COP23 er slut: Det kom der ud af klimatopmødet
Q&A: Et teknisk klimatopmøde med fremskridt og amerikanere i nedtonet, konstruktiv rolle. Danmarks klimachefforhandler Anette Ejersted giver her et overblik over, hvad der tages med fra Bonn-klimaforhandlingerne.
Morten Øyen
RedaktørAmerikanerne holdt sig i skindet. Køreplanen blev holdt. Næste års COP24-klimatopmøde i Polen bliver afgørende, for det er først der, det hele skal vedtages.
Klimaaftalen fra COP21-topmødet
- Indgået i december 2015 i Paris.
- 196 FN-lande indgik aftalen.
- Hovedformålet med aftalen er at holde den globale temperaturstigning "et stykke under" to grader celsius i forhold til førindustrielt niveau – og gerne under 1,5 grader, hvis muligt.
- Med aftalen stiler verdens lande mod, at udledningen af drivhusgasser topper "så snart som muligt" med "hurtige reduktioner" derefter.
- De rige lande, som har forurenet atmosfæren længst, skal føre an i CO2-nedskæringer. Ulande opfordres til "med tiden" at skære i forbruget. Rige lande opfordres til økonomisk at støtte ulandes CO2-reduktioner.
Det er nogle af overskrifterne oven på årets COP23-klimatopmøde i Bonn, der blev afsluttet i fredags.
Bagtæppet for forhandlingerne var, at Parisaftalen, der blev vedtaget i 2015, stadig har en række udeståender, som skal forhandles færdigt for at gøre aftalen mere konkret.
Det drejer sig blandt andet om retningslinjerne for rapporteringer af både klimaindsatsen og klimafinansiering, og ambitionsmekanismen, som skal sikre, at den global klimaindsats øges over tid, og guidelines til parterne om udarbejdelsen af klimamål.
Jeg tror, man generelt gerne ville være nået længere på mange spor. Men oplevelsen er, at man nåede så langt, som man nu kunne taget i betragtning af, at der stadig er et år tilbage, før presset for færdig tekst for alvor kan mærkes.
Anette Ejersted
Klimachefforhandler, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Det lyder umiddelbart teknisk. Og det er det også, fortæller Danmarks chefforhandler ved klimaforhandlingerne, Anette Ejersted.
Her giver hun et indblik i, hvad der kom ud af årets store klimatopmøde set med danske øjne:
”For det første blev der overordnet udtrykt stor politisk opbakning til Parisaftalen, hvilket var et vigtigt signal til omverdenen. For det andet fik man taget et godt skridt videre på de tekniske forhandlingsspor. Og for det tredje forlod man COP23 med et fastlagt design for, hvordan den faciliterende dialog – nu kaldet Talanoa-dialogen – skal gennemføres. Dialogen skal have fokus på, hvor vi er, hvor vi skal hen, og hvordan kommer vi derhen,” siger Anette Ejersted og tilføjer:
”Dialogen vil bestå af en mere teknisk fase, hvor der indsamles oplysninger og kulminerer i en politisk fase på COP24. Tanken er, at dialogen skal informere parterne, forud for at de skal enten opdatere eller genbekræfte deres klimamål i 2020.”
Hvilke resultater var særligt vigtigt for Danmark?
