Debat

Forskere: Skovens klimabidrag må ikke modarbejde biodiversiteten

REPLIK: Det er godt, hvis vores skove fremover kan bidrage til at afbøde klimaforandringer. Men det er ekstremt vigtigt, at klimaindsatsen ikke modarbejder bevarelsen af biodiversiteten, skriver en række forskere i et svar til skovbrugsforskere.

Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Anders Højgård Petersen
Specialkonsulent, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet
Hans Henrik Bruun 
Lektor, Biologisk Institut, Københavns Universitet
Lars Båstrup-Spohr
Adjunkt, Biologisk Institut, Københavns Universitet
Rasmus Ejrnæs
Seniorforsker, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Jacob Heilmann-Clausen
Lektor, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet
Carsten Rahbek
Professor, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet

En række skovbrugsforskere advokerer for målrettet skovdyrkning som det bedste middel til at mindske atmosfærens indhold af CO2, og rundt om i mange skove kan man se, hvordan underskov, buske samt krogede og hule træer, som før ikke kunne udnyttes kommercielt, nu ryger i flisbunken.

Men skovene er også levested for en betydelig del af den biologiske mangfoldighed, som generelt er truet af den i forvejen ganske intensive skovdrift på langt størstedelen af det danske skovareal. Skal Danmark have en rig natur, og målsætningen om at standse tabet af biodiversitet skal nås, må samfundet afsætte store skovarealer til natur. Dette gode kan godt fremmes samtidig med betydelig kulstoflagring i skovøkosystemet.

Claus Feldby og en række kolleger fremhæver i en kronik i Altinget 29. oktober den rolle, som skovdyrkning kan spille i kampen mod klimaforandringer. Skovene er vigtige i denne sammenhæng, fordi træerne optager og oplagrer CO2 i lang tid, og fordi det træ, som fældes, kan erstatte fossile brændsler, enten direkte i energisektoren eller ved at erstatte energitunge byggematerialer som stål og beton.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Skal Danmark have en rig natur, og målsætningen om at standse tabet af biodiversitet skal nås, må samfundet afsætte store skovarealer til natur.

Med baggrund i konkrete beregninger argumenteres i kronikken for, at man gavner klimaet mest ved at udnytte skovenes træer til at fortrænge fossile brændstoffer i stedet for at lade skovene stå urørte.

Bevarelsen af biodiversitet er imidlertid et andet meget vigtigt punkt på den internationale dagsorden for bæredygtighed, som også skal inddrages i forvaltningen af vores skove. I den forbindelse er det meget vigtigt, at vi verden over afsætter plads til natur uden produktionsformål.

Det diskuteres stadig internationalt, i hvilken grad og under hvilke omstændigheder en udnyttelse af skovene til træproduktion er bedre for klimaet end lagringen ved at lade skovene stå urørt.

I skoven betyder dette, at den forstlige drift ophører. Kun ad den vej kan vi sikre hele den brede vifte af levesteder, som de skovlevende dyr, planter og svampe er afhængige af. Det er der bred international enighed om blandt forskere. Det er også, hvad danske forskere anbefaler ud fra konkrete nationale analyser. Endelig er det i tråd med målsætningen i Danmarks nye nationale skovprogram, om at ti procent af skoven skal drives med natur og biodiversitet som hovedformål.

Men der er stadigvæk langt op til Aichi-målet, som følger af FN’s biodiversitetskonvention og lægger op til en arealreservation til natur på 17 procent af landarealet.

Hvis brugen af biomasse af hensyn til klimaet for alvor skal kunne bryste sig af at være miljøvenlig, så må det være en forudsætning, at den ikke spænder ben for målet om at standse tabet af biodiversitet. Vi finder det langt mere perspektivrigt at se efter synergier mellem biodiversitet og klimaindsats, fordi de urørte skove fortsat vil optage og lagre CO2 i træ og jord langt ind i fremtiden.

I forhold til bevarelsen af biodiversitet er der bred enighed om vigtigheden af, at de ”almindelige skove”, som anvendes til træproduktion, også drives på en mere bæredygtig måde. Også her er der en konflikt i forhold til ønsket om at høste mest muligt brændsel i skovene og en risiko for at gøre mange skove endnu fattigere på biodiversitet, end de er i dag.

