De blå taber på flere af valgkampens fronter

ANALYSE: En fordelingspolitisk venstredrejning og en styrkelse af den grønne dagsorden presser de blå partier, mens udlændinge-fronten er mudret til efter Paludans indtog.

<span>"Lad et rødt flag smælde".<br>&nbsp;Den klassiske venstrefløj står til et comeback ved folketingsvalget, her Pernille Skipper (EL) 1. maj.<br></span>
"Lad et rødt flag smælde".
 Den klassiske venstrefløj står til et comeback ved folketingsvalget, her Pernille Skipper (EL) 1. maj.
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Erik Holstein

Med tre uger tilbage til folketingsvalget må det anses for udelukket, at de fire partier bag regeringen får flertal. Det er en højst usædvanlig situation, at den siddende regering har så umulige odds, men koalitionen bag Lars Løkke Rasmussen er presset på flere fronter. 

Sammenholder man vælgernes prioriteringer af de forskellige politiske emner, vælgernes vurdering af evnen til at løse problemerne og partiernes aktuelle meningsmålingerne, træder der interessante mønstre frem.

Den klassiske venstrefløj
Den første bevægelse er styrkelsen af den klassiske venstrefløj i SF og Enhedslisten.

Siden Enhedslisten kom i Folketinget i 1994, har mønstret ved alle valg været, at det ene parti er gået frem, mens det andet er gået tilbage. Hvis de da ikke begge gik tilbage, som det skete i 2001.

Da udlændingedebatten startede, befandt DF sig på den rigtige side af historien i modsætning til dem, der bagatelliserede problemerne. I klimadebatten risikerer DF at ende på den forkerte side af historien.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Men nu tyder meningsmålingerne på fremgang til Enhedslisten, samtidig med at SF kan score en storsejr. Holder målingerne, får venstrefløjen det bedste resultat i 30 år, samtidig med at socialdemokraterne kan høste en lille fremgang.

Det giver markant flere mandater til den fordelingspolitiske venstrefløj i en situation, hvor Socialdemokratiet i forvejen har drejet den økonomiske linje til venstre og lagt afstand til linjen under Thorning og Corydon.

Venstre kom ud af trit
På den blå side har Dansk Folkeparti i valgperioden bevæget sig helt ind på den fordelingspolitiske midte, og i selve valgkampen forsøger Venstre at vende tilbage til den velfærdsprofil, der var med til at give partiet en bred appel under Anders Fogh Rasmussen (V).

Endelig er den stærkeste fortaler for skattelettelser og offentlige besparelser, Liberal Alliance, afgørende svækket og risikerer en halvering. Det tab opsamles af Nye Borgerlige og Konservative, men det er frem for alt LA, der har profileret sig på det højre frontafsnit af den økonomiske kamp.

Under indtryk af først den økonomiske krise og siden det politiske pres fra Liberal Alliance rykkede Lars Løkke Rasmussen i 2010-11 til højre i den økonomiske politik. Men så snart krisen var ovre, forsvandt opbakningen til en stram økonomisk politik. Det efterlod Venstre for langt væk fra vælgernes flertal, og i regering med LA kunne Venstre ikke korrigere linjen i tide.

0:000:00