Forsker: Klimaplan kommer ikke udenom en omlægning af fødevareproduktionen

Af Christian Bugge Henriksen
Lektor og forskergruppeleder ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet

I forbindelse med udarbejdelsen af en klimaplan for landbruget, der skal sikre et væsentligt bidrag til klimalovens målsætning om 70 procents reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030, vil det være afgørende at medtænke hele fødevarekæden og befolkningens sundhed.

Det er nu, vi skal stille os selv spørgsmålet: Hvilke fødevarer vil vi gerne have, at dansk landbrug skal producere i fremtiden? Skal det være fødevarer, der bidrager til vores egen og den globale sundhed? Skal det være fødevarer, der bidrager til en reduktion af de globale drivhusgasemissioner? Hvis vi kan svare ja til disse spørgsmål, så er der ingen tvivl om, at vi skal have arbejdstøjet på og i gang med at understøtte en omfattende omstilling af vores fødevareproduktion.

Plantebaseret kost er både sundere og mere klimavenlig
I EU Horizon 2020 projektet FoodSHIFT 2030, som er koordineret af Københavns Universitet, arbejder vi med en ambitiøs transformation af det europæiske fødevaresystem baseret på innovative og bæredygtige løsninger inden for både produktion, distribution, forbrug og recirkulering af fødevarer. Projektet tager udgangspunkt i den seneste forskning, som viser, at en sund kost primært består af plantebaserede fødevarer, og at plantebaserede fødevarer har signifikant lavere drivhusgasudledning.

EAT-Lancet Kommissionens rapport fra 2019 konkluderer, at en fortrinsvis plantebaseret kost med et reduceret indtag af sukker og rødt kød vil kunne mindske dødeligheden i den voksne del af verdens befolkning med 19-24 procent samt reducere drivhusgasudledningerne fra det globale fødevaresystem med 36-66 procent.

I en rapport udgivet senere samme år konkluderer FN's klimapanel, IPCC, at en kostændring, hvor vi spiser mindre kød og erstatter det med nødder, frugt og grøntsager, vil kunne udgøre et væsentligt bidrag til at holde den globale opvarmning under to grader.

SEGES, der er en del af Landbrug & Fødevarer, har for nyligt meldt ud, at danske landmænd er klar til at imødekomme en øget efterspørgsel på plantebaserede fødevarer.

Christian Bugge Henriksen
Lektor og forskergruppeleder ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet

Der er således en dobbelt gevinst for både sundhed og klima ved at understøtte en omstilling af landbruget fra primært at producere dyrefoder og animalske fødevarer til i overvejende grad at producere planter, der anvendes direkte til menneskeføde.

Tre væsentlige forudsætninger
Der er imidlertid tre væsentlige forudsætninger for, at en sådan omstilling kan føres ud i livet.

For det første vil det kræve, at forbrugerne i langt højere grad end i dag fravælger kød og efterspørger plantebaserede fødevarer. Salget af fersk kød er faktisk allerede faldende, en tredjedel udelader kød én eller flere dage om ugen og halvdelen ønsker at reducere deres kødforbrug. Men der er stadig lang vej igen til de 315 gram kød om ugen, der ligger til grund for DTU's bud på en kommende revidering af de officielle kostråd, som er baseret på en dansk tilpasning af EAT-Lancet-kosten.

For det andet vil det kræve, at det gøres lettere for de danske landmænd at omlægge fra produktion af dyrefoder og animalske fødevarer til produktion af planter til humant konsum. Historisk set har danske landmænd været fantastisk gode til at omstille sig, og SEGES, der er en del af Landbrug & Fødevarer, har for nyligt meldt ud, at danske landmænd er klar til at imødekomme en øget efterspørgsel på plantebaserede fødevarer.

For planteavlerne vil det være relativt uproblematisk at omlægge fra produktion af foder til produktion af planter til humant konsum, men for de store svineproducenter, der har investeret i dyre stalde og gylleanlæg, vil det ikke umiddelbart være økonomisk attraktivt at omlægge til en vegetabilsk produktion. 

For det tredje vil det kræve, at der udvikles nye forretningsmodeller og etableres nye jobmuligheder for de virksomheder og arbejdere, der i dag er beskæftiget med at slagte, opskære, forarbejde og handle med kød. Flere af disse virksomheder er allerede i gang med at udvikle plantebaserede produkter, for eksempel annoncerede Danish Crown allerede sidste år, at de er i gang med at udvikle en plantebaseret burger.

På grund af færre slagtesvin og udflytning af slagteriarbejdspladser er antallet af beskæftigede inden for forarbejdning af svinekød i forvejen faldet med mere end 20 procent fra 2008 til 2018, så det vil under alle omstændigheder være en god idé at lægge en langsigtet plan for at øge deres jobsikkerhed i fremtiden.