Debat: Sæt en fond til lokal og civildrevet grøn omstilling på finansloven

Af flere forfattere (se boksen til højre)

Politikere på Christiansborg har endnu ikke formået at bringe de tunge skyts på banen for at nå 70 procent drivhusgasreduktion i 2030.

Mere end et år efter klimavalget i juni 2019 har partierne kun fundet under 25 procent af de nødvendige reduktioner.

En af grundene kan være, at politikere tøver med mere vidtgående tiltag, hvis de frygter, at det kan koste vælgere.

En anden grund kan være, at det er svært at præsentere et opgør med smid-væk-kultur eller privatbilisme, uden at de folkevalgte kan præsentere gode alternativer.

Borgerdrevne alternativer
Også vi som borgere er mindre tilbøjelige til at støtte vores politikere, når vi ikke har hørt om eller prøvet deres forslag. Hvem har for eksempel hørt om Jettes og Arnes delebiler i Højmark i Vestjylland?

Derfor er det så afgørende, at civilsamfundet spiller en større rolle i 70-procentsmålet. Uden de små lokale løsninger, som kan opskaleres enten af de lokale selv eller senere hen af kommunale aktører, større foreninger eller kommercielle aktører, får vi ikke en forankring af de nødvendige adfærdsændringer i befolkningen.

Et eksempel er reparation af hvidevarer, elektronik eller forbrugsvarer som tøj. Produkter skal levetidsforlænges, hvis vi vil komme vores alt for høje ressourceforbrug til livs.

Men de nuværende markedsøkonomiske rammer forhindrer næsten reparation af ting. Nye produkter er forholdsvis billige, og timelønnen i Danmark er forholdsvis høj.

Fra idé til handling
Miljøorganisationen VedvarendeEnergi er gået en anden vej og har startet fire grønne borgergrupper med interesse for klima, miljø, teknik og natur.

I Stevns, Faaborg-Midtfyn, Samsø og Langå har de etableret reparations-værksteder, som gør det muligt for borgere at få repareret flere af deres ting til en betalbar pris. Flere reparationer gavner også vores ressourceaftryk og klimaet.

Civilsamfundet engagerer og inspirerer flere til at være med i den grønne omstilling.

Lokalt engagement og ideer betyder lokalt medejerskab og lokal medbestemmelse. Men alt for ofte mangler der ressourcer og viden for at omsætte ideerne til konkret handling.

Opret en fond
I forbindelse med finanslovsforhandlingerne foreslår vi derfor at etablere en grøn fond for at inddrage civilsamfundet i omstillingen.

Vi foreslår en fond, som civilsamfundet kan søge.

For at understøtte det lokale engagement bør puljen understøtte både lokale projekter og landsdækkende aktiviteter.

Fonden skal have en selvstændig bestyrelse og klar struktur, samt en årlig bevilling på ikke under 50 millioner kroner.

Fonden skal have klare prioriteter for at understøtte omstillingen så effektivt som muligt, for eksempel reduktion af klimabelastning, mere ansvarligt ressourceforbrug og styrkelse af biodiversitet.

Det kan pengene bruges på 
Fonden skal kunne støtte forskellige initiativer og aktiviteter. Her er nogle forslag:

• Fremme borgernes grønne engagement og investeringer for eksempel med fokus på energibesparelser i boligforeninger, lokale vedvarende energi projekter, grønnere transport, reparationer og genanvendelse.
• Etablering af fællesejede aktiviteter for at støtte den grønne omstilling og for at sikre værdiskabelse lokalt, for eksempel via borgerenergifællesskaber, delebiler eller deling af elcykler.
• Fonden kan understøtte opstart af grønne virksomheder, for eksempel i form af tre-årig driftsstøtte eller frie midler (seed money/capital).
• Støtte til kampagner med vidensformidling om klima og biodiversitet, samt klimainformation om forbrug, for eksempel med interaktive klimaberegnere.
• Kvalificering og træning af græsrødder i netværksdannelse og organisering. Støtten kunne gives til både kurser og træning og til målrettet organisering af borgerdrevne initiativer.

Til gavn for hele samfundet
Historisk har folkeoplysnings- og civilsamfundsinitiativer været en vigtig "udviklingsafdeling" for hele samfundet.

Danmark har gode forudsætninger for at levere et demokratisk svar på klimakrisen – højskolerne, andelsbevægelsen og Forenings-Danmark er velkendte eksempler på udvikling og mobilisering nedefra.

Det gælder i nyere tid også miljø-, energi- og klimabevægelser, der både har sat nye dagsordner og leveret konkrete udviklingsprojekter til gavn for hele samfundet.