I forhold til biodiversiteten er det vigtigt at bevare store, gamle træer, at sikre dødt ved og at bevare ikkekommercielle træarter og blomstrende buske, som i høj grad findes i skovbryn, i sumpede skove og i skove, som ikke er blevet forstligt drevet med tynding og hugst. Alt dette er strukturer, som ikke har værdi som bygnings- eller møbeltræ, men som i stigende grad udnyttes i energisektoren til stor skade for biodiversiteten.

I forhold til kronikkens tal og beregninger vil vi påpege, at der er tale om en meget kompleks problemstilling. Det diskuteres stadig internationalt, i hvilken grad og under hvilke omstændigheder en udnyttelse af skovene til træproduktion er bedre for klimaet end lagringen ved at lade skovene stå urørt, ikke mindst når man også inddrager det nødvendige hensyn til biodiversiteten.

I kronikken fremhæves den store usikkerhed om, hvor meget CO2 der lagres i en urørt skov. I den sammenhæng vil vi fremhæve, at næsten alle danske skove er drænede ved hjælp af grøfter for at sikre en større træproduktion, ligesom jordbearbejdning ofte anvendes for at sikre bedre foryngelse og øget stofomsætning. Begge processer bidrager til at frigøre CO2 fra skovbunden.

Hvis dræning og jordbundsbearbejdning ophører ved udlægning af urørt skov, reduceres CO2-udledningen fra jorden, og på længere sigt øges lageret. På europæisk skala er det beregnet, at 60 procent af skovenes kulstofpulje findes i jorden og ikke i den stående vedmasse eller i det døde ved. Det er således af central betydning at sikre skovjordenes kulstoflagre.

Endelig er det interessant, at de seneste 250 års forvaltning af skovene i Europa samlet set ikke har bidraget til kølning af klimaet. Det konkluderede Naudts og kolleger i en stor analyse i tidsskriftet Science i 2016. Skovdriften har, på trods af en forøgelse af skovarealet, samlet set udledt mere CO2 til atmosfæren, end der er optaget. Dette skyldes skovdyrkning i de oprindelige naturlige skove. Desuden har konverteringen af løvskov til nåleskov gjort, at skovene nu opsuger mere varme fra solindstrålingen.

I beregningerne efterlades 20 procent af skovenes tilvækst i skovene til gavn for økosystemet. Det er uklart, om forfatterne hermed har taget hensyn til, at der bør udlægges skov uden træproduktion. Det burde i så fald have været fremhævet, da kronikken meget let kan læses som et indlæg imod denne bredt anerkendte anbefaling.

Der tilknytter sig desuden en række andre usikkerheder og antagelser til denne type beregninger, som forfatterne ikke nævner. Her vil vi i tråd med regeringens rådgivende organ Skovrådet understrege vigtigheden af, at så meget som muligt af det høstede træ bruges til byggeri eller møbler og genanvendes mest muligt. Det betyder, at skovdriften primært skal optimeres med hensyn til produktion af gavntræ i stedet for biomasse til energi. I modsat fald bliver det endnu mere tvivlsomt, om klimaindsatsen er positiv.

Kort sagt, så er det rigtig godt, hvis vores skove fremover kan bidrage til at afbøde klimaforandringer. Det er imidlertid ekstremt vigtigt, at en godhjertet indsats i skovene for klimaet ikke modarbejder bevarelsen af biodiversiteten.

Begge dagsordner hører til FN’s 17 verdensmål. Og skal man evaluere vigtigheden af en indsats i de danske skove for henholdsvis biodiversitet og klima, så vil en udlægning af for eksempel 20 procent urørt skov i Danmark kun betyde en reduktion på få procent af Danmarks CO2-udledning over de næste 100 år, anslået ud fra tallene i kronikken. Omvendt vil det betyde en helt afgørende forskel for biodiversiteten, fordi kun 1-2 procent af skovene i dag er udlagt som urørte.

I sidste ende er det også en diskussion af, hvor stor en del af landet vi ønsker at bruge til produktionsformål, og hvor meget der skal reserveres til natur.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hans Henrik Bruun

Lektor, Biologisk Institut, Københavns Universitet
cand.scient, ph.d.

Rasmus Ejrnæs

Professor, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, radiovært, Radio4
cand.scient. i biolog, ph.d. (Københavns Uni. 1998)

Carsten Rahbek

Professor, centerleder, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet, professor, Imperial College, London, Professor, Peking Universitet, medlem, det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, medlem, Biodiversitetsrådet
ph.d. i biologi (Københavns Uni. 1995)

0:000:00