Danish Crown: Kødfrie dage hører til på de lette løsningers holdeplads
KRONIK: Debatten, om hvad vi skal spise i fremtiden, fortjener mere end at blive reduceret til et spørgsmål om obligatoriske kødfrie dage, skriver Danish Crowns direktør, Jais Valeur.
Af Jais Valeur
Direktør, Danish Crown
Måltidet har altid været noget, der har samlet os. Familier, venner, forretningsforbindelser.
Når vi bryder brødet og deler et måltid, styrker vi bånd og skaber fællesskaber. Den seneste tid har vi dog set, at maden, der altid har samlet os, også har potentiale til at splitte os.
Senest med regeringens forslag om to kødfrie dage i alle statslige kantiner, som i den grad har sat debatten og sindene i kog – så meget, at regeringen i mødet med lønmodtagerne måtte gå kontra og trække kravet om obligatoriske kødfrie dage tilbage og give den enkelte arbejdsplads lov til selv at bestemme.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Debatten, om hvad og hvordan vi skal spise i fremtiden, fortjener mere end at blive reduceret til et spørgsmål om obligatoriske kødfrie dage eller ej.
Reduceres debatten om bæredygtige fødevarer til en debat for eller imod kød, skaber vi en debat på falske præmisser.
I stedet for at diskutere kødfrie dage burde vi have fokus på udviklingen af en mere bæredygtig fødevareproduktion
Jais Valeur
Direktør, Danish Crown
Sektoren står i et epicenter
I stedet bør vi fokusere på de mange gode skridt, som danskerne tager mod mere bæredygtige fødevarer, og hvordan vi som producenter møder efterspørgslen og når vores mål om en klimaneutral fødevareproduktion.
Vi danskere kommer til at spise mindre kød, end vi gør nu. Men forbruget af kød i verden vil stige, fordi verdens befolkning vokser, og antallet af mennesker i den globale middelklasse stiger.
Samtidig skal vi reducere udledningerne af drivhusgasser og skabe et klimaneutralt samfund i 2050. Fødevaresektoren står i epicenteret af begge udfordringer – vi skal mætte flere munde med en klimaneutral produktion.
I Danish Crown har vi for længst besluttet, at vi ikke blot skal være en del af løsningen, men at vi skal være frontløbere i vores branche og drive udviklingen mod en mere bæredygtig fødevaresektor.
På vej mod en bæredygtig fremtid
Globalt set stiller forbrugerne store krav til, at virksomhederne tager ansvar for en mere bæredygtig fremtid.
Her i Europa siger 68 procent af forbrugerne, at det er meget eller ekstremt vigtigt, at virksomheder implementerer programmer, der hjælper klima og miljø. I Asien gælder det for 83 procent af forbrugerne, og i Latinamerika gælder det for hele 94 procent af forbrugerne.
Som verdens største eksportør af grisekød og verdens største økologiske slagteri kan vi i Danish Crown sige, at der ikke er noget, der er mere effektivt i at drive forandring, end efterspørgsel fra forbrugerne.
Derfor har vi i Danish Crown sat os for, at vi vil være verdens mest bæredygtige og succesfulde fødevareproducent. Det skal vi blive ved at gøre vores produktion af kød klimaneutral og ved at udvikle alternativer til kød, så forbrugerne har flere bæredygtige valg.
Det seneste år har vi set et boom i danskernes efterspørgsel efter alternativer til kød. I 2015 solgte detailhandlen alternativer til kød for 102 millioner kroner. I 2020 forventer vi, at salget af alternativer til kød vil overstige 250 millioner kroner.
I november 2017 definerede seks procent af danskerne sig som flexitarer – det vil sige, at man hovedsageligt spiser vegetarisk, men indimellem spiser kød. I 2020 var tallet fordoblet til 12 procent.
På tre år er salget af plantebaseret pålæg i Danmark steget fra 20 millioner kroner til 27 millioner kroner. Heraf tegner Danish Crown Foods sig for 76 procent af salget, og vi har dermed skabt os en betydelig position i markedet og er med til at drive dette marked frem.
Forbrugerne efterspørger alternativer til kød, og i Danish Crown vil vi være der, hvor forbrugerne er. Derfor vil vi også bidrage til at drive udviklingen, når det kommer til alternativer til kød.
Kød er ikke bare kød
Samtidig er det helt afgørende i køddebatten at huske på, at kød ikke bare er kød.
Der er enorm stor forskel på kødets klimaaftryk, afhængigt af hvor det er produceret. I Danmark har vi en af verdens mest effektive og klimavenlige fødevareproduktioner.
En analyse fra World Ressource Institute, som blev offentliggjort i maj i år viser, at klimaaftrykket fra et kilo dansk grisekød er 10,8 kilo CO2, mens klimaaftrykket fra et kilo grisekød fra Brasilien er næsten dobbelt så højt med 19,5 kilo CO2.
I fremtiden skal vi danskere spise mindre, men bedre kød. Når vi står ved køledisken, skal vi blive bedre til ikke kun at skele til prisen, men også til hvad vi får for pengene.
Vælger man det danske kød frem for det udenlandske, får man mere end det kød, der ligger i pakken – man får et lavere klimaaftryk og positive effekter på danske arbejdspladser og dansk økonomi.
Er endnu ikke klimaneutrale
Danish Crown har sat os for, at vi vil halvere vores klimaaftryk i 2030 i forhold til 2005, og vi vil have en klimaneutral fødevareproduktion i 2050.
Vi har været meget tydelige omkring, at vi endnu ikke ved, hvordan vi bliver klimaneutrale. En betydelig andel af udledningen af klimagasser fra produktionen af kød stammer fra det foder, som dyrene spiser, på trods af at 75 til 80 procent af foderet er produceret i Danmark. Derfor består en vigtig del af vores arbejde med bæredygtighed i at finde mere klimavenlige fodertyper.
Et eksempel på klimavenligt foder er græsprotein, som er protein, der er udvundet af saft fra græs, kløver og lucerne, og som i fremtiden anvendes som foder til grise. Græsset kan dyrkes i Danmark, og dermed vil vi få en lokalt produceret klimavenlig foderkilde.
Samtidig binder græsmarker kulstof i jorden og mindsker udvaskningen af kvælstof fra jorden. En forudsætning, for at vi kan have innovation i Danmark som eksempelvis græsprotein, er, at vi også har produktion i Danmark, så vi kan teste det nye foder i virkeligheden og tilpasse, så vi får det bedst mulige resultat.
Husk nuancerne i debatten
Debatten om kød eller ej er fyldt med følelser og lette løsninger.
Det er nemt at sige, at man i hvert fald ikke vil spise kød, og at dem, der spiser kød, er klimasyndere. Samtidig er det også nemt at sige, at der i hvert fald ikke er nogen, der skal blande sig i, hvad jeg spiser.
Som med så meget andet er det nuancerne mellem de to poler, der er interessante. For to kødfrie dage og fem dage med importeret oksekød fra Sydamerika er værre for klimaet end syv dage, hvor man spiser lidt mindre, men bedre dansk kvalitetskød.
I stedet for at diskutere kødfrie dage burde vi have fokus på udviklingen af en mere bæredygtig fødevareproduktion – en fødevareproduktion der genererer cirka 190.000 danske arbejdspladser og sikrer over 150 milliarder kroner i eksportindtægter.
Lad de kødfrie dage blive på de lette løsningers holdeplads og lad os få nuancerne med ind i køddebatten, så vi tager de valg, der skaber reel bæredygtig forandring.
Det vil ikke kun bidrage til en mere bæredygtig verden, men til en stærkere dansk fødevaresektor og økonomi.