
Byrådet i Varde Kommune har tirsdag 24. juli besluttet at ansætte Karoline Klaksvig som ny kommunaldirektør.
Det skriver kommunen i en pressemeddelse.
"Et helt enigt ansættelsesudvalg står bag valget af Karoline Klaksvig som ny kommunaldirektør. Med Karoline får vi en stærk profil med stor erfaring og mærkbare visioner, der brænder for Varde Kommune," siger borgmester i Varde Kommune, Mads Sørensen.
Karoline Klaksvig har siden april konstitueret i stillingen som kommunaldirektør, efter at byrådet i Varde Kommune valgte at stoppe samarbejdet med den tidligere kommunaldirektør, Henning Haahr Pedersen. Forud for det var hun direktør for Plan og Teknik samt tidligere personalechef i Varde Kommune.
Derudover er Karoline Klaksvig uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet og har blandt andet været underdirektør i Skattestyrelsen.
Varde Kommune oplyser også i pressemeddelelsen, at der med ansættelsen af Karoline Klaksvig som ny kommunaldirektør igangsættes rekrutteringen af den øvrige direktion i kommunen.
- Nato er brudt sammen, og EU er lammet. Nu må vi genoplive idé fra den kolde krig
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker
- Rapport: Stor lukkethed præger dansk forsvarspolitik
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager




















