Rosa Lund
 svarer 
Søren Pape Poulsen

Rosa Lund (EL) spørger justitsministeren, Søren Pape Poulsen, hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at udviklingen omkring statslige myndigheders repræsentation ved retsmøder

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 74, Spørgsmål 1
Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at udviklingen omkring statslige myndigheders repræsentation ved retsmøder ved egne ansatte følges tæt i relation til de bekymringer, der er kommet til udtryk i høringssvarene fra domstolenes, dommernes og advokaternes side?

Svar fra fredag den 9. november 2018
I forbindelse med høringen over et udkast til lovforslag blev der fra flere sider udtrykt betænkelighed ved forslaget om at styrke statslige myndigheders adgang til at møde i civile retssager ved egne ansatte.

Fra advokatside blev der bl.a. henvist til, at en ekstern advokat bedre end myndighedernes egne ansatte kan vurdere, om en retssag overhovedet bør føres, og at det derfor styrker modpartens retssikkerhed, at myndigheden er repræsenteret af en advokat.

Fra dommerside blev der navnlig henvist til risikoen for, at statsligt ansatte uden advokatuddannelse ikke vil være dygtige nok til at føre en civil retssag på en professionel måde.

Som jeg redegjorde for under 1. behandlingen af lovforslaget, lægger jeg stor vægt på retssikkerhed. Jeg går ikke ind for at begrænse retssikkerheden, for at staten kan spare nogle advokatudgifter. Men lovforslaget begrænser imidlertid ikke retssikkerheden. Statslige myndigheder kan allerede i dag vælge at møde i en civil retssag ved en af deres ansatte. Lovforslaget giver statslige myndigheder en mulighed, de ikke har i dag, nemlig at ansætte en person med den særlige opgave at møde i civile retssager for myndigheden.

Lovforslaget giver altså statslige myndigheder mulighed for, at nogle af deres ansatte i særlig grad kan dygtiggøre sig i at føre civile retssager for myndigheden.

Der er ingen grund til at tro, at risikoen for, at en myndighed handler usagligt, vil stige, fordi myndigheden møder i retten ved egne ansatte i stedet for 2 ved en ekstern advokat. Det vil heller ikke være i nogen myndigheds interesse at sende en ansat i retten, der ikke er dygtig nok til at føre sagen. Myndigheden risikerer i værste fald at tabe sagen på den konto. Når en statslig myndighed vælger at møde i retten ved en ansat, vil myndigheden derfor lægge vægt på, at den ansatte er i stand til at føre retssagen på en professionel måde.

Samlet set deler jeg ikke de bekymringer, der er kommet til udtryk i høringssvarene fra domstolenes, dommernes og advokaternes side.

Hvis der i et konkret tilfælde, hvor en statslig myndighed møder ved en af sine ansatte i en civil retssag, skulle være anledning til det, kan dommeren eller dommerne i sagen imidlertid efter hovedforhandlingen give en tilbagemelding om medarbejderens førelse af sagen.

I lyset af høringssvarene og tilkendegivelserne under 1. behandlingen af lovforslaget er jeg endvidere indstillet på at følge udviklingen vedrørende statslige myndigheders repræsentation i civile retssager og sende en redegørelse herom til Folketingets Retsudvalg, når de foreslåede nye regler har fungeret i 3 år.









0:000:00