Vejen til udflytning er brolagt med gode intentioner

Af Flemming Nør-Pedersen
Direktør, Landbrug & Fødevarer

Det er næppe nogen hemmelighed, at vi i Landbrug & Fødevarer har modtaget regeringens klimaplan med skepsis.

Det skyldes ikke kun, at det faglige materiale bag planen er usikkert og fejlbehæftet i en grad, hvor man allerede har indrømmet det tvingende behov for genberegning.

Det skyldes heller ikke kun, at man anvender nye beregningsfaktorer, der viser en lavere dansk CO2-udledning uden at lade dette være anledning til at genoverveje det stålsatte politiske udgangspunkt, hvor reduktionskravet er angivet i procent.

Hele fundamentet for regeringens klimapolitik bygger på en række paradokser.

Flemming Nør-Pedersen
Direktør i Landbrug & Fødevarer

Det skyldes også, at hele fundamentet for regeringens klimapolitik bygger på en række paradokser.

Klimaplanens paradokser 
Et paradoks kan læses i Klimakommissionens formand professor Katherine Richardsons i øvrigt meget rimelige opgør på Altinget.dk 16. september med illusionen om, at dansk klimapolitik bygger på fairness. Det er et nulsumsspil, hvor spillepladen alene udgøres inden for landets grænser. Det er den politiske logik, og heri har hun jo ret, men denne præmis er jo falsk i en stadigt mere globaliseret verden. Klimaforandringer og drivhusgasudledninger er globale udfordringer, der ikke kan løses i den danske andedam alene.

Hvis danske klimatiltag skal give mening, skal de medvirke til at reducere CO2-udledningen. Det kan der næppe være uenighed om. Når det gælder landbruget, så er der imidlertid et helt afgørende problem ved denne argumentation: Ensidige begrænsninger af produktionen i Danmark – eller pålæg af byrder og omkostninger, der medfører denne begrænsning – hjælper ikke klimaet. Som absolut hovedregel, så vil det blot flytte produktion og udledninger og vækst og beskæftigelse til et andet sted i verden.

Dansk landbrug producerer til verdensmarkedet (og det med succes – i første halvår af 2013 slog den danske fødevareklynge igen eksportrekord med 78 milliarder kroner og et nettohandelsbalanceoverskud på 29 milliarder kroner). Mindre dansk fødevareproduktion betyder derfor ikke mindre global fødevareproduktion, medmindre altså at de velmenende danske klimapolitikere kan regulere den stigende fødevareefterspørgsel i Asien. Og det kan de jo næppe.

Da den danske fødevareproduktion er blandt de allermest klimaeffektive i verden, risikerer man endog, at nettoeffekten af klimapolitikken vil være negativ – nu produceres samme mængde fødevarer, men med en større drivhusgasudledning.

Det er hverken visionært eller fornuftigt. Det er til gengæld endnu et paradoks.

Danmark som foregangsland 
I klimadebatten hører jeg også gang på gang et andet argument fremført: argumentet om Danmark som foregangsland. Vi skal vise, at reduktioner er mulige, og så, må vi forstå, vil andre følge efter. Jeg har bare endnu ikke oplevet nogen udlændinge, der lader sig imponere af, at man kan reducere et lands drivhusgasudledninger gennem reduceret erhvervsaktivitet.

Det er jo ikke i sig selv stor kunst; det kræver ingen videregående uddannelse hverken at foreslå eller forstå. Det kan være, at Landbrug & Fødevarer færdes i de forkerte kredse, men der er heller ingen af vores udenlandske kontakter, der har sendt signaler om, at netop dén danske model skulle være en lysende idé til efterfølgelse.

Det forekommer igen, ja, paradoksalt, at Danmark skal være foregangsland ved at fravælge vækst og beskæftigelse, når det netop er dét, resten af verden i øjeblikket skriger på.

Globalt set er der bred enighed om, at de vigtigste bidrag til at reducere landbrugssektorens drivhusgasudledninger er at øge effektiviteten i den eksisterende produktion og at begrænse, at der sker en udvidelse af det globale landbrugsareal i form af afskovning.

Det er derfor vigtigt, at vi holder fast i den højeffektive fødevareproduktion i Europa, og det vil faktisk være godt for klimaet, hvis vi kunne øge produktionen herhjemme.

Lad os derfor droppe det paradoksale klima-nulsumsspil og fokusere på, hvordan vi får fulgt op på de anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen og Vækstteam Fødevarer, der kan medvirke til, at vi får en konkurrencedygtig dansk fødevareklynge.