Debat

Forsker: Når vejret er varmt, er vi alle klimatosser

KRONIK: Forskning viser, at vi bliver påvirkede på vores klimabevidsthed, når vi selv udsættes for voldsomt vejr. Det er dog ikke en holdbar strategi at vente på, at klimaforandringerne gør os alle til klimatosser, skriver ph.d.-studerende Søren Damsbo-Svendsen.

Når vi udsættes for ekstremt vejr, er vi mere tilbøjelige til at koble det til globale klimaforandringer, skriver Søren Damsbo-Svendsen.
Når vi udsættes for ekstremt vejr, er vi mere tilbøjelige til at koble det til globale klimaforandringer, skriver Søren Damsbo-Svendsen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Søren Damsbo-Svendsen
Ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Ny forskning viser, at vejret er med til at bestemme, hvor klimabevidste vi er. Når det er varmt, ser vi ganske enkelt klimaforandringer som et alvorligere problem. Og når vi samtidig hører i medierne, at vejret er usædvanligt, måske ligefrem slår rekord, eller at det kan være en konsekvens af klimaforandringerne, så er vi villige til at gøre endnu mere for klimaet. 'Lokal opvarmning' og ekstremt vejr kan således spille en vigtig rolle i dannelsen af vores holdninger til klimakrisen.

I månederne op til sidste års folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg steg danskernes opmærksomhed på klimadagsordenen eksplosivt. Omkring valgdagene var klima og miljø det absolut vigtigste emne på danskernes dagsorden og overgik dermed emner som velfærd, sundhed, indvandring og økonomi, der traditionelt har været vigtige for danskerne.

Klimaet har ikke fået det bedre siden da. Tværtimod. I 2019 smeltede en historisk stor del af Grønlands indlandsis, svimlende en million tons i minuttet, og mens vi diskuterede genåbning af samfundet i foråret, nåede CO2-niveauet i atmosfæren i maj måned det højest målte niveau i menneskehedens historie – 416 milliontedele.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Så selvom coronakrisen nu optager hovedparten af offentlighedens opmærksomhed, er klimakrisen, den anden monumentale, globale krise, ikke blevet mindre det forløbne år. Set i lyset af, hvad der foregår på den politiske scene, ikke mindst de forestående klimaforhandlinger og det amerikanske præsidentvalg, betyder det, at det er vigtigere end nogensinde at forstå, hvad der driver opmærksomheden på klimakrisen.

Vores holdninger til klimaet
Vi ved fra spørgeskemaundersøgelser, at der er klare forskelle i klimaholdningerne hos forskellige befolkningsgrupper. For eksempel går kvinder og personer med lange uddannelser mest op i klima. En nyere tendens er, at klimabekymringer også er særligt udbredte blandt de unge, som jo også vil komme til at opleve klimakrisens konsekvenser tydeligst. Det afspejles i FridaysForFuture-bevægelsens skolestrejker og protester anført af klimaaktivisten, Gretha Thunberg.

Vores personlige oplevelser af ekstremt vejr påvirker os mere, når vi samtidig eksponeres for mediernes dækning af klima og vejr.

Søren Damsbo-Svendsen
Ph.d.-studerende ved Insittut for Statskundskab, Københavns Universitet

Der kan også være store forskelle på, hvor alvorlig klimakrisen anses for at være af personer på de to politiske fløje. Det gælder dog især i lande, hvor klimakrisen er stærkt politiseret, som for eksempel USA. En undersøgelse fra Reuters Institute for the Study of Journalism viser, at blot to ud af ti, der identificerer sig med den amerikanske højrefløj, mener, klimakrisen er meget alvorlig, mens tallet er ni ud af ti på venstrefløjen. Også i Sverige er forskellen slående. Her anser kun omkring en ud af fire højreorienterede klimaproblemet for meget alvorligt mod tre ud af fire venstreorienterede.

Men hvorfra kommer den påvirkning, der kan flytte vores holdninger til klimaet? For det første ved vi, at klimaholdninger påvirkes i diskussioner om klimaet over middagsbordet med venner og familie. Det påvirker os både direkte og øger vores nysgerrighed over for ny klimaviden.

For det andet påvirker det os, når politikere, klimaorganisationer og græsrodbevægelser aktivt arbejder på at sætte klimakrisen på dagsordenen gennem kampagner og forskellige former for aktivisme. Det gælder især, når de lykkes med at få deres budskaber og aktiviteter omtalt i medierne, så de når ud til den bredere befolkning.

Høje temperaturer og voldsomt vejr gør os mere klimabevidste
Min egen forskning, som for nylig er udgivet i det anerkendte tidsskrift West European Politics, kommer med en tredje forklaring på holdningsændringer: Når europæerne i hverdagen mærker varmen på egen krop, er de mere tilbøjelige til at mene, klimaforandringer er en menneskeskabt realitet. Det får dem til at tænke mere på klimaet, bekymre sig mere og føle et større personligt ansvar. Sammenhængen mellem temperaturer og klimabevidsthed er især udtalt, når temperaturen er højere, end hvad der er normalt for årstiden.

