EU-aftale på plads: Ny særskat på energiselskaber skal give penge til dyr vinter

Fredag blev EU’s energiministre enige om en aftale, der skal skrue ned for energiforbruget og op for skatten på energiselskaber, der har tjent stort på krisen. Håbet er at kunne hjælpe borgere og virksomheder, der rammes af høje energipriser, siger klimaminister Dan Jørgensen.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

EU-landene skal skrue ned for strømforbruget i spidsbelastninger, fossile energiselskaber skal betale et solidaritetbidrag, og så skal elselskaber betale en særskat, hvis de har overnormal profit, som skal sendes tilbage til forbrugerne.

Det er overskrifterne i den aftale, som EU’s energiministre fredag er blevet enige om i Bruxelles.

Den overnormale profit vil vi nu tage fra dem, og i stedet bruge til at afhjælpe de høje priser for forbrugerne.

Dan Jørgensen (S), Klima-, energi- og forsyningsminister

”Det er en rigtig god dag, fordi vi nu fælleseuropæisk er blevet enige om at gøre noget for at få de meget høje priser på el ned,” sagde klimaminister Dan Jørgensen (S) ved et doorstep efter rådsmødet.

Aftalen følger op på EU-Kommissions formands Ursula von der Leyens forslag fra begyndelsen af september, hvor hun præsenterede en plan for, hvordan der kan sendes nogle penge tilbage til forbrugere og virksomheder, der er hårdt ramt af de høje energipriser. Og som ventes at blive værre, når vinteren kommer.

Udover en ekstra beskatning af producenter af el, indeholder aftalen også obligatorisk reduktion i efterspørgslen på strøm i tidsrum med spidsbelastning, og så skal producenter af fossil energi betale et såkaldt solidaritetsbidrag.

Pengene, som kommer ind i statskasserne, kan ifølge EU-Kommissionen løbe op i mere end 140 milliarder euro, som EU’s stater kan bruge til at hjælpe udsatte forbrugere og virksomheder.

Aftalen gælder fra 1. december, og mens kravet om at spare på energi udløber 31. marts 2023, så løber den ekstra beskatning af energiselskaber frem til 31. juni 2023.

Prisloft på 180 euro 

Den mest omdiskuterede del af aftalen herhjemme er et prisloft og særskat af energiselskaber, der har tjent ekstraordinært mange penge på energikrisen, fordi de har kunnet nyde meget højere indtægter, uden at det er blevet dyrere for dem at producere strøm.

Det er blandt andet producenter af grøn strøm fra vindmøller og solceller, der er i søgelyset.

Nye EU-indgreb skal hjælpe i energikrisen

Aftalen på energiområdet grupperer sig omkring tre hovedoverskrifter: En reduktion af elforbruget, et indtjeningsloft for (de fleste) elproducenter samt et solidaritetsbidrag fra fossile selskaber:

  • Alle medlemslande skal forsøge at reducere den generelle elefterspørgsel med 10 procent. Til gengæld er der et krav om at reducere 5 procent i spidsbelastningstimer. Alene sidstnævnte tiltag vil reducere gasforbruget til el med cirka 4 procent hen over vinteren, vurderes det.
  • Et indtjeningsloft for virksomheder, der producerer el til lav(ere) pris (herunder producenter af blandt andet sol, vind, biomasse, atomkraft og brunkul), på 180 euro per megawatttime produceret. Alle indtægter over det loft går tilbage til medlemslandene for at understøtte sårbare forbrugere og virksomheder samt støtte omstillingstiltag. Kun gas og stenkul er undtaget indtjeningsloftet. Initiativet siges ifølge EU-Kommissionen at kunne generere op mod 140 milliarder euro.
  • Et ’solidaritetsbidrag’ fra olie, gas, kul og raffinaderier for regnskabsåret 2022. Også de penge går tilbage til medlemslandene. Initiativet forventes at generere cirka 25 milliarder euro.

Tiltagene er midlertidige. De skal gælde fra 1. december 2022. Målene for reduktion af energiforbruget løber frem til 31. marts 2023, mens prisloftet på elselskaber udløber 30 juni 2023.


Kilde: www.consilium.europa.eu og Concito

Konkret skal prisloftet være 180 euro per megawatttime strøm – i runde tal 1.340 danske kroner – hvilket er en gennemsnitspris for perioder med spidsbelastning før energikrisen. For tiden er prisen på el omkring det dobbelte.

Hvis el-prisen ryger over de 180 euro, skal pengene over det beløb gå til statskassen.

”Den overnormale profit vil vi nu tage fra dem, og i stedet bruge til at afhjælpe de høje priser for forbrugerne,” sagde den danske klimaminister.

Alle detaljer udestår 

Hvilke energiselskaber det konkret vil ramme i Danmark, og hvor meget de kommer til at betale i en ny særskat, udestår stadig. Det kommer først helt på plads i de kommende måneder, sagde Dan Jørgensen.

”Jeg kan ikke sætte tal på det i dag, det er meget komplekst,” sagde Jørgensen og pegede på, at det fra dansk side har været vigtig med en aftale, hvor staten også kan sætte ind over for de mellemhandlere, der har tjent ekstraordinært på energikrisen i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine.

Læs også

På det danske marked er det nemlig ofte mellemhandlere, der har kunnet score den store gevinst på de høje priser på strøm, mens energiproducenterne har lavet længerevarende aftaler med en fast lavere pris for deres energi.

”Det er vigtigt at kunne få nogle af pengene tilbage til forbrugerne, men præcist, hvordan vi kommer til at implementere det, det er for tidligt at sige,” sagde Dan Jørgensen.

Blå partier er splittet

Forslaget om et prisloft på energiselskaber fik tidligere på måneden hård kritik fra industrien, der frygtede for skadelige indgreb i markedet.

Ifølge Dansk Industri ville det ligefrem ”sprænge en bombe under elmarkedet”.

Det er afgørende vigtigt at indgrebene ikke ødelægger et ellers velfungerende elmarked.

Kristian Jensen, Administrerende direktør, Green Power Denmark

”Det kan blive dyrt for danske producenter af vindenergi og et slag mod vigtige investeringer i Europas grønne omstilling. Mange producenter har allerede solgt deres strøm til lave elpriser ud i fremtiden,” sagde Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI.

Da klimaminister Dan Jørgensen skulle have et forhandlingsmandat i Europaudvalget i sidste uge, blev det også uden opbakning fra både Konservative og Nye Borgerlige.

Venstre bakker op, men det er ikke uden bekymring, at det liberale parti ser frem til prisloft og indgreb i energimarked.

”Det er udelukkende, fordi vi er i en helt særlig situation, hvor markedet ikke fungerer, det her sker. Derfor skal løsningen også være midlertidig, så markedet kommer til at fungere og ikke bliver en eksponent for en socialistisk model,” sagde Venstres EU-ordfører, Kim Valentin, til Altinget tidligere på måneden.

Branche er nervøs

Hos Green Power Denmark, som er en brancheorganisation for mange af de virksomheder, der nu kan forvente en særskat under energikrisen, ser man nervøst frem mod den nationale implementering af EU-reglerne.

”Man skal være påpasselig med indgreb i energimarkederne, da de fungerer og sender de rigtige signaler til forbrugerne. Når prisen på el og gas er høj, er det et signal om, at vi skal bruge mindre energi. Det er afgørende vigtigt at indgrebene ikke ødelægger et ellers velfungerende elmarked,” siger Kristian Jensen, som er administrerende direktør i Green Power Denmark, i en skriftlig kommentar.

Han frygter EU’s indgreb mod de høje energipriser kan bremse den grønne omstilling, fordi det skaber usikkerhed om investeringerne i vedvarende energi.

”Det er det stik modsatte, vi har brug for i Europa. Vi skal i gang med at opføre vindmøller og solceller i et hidtil uset tempo, så vi kan vriste os fri af afhængigheden af russisk gas,” siger Kristian Jensen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dan Jørgensen

Klima-, energi- og forsyningsminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)