Jane Kraglund vender nu tilbage til Syddanmark efter kun et år på posten som universitetsdirektør for Aarhus Universitet.
Hun starter 1. oktober som ny regionsdirektør og skal således stå i spidsen for ledelsen af regionens direktion. Det står nu endeligt klart efter et regionsrådsmøde mandag aften.
Øverst på Kraglunds opgavelisten står implementeringen af en ny direktionsstruktur i regionen. Direktionen kommer til at bestå af tre ledere udover Kraglund, men indtil videre er kun et af disse jobs besat. Kandidater til posterne som direktør for regional udvikling og for psykiatrien og socialområdet skal således findes.
Jane Kraglund har tidligere besat stillingen som administrerende sygehusdirektør i Odense og har således bred erfaring fra et af regionens vigtigste ressortområder.
Hun er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus i 1988 og har siden samlet erfaring fra især sundhedssektoren gennem ansættelser i blandt andet Ribe Amt og Sønderjyllands Amt.
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- 2 A'er: Juraprofessor vildleder politikere i ny debatbog
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager






