Min forskning er en del af et nyt forskningsfelt, der undersøger, hvordan vores klimaholdninger påvirkes, ikke blot af usædvanlige temperaturer, men også af ekstreme vejrfænomener som hedebølger, tørker, oversvømmelser, naturbrande og orkaner.

Vores personlige erfaringer med ekstreme vejrbegivenheder udgør en ressource af brugbar (omend mangelfuld) information om klimaet, som man kan trække på, når man skal beslutte sig for, hvad man mener om klimakrisen. Når den lokale temperatur er ekstraordinært høj, kan det fra den enkeltes perspektiv ses som et bevis på, at der foregår en general global opvarmning. Og når stormen raser, og kælderen står under vand, eller når temperaturer og tørkeindeks når nye højder, vil vores tanker ofte falde på klimaet og på, hvad der klimapolitisk skal til for at forhindre lignende begivenheder i fremtiden.

Ifølge Concito's nye rapport 'Klimabarometeret 2020' er der sket en stigning i andelen, der allerede nu oplever klimaforandringerne dér, hvor de bor. Også andelen, der bekymrer sig for, at klimaforandringerne vil skade dem personligt i deres levetid, er steget til i dag at omfatte knap hver anden dansker. Det er både naturligt og fornuftigt, hvis denne store gruppe af bekymrede danskere vil holde et vågent øje med fremtidens (u)vejr.

Mediernes særlige rolle
Sommeren 2018 var ekstrem med temperaturer 2,5 grader over normalen samt hele 802 soltimer og 26,7 sommerdøgn. Disse vejrrekorder - og flere med - blev flittigt dækket i medierne med overskrifter som "Danmark på vej mod værste tørke i over 100 år" (TV2), "Har du tænkt på, om hedebølgen skyldes klimaforandringer?" (Information) og "Vanvittig rekord slået: Koster Danmark 6,4 milliarder" (Ekstra Bladet).

Selvom mange danskere nok bemærkede, at sommervejret var noget udover det sædvanlige, bidrog medierne til at gøre det soleklart. I andre tilfælde, hvor det er vanskeligere at opfange, om temperaturen er en smule varmere end normalt, eller om en tørkeperiode er usædvanligt hård, hjælper medierne os med at få øje på dette. Man kan sige, at medierne dermed gør vores lokale vejrerfaringer politisk relevante.

Medierne italesætter også ofte forbindelsen mellem enkeltstående vejrbegivenheder og klimaet, hvilket gør det lettere at se vores lokale vejroplevelser i det større klimaperspektiv. Covering Climate Now, et mediepartnerskab mellem Videnskab.dk, The Guardian og 400 andre medier, opfordrer ligefrem til, at enhver medieomtale af ekstremt vejr bør nævne, at "denne storm er nøjagtig den type af begivenheder som videnskabsfolk verden rundt forbinder med global opvarmning" eller "orkanen/branden/tørken/oversvømmelsen kommer på et tidspunkt, hvor menneskeskabte klimaforandringer gør sådanne begivenheder voldsommere og hyppigere".

Min egen forskning tyder også på, at vores personlige oplevelser af ekstremt vejr påvirker os mere, når vi samtidig eksponeres for mediernes dækning af klima og vejr. Det understøttes desuden af nye tal fra forskningscentret CAST ved Cardiff University, som viser, at når man spørger briterne, hvorfor de er blevet mere klimabekymrede, er der flest, som nævner ekstremt vejr og mediedækningen af klimakrisen.

Alle vil blive påvirket mere af vejret i fremtiden
Der er særligt to gode grunde til at tro, at det, at vi reagerer politisk på vores lokale vejr, kan få stor betydning i fremtiden. Den første grund er, at abnorme temperaturer og ekstreme vejrfænomener vil ramme os oftere og med tiltagende kraft i fremtiden. Det er en direkte konsekvens af klimaforandringerne.

Den anden grund er, at alle mennesker påvirkes af vejret - på tværs af befolkningsgrupper. Det er en direkte, ufiltreret påvirkning, man ikke let kan skærme sig fra (undtagen ved at blive indenfor, hvis ellers vandet ikke trænger ind, og taget ikke blæser af). Dermed adskiller vejret sig fra TV Avisen eller Facebook, som man nemt kan fravælge. Kort sagt vil vi alle blive påvirket endnu mere af vejret i fremtiden.

Der er tilsyneladende noget særligt ved holdningsdannelse på klimaområdet. For nogen læsere vil det virke ubekvemt, at danskernes klimabevidsthed svinger op og ned afhængigt af vejret. Den gode nyhed er, at det betyder, at nogle af klimaforandringernes alvorligste konsekvenser, de tiltagende ekstreme vejrbegivenheder, dermed kanaliseres ind i det politiske system - i form af mere klimabevidste forventninger til beslutningstagerne.

Når vi oplever klimaforandringerne på egen krop, vil vi simpelthen gå mere op i at få løst klimakrisen. Omvendt er det ikke en holdbar strategi at vente på, at klimaforandringernes ødelæggelser gør os alle til klimatosser.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00