Flertal af danskerne afviser forskning i atomkraft

MÅLING: Regeringens forslag om at forske i atomkraft får en kold skulder af vælgerne. Det er på månen at tro, atomkraft kan løse noget, mener SF. Liberal Alliance er begejstret over, at 30 procent af vælgerne synes, det er en god idé.

Der skal ikke banes vej for mere forskning i atomkraft i Danmark. Det mener et flertal af vælgerne ifølge en ny meningsmåling fra Norstat.

De er dermed kritiske over for VLAK-regeringens ønske om at ”fjerne eventuelle barrierer for forskning i thoriumbaserede teknologier."

Ifølge målingen svarer 51 procent af vælgerne, at de er modstandere af at åbne for forskning i atomkraft i Danmark, mens 30 procent er positive. 19 procent svarer ved ikke.

LA: Tiden er med os
Selvom et flertal af danskerne er imod, så vækker målingen glæde hos Liberal Alliances, som gerne ser, Danmark åbner mere op for atomkraftteknologi. Der er sket meget på teknologifronten og i forhold til sikkerhed, siden Danmark sagde nej til atomkraft for 30 år siden, lyder det.

”Liberal Alliance har trods alt ikke 30 procent af vælgerne, så jeg synes målingen viser, der er en bevægelse,” siger Liberal Alliances energiordfører Villum Christensen.

Han sætter særligt sin lid til de unge vælgere.

”Når jeg er ude på gymnasier, kan jeg se, at de unge ikke er så forskrækkede, som de ældre generationer. Så udviklingen går i vores retning, det er jeg ikke i tvivl om,” siger Villum Christensen.

Indtil for ganske nyligt har det kun været Liberal Alliance i Folketinget, der har talt varmt for thoriumbaserede teknologier. Men partiet har fået det med i det nye regeringsgrundlag, så nu står tre regeringspartier bag, at det skal være lettere at forske i en atomkraftteknologi.

Hidtil har atomkraftteknologi i Danmark haft trænge kår, fordi et overvejende rødt flertal i 1985 besluttede, at atomkraft ikke skal indgå i dansk energiplanlægning.

SF siger stadig 'Nej, tak!'
Og den beslutning var klog, mener SF’s partiformand Pia Olsen Dyhr. Hendes parti har historisk været meget engageret i kampen mod a-kraft, og det har ikke flyttet sig, fortæller hun.

”Målingen viser, at de fleste danskere tænker som mig i det her spørgsmål: at der skal ikke forskes i thorium – og det skal i hvert fald ikke ske med statslige midler,” siger Pia Olsen Dyhr.

Hun deler ikke vurderingen af, at stemningen har ændret sig grundlæggende siden de folkelige protester i 1970’erne og 1980’erne. Tværtimod mener hun, det er blevet åbenlyst, at atomkraft er problematisk på grund af sikkerhed og miljøskader, og at det er voldsomt dyrt at investere i.

”Jeg tror, danskerne meget klart stadig siger ’Atomkraft? Nej, tak! Jeg synes, det er på månen, at Liberal Alliance taler om thorium, som løsningen på noget som helst,” siger Pia Olsen Dyhr.

DF forstår bekymring
Hos Dansk Folkeparti forstår man også godt, at der kan være en bekymring om a-kraft hos vælgerne.

”Hvis det går galt med atomkraft, er skaden jo uoverskuelig. Så det er reelt at være bekymret,” siger forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl.

Han er dog ikke afvisende for at tage en diskussion med regeringen, om der skal åbnes for mere forskning i atomkraftteknologier. Men han har svært ved at se, hvilke barrierer regeringen i praksis vil fjerne – med mindre der er tale om selve beslutningen, om atomkraft ikke skal spille nogen rolle i energiforsyningen.

”Jeg ved, nogle har et billede af, at der sker og er sket rigtig meget på den front. Og det skal vi da holde os opdateret omkring. Men umiddelbart synes jeg ikke, der er sket noget, som giver anledning til at tage den danske beslutning om at gå uden om a-kraft til revision,” siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Forrige artikel LA: Det er tid til at stoppe paranoiaen LA: Det er tid til at stoppe paranoiaen Næste artikel Nyrup langer ud efter statsrevisor-formand i Dong-sag Nyrup langer ud efter statsrevisor-formand i Dong-sag