Altinget opruster med fire nye klima-skribenter

DEBATNYT: Vi byder sammen med det nye år velkommen til de fire nye kommentarskribenter Connie Hedegard, Sebastian Mernild, Anne Grete Holmsgaard og Anne Højer Simonsen, der alle vil levere faste bidrag til Altingets opinionssider.

De fire nye kommentarskribenter, der hver uge vil skrive om energi- og klimapolitik er fra venstre: Connie Hedegaard, Sebastian Mernild, Anne Grete Holmsgaard og Anne Højer Simonsen.
De fire nye kommentarskribenter, der hver uge vil skrive om energi- og klimapolitik er fra venstre: Connie Hedegaard, Sebastian Mernild, Anne Grete Holmsgaard og Anne Højer Simonsen.
Kiki Qvistgaard

Klimasagen optager i stigende grad danskerne, og det er efterhånden old news, at valget i 2019 blev et klimavalg, der mundede ud i en målsætning om 70 procents CO2-reduktion i 2030. 

På trods af en coronapandemi, der truede med at stjæle hele den politiske dagsorden i 2020, bød året også på store klimapolitiske begivenheder. Alene i december måned fik Danmark en grøn skattereform og en aftale om stop for Nordsøolien, mens EU vedtog et nyt klimamål på mindst 55 procents CO2-reduktion i 2030. 

Det fortsat store fokus på energi- og klimapolitik skal afspejles i debatuniverset på Altinget, hvorfor vi med glæde og stolthed kan præsentere hele fire prominente navne på nye kommentarskribenter: Connie Hedegaard, Sebastian Mernild, Anne Grete Holmsgaard og Anne Højer Simonsen.

Læserne på Altinget Energi & Klima kan således se frem til en ugentlig kommentar fra én af de fire faste skribenter, der vil skrive om energi og klima i bred forstand. 

Læs: Connie Hedegaards nytårstale: Erfaringer fra corona kan accelerere den grønne omstilling

Læs mere om de fire nye skribenter herunder:

Connie HedegaardConnie Hedegaard
Connie Hedegaard (f. 1960) er blandt andet formand for den grønne tænketank Concito, KR Foundation, Aarhus Universitet og OECD’s Round Table for Sustainable Development. Fra 2010 til 2014 var hun EU-kommissær for klima og inden da miljøminister og klima- og energiminister for Konservative. 

Før Connie Hedegaard blev minister og kommissær arbejdede hun som journalist og var chef i Danmarks Radio fra 1994-2004. Hun er uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab og historie.

Sebastian H. MernildSebastian Mernild
Sebastian Mernild (f. 1972) er kendt som et af dansk klimavidenskabs stærkeste navne. Han er prorektor og professor ved Syddansk Universitet og uddannet ph.d. og dr.scient. i klimaforandringer, glaciologi og hydrologi fra Københavns Universitet i hhv. 2006 og 2016. Mernild er hovedforfatter på den sjette rapport fra FN's klimapanel IPCC, der ventes i sommeren 2022. 

Sebastian Mernild har tidligere vundet DR's formidlingspris for sin formidling af et kompliceret videnskabeligt emne.  

Anne Grete HolmsgaardAnne Grete Holmsgaard
Anne Grete Holmsgaard (f. 1948) er formand for Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Hun er tidligere medlem af Folketinget for SF og har været direktør i DSB og for DTU. Senest var hun direktør for BioRefining Alliance indtil 2018.

Anne Højer SimonsenAnne Højer Simonsen
Anne Højer Simonsen (f. 1969) er vicedirektør og leder af DI’s klimapolitiske enhed. Hun har tidligere arbejdet som vicedirektør i DMI, afdelingschef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og vicedirektør i Energistyrelsen. 

Anne Højer Simonsen er uddannet økonom fra Københavns Universitet. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Grete Holmsgaard

Fhv. MF (SF), fhv. direktør, DTU og BioRefining Alliance
studier i historie og samfundsfag (Roskilde Uni.)

Anne Højer Simonsen

Vicedirektør, DI
cand.polit. (Københavns Uni.)

Connie Hedegaard

Formand, Concito & KR Foundation, OECD’s Round Table for Sustainable Development
cand.mag. i historie og litteraturvidenskab (Københavns Uni. 1991)

0:000:00