Forskere: Skoven bruges bedst til biomasse – ikke som CO2-lager

KRONIK: Skovene spiller en afgørende rolle i klimakampen – enten som kulstoflager eller som biomasse. Selv under optimale forhold er virkningen af kulstoflagring begrænset. Derfor bør vi satse på at anvende skoven til at erstatte fossile brændsler, skriver forskere fra Københavns Universitet.

Claus Felby, Thomas Nord-Larsen, Niclas Scott Bentsen, Emil Engelund Thybring, Vivian Kvist Johansen og Jørgen Bo Larsen
Forskere ved Sektion for Skov, Natur og Biomasse, Københavns Universitet

Danmarks skove er et af de redskaber, vi har i forhold til at modvirke klimaændringerne. Træer kan både optage og lagre CO2 eller fortrænge kul, olie og gas i vores energiforsyning. 

Energi-, forsynings- og klimaministeren har meldt ud, at det ikke er tilstrækkeligt at stoppe CO2-udledningen. Vi skal i gang med permanent at fjerne CO2 fra kredsløbet, hvis vi skal undgå katastrofale klimaændringer. Den mest effektive og enkleste måde at lagre CO2 er at lade solenergi og fotosyntese omdanne luftens CO2 til biomasse i træer.

Ifølge FN's fødevareorganisation FAO indeholder verdens skove cirka 1.100 milliarder ton CO2 bundet over og under jorden. Sammenligner vi med de årlige udledninger fra afbrænding af kul, olie og gas på cirka 34 milliarder ton CO2, så modsvarer lageret af kulstof i skovene 30 gange den nuværende årlige udledning fra fossile brændstoffer og industri. Totalt rummer klodens økosystemer et kulstoflager svarende til omtrent 3 gange det CO2, der er i atmosfæren.

Træ kan også fortrænge olie, kul og gas i vores kraftværker eller omdannes til brændstoffer til biler, fly og skibe. Vi kan også i langt højere grad, end vi gør i dag, bruge træ, når vi bygger huse og reducere brugen af stål og beton; materialer, som kræver meget energi at fremstille. Mere træ i byggeriet lagrer også CO2 i bygningerne.

Men hvor meget CO2 kan de danske skoves træer lagre, og hvor meget fossil energi kan brugen af træ til energi og materialer fortrænge?

Knapt 15 procent af Danmarks areal er dækket af skov. Skovenes træer har opbygget et stort lager af kulstof svarende til 150 millioner ton CO2 i stamme, grene og rødder. Samtidig vokser træerne og hiver hvert år, hvad der svarer til 7,2 millioner ton CO2 ud af luften. Danmarks skove lagrer i øjeblikket mere CO2, end der fjernes, og øger derfor i den umiddelbare fremtid lageret med 2,4 millioner ton CO2 hvert år.

Økosystemer, herunder skove, kan lagre kulstof indtil en øvre grænse. Når denne grænse er nået, svarer nedbrydningen af træerne til deres tilvækst. I Danmark er grænsen under optimale forhold omkring 840 ton CO2 per hektar lagret i træerne selv og cirka 670 ton CO2 per hektar lagret i dødt ved, rådnende plantemateriale og i jorden.

Vi kender denne grænse ret præcist gennem indgående studier af den urørte Suserup Skov, hvor forholdene for CO2-lagring er noget nær optimale. I realiteten vil det for den samlede skov i Danmark ikke være muligt at lagre samme mængde kulstof. Det kan være så lidt som halvdelen.

Hvis alle skove i Danmark var som Suserup Skov, ville vi efter 100-150 år som et absolut maksimum have lagret yderligere 460 millioner tons CO2. Det er næsten udelukkende træer og dødt ved, der lagrer kulstoffet, da kulstofindholdet i skovjorde kun ændres meget langsomt.

I starten vil CO2-lagringen gå hurtigt, men hastigheden aftager og vil til sidst gå mod nul, fordi en stigende del af den lagrede mængde CO2 atter udledes fra døde og rådnende træer.

En forøgelse af skovens kulstoflager i levende og dødt ved med 460 millioner ton CO2 er et stort tal. Men til sammenligning udleder Danmark inklusiv luft- og skibsfart årligt omkring 85 millioner ton CO2. Det CO2-lager, vi kan opbygge i skovene på 100-150 år, svarer kun til cirka 5 års udledning.

Biomasse er i dag den største fornybare energikilde i Danmark. Godt 20 procent af vores energiforbrug kommer fra biomasse, hvoraf træ udgør hovedparten. Udnytter vi 80 procent af tilvæksten i de danske skove til energi, vil det årligt reducere vores drivhusgasudledning med godt 4,1 millioner ton CO2. De sidste 20 procent af tilvæksten vil forblive i skovene til gavn for skovøkosystemet.

Øger vi brugen af træ i alt nybyggeri og anvender den resterende del til energi, kan den samlede effekt af energi og materialer komme op på cirka 4,6 millioner ton reduceret CO2-udledning om året. Oveni begge muligheder er der en lagring i skoven på 0,5 millioner ton CO2 om året.

Over 100 år giver det, alt andet lige, en samlet fortrængning og lagring svarende til 510 millioner ton CO2 altså 13-120 procent mere end ved udelukkende at bruge skoven som CO2-lager. Den store variation skyldes, at vi ikke har tilstrækkelig viden om, hvor meget kulstof skoven reelt kan lagre, og hvor lang tid det tager.

En meget vigtig faktor, når træet anvendes til energi og materialer, er, at når biologisk kulstof erstatter fossilt kulstof undgår vi at øge den samlede mængde kulstof, som indgår i kredsløb med atmosfæren. Der vil være mindre CO2, som skal fjernes for at stabilisere klimaet.

Der er stort fokus på at reducere udledningen af fossilt CO2 til atmosfæren. Det synes også at være en fornuftig strategi. Det er med fossilt CO2 som med tandpasta; det er forbandet svært at få tilbage i tuben igen, når det først er kommet ud.

Skovrejsning uden en samtidig reduktion af fossil CO2-udledning er en kortsigtet (ikke-)løsning, da vi i så fald fortsat vil øge den mænge af kulstof, som er i kredsløb med atmosfæren. Uden en næsten 100 procents reduktion i udledningen af CO2 fra fossile kilder bliver det meget, meget svært at undgå katastrofale klimaændringer. Øger vi Danmarks skovareal med 50 procent, kan vi lagre yderligere 100-300 eller substituere 260 millioner tons CO2 over de næste 100 år, svarende til 1-3 års CO2-udledning.

Vi har her beskrevet de største og mest umiddelbare muligheder for at anvende skoven i Danmark til at modvirke klimaændringerne. Enten ved at træet bruges til energi og materialer og derved til at erstatte fossile ressourcer. Eller ved at skoven bruges som kulstoflager.

Selvom potentialet for kulstoflagring i skov er angivet under optimale forhold, er virkningen begrænset. Den største effekt opnår man ved at dyrke og bruge skovene til at erstatte fossile brændsler og energitunge materialer som stål og beton.

En vigtig forudsætning er, at skovøkosystemerne forbliver produktive og sunde, samt at de fortsat forvaltes bæredygtigt med blandt andet særlige hensyn til biodiversitet og grundvandsressourcer.

På et tidspunkt har vi forhåbentlig reduceret vores udledning af fossilt CO2 så meget, at det giver en større klimaeffekt at bruge skove og bygninger som kulstoflagre end at anvende træ til at erstatte fossile brændsler. Da kan vi med fordel ændre strategi for skovens rolle i kampen mod klimaændringerne. Hvornår og hvordan dette skal ske, afhænger af, hvor hurtigt og effektivt vi får reduceret den fossile CO2-udledning.

Skovens træer vokser ikke ind i himmelen, men i forhold til at afbøde klimaændringerne indtager de en vigtig og voksende betydning, der ikke bør glemmes i den politiske og strategiske indsats for at leve op til nuværende og fremtidige klimaforpligtelser.

Forrige artikel Nordiske ingeniører: Vi kan blive bedre til at lære af hinanden Nordiske ingeniører: Vi kan blive bedre til at