Større åbenhed om implementering af EU-regler på vej
LOVBEHANDLING: Regeringen er klar til at imødekomme blå bloks forslag, der skal skabe mere åbenhed, når EU-regler indarbejdes i dansk lov. Justitsministeren vil indskærpe krav om gennemsigtighed over for ministerierne, og Folketinget skal have flere informationer.
Michael Hjøllund
JournalistDen manglende gennemsigtighed i EU-spørgsmål er med til at øge mistilliden og manglende tiltro til, at det der kommer fra EU i de fleste tilfælde er noget godt.
Mette Bock (LA)
EU-ordfører
Fremover skal Folketinget nemmere kunne følge med i, hvordan EU-regler indarbejdes i dansk lovgivning. Der skal være mere åbenhed om, hvornår Danmark går længere, end EU kræver det, og hvilke konsekvenser det har for eksempelvis danske virksomheder.
Sådan lyder det fra justitsminister Mette Frederiksen (S).
Hun gjorde forleden klart, at regeringen er villig til at imødekomme de krav, der er blevet rejst af et flertal i Folketinget.
Sagen om EU-implementering: Trin for trin
Et flertal uden om regeringen vil ændre i retningslinjerne for indarbejdelse af EU-regler i dansk lov. Konkret ønsker Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten, at det tydeligt fremgår af bemærkningerne til et lovforslag, om der er dele af forslaget, der går ud over de minimumskrav, der stilles af EU. Det kan for eksempel gælde inden for miljøregulering, dyrevelfærd og forbrugerbeskyttelse.
Sådan er reglerne for implementering af EU-regler idag:
"Er der dele af lovforslaget, som ikke vedrører opfyldelse af EU-retlige krav, bør det klart fremgå, hvilke dele af lovforslaget der er EU-relevante, og hvilke der ikke er. Er der tale om ”overopfyldelse” af EU-retlige minimumsforpligtelser, bør dette også anføres. Lovforslagets bemærkninger om de erhvervsøkonomiske konsekvenser bør i fornødent omfang omtale konsekvenserne af den foreslåede ”overopfyldelse”". (Uddrag af Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger, januar 2015)
Ifølge den nye vejledning skal der samtidig foretages mere grundige "kvantitative beregninger på", hvad EU-regler generelt kan koste af byrder for erhvervslivet.
Desuden bør de økonomiske konsekvenser af dansk "overopfyldelse" blive beregnet, når det drejer sig om bekendtgørelser. Det er regler, der implementeres direkte i lovgivningen, uden at blive vedtaget i Folketinget.
Det foreslår blå blok
Konkret har de fire blå partier fremlagt et beslutningsforslag, der skal ændre på vejledningen for lovbehandling.
Regeringen pålægges konkret, at ordet "bør" [..] konsekvent ændres til "skal". Dette skal sikre, at Folketinget fremadrettet altid modtager fyldestgørende oplysninger, når lovgivningen eller den administrative forskrift går videre, end hvad en EU-retsakt foreskriver. (Uddrag af Beslutningsforslag B 52)
Forskellen er altså, at blå bloks forslag stiller det som et krav, at det altid fremgår af et lovforslag, hvis reglerne går længere end EU's minimumskrav. Desuden skal det fremgå, hvilke konsekvenser denne "overimplementering" har.
Blå bloks forslag får støtte fra Enhedslisten. Dermed er regeringen i mindretal.
Svaret fra regeringen
Regeringen vil imødekomme blå blok og Enhedslisten ved at indskærpe, at fomuleringen "bør" i vejledningen om lovkvalitet, skal forståes som et "skal".
Samtidig vil regeringen indføre informationspligt, så Folketinget bliver informeret, når nye regler indføres i dansk lovgivning, uden at Folketinget selv har tage direkte stilling til sagen.
Regeringen mener dog ikke, at Jjstitsminister Mette Frederiksen har beføjelser til at skrive "skal" direkte ind i vejledningen om lovkvalitet.
I stedet vil Mette Frederiksen sende et såkaldt "hyrdebrev" til ministerierne, og indskærpe, at formuleringen "bør" skal forståes som et "skal."
Embedsværk
