på en lille arbejdsplads. Overhovedet ikke, hvis man spørger John Smidt.

"Mit arbejde har været forskelligt om ikke fra dag til dag, så i hvert fald fra rapport til rapport. Jeg har hele tiden lært noget nyt."

Om det så har handlet om, hvordan biogas spiller sammen med naturgas, vindmøller og solceller eller om krøller i skattelovgivningen omkring virksomhedsoverdragelser og arvebeskatning.

"Der er så mange dimensioner i vores arbejde både empirisk, teoretisk og praktisk, og det kan du så lave med nogle af de ypperste økonomer i Danmark. For en fagnørd som mig har det simpelthen været fantastisk at gå på arbejde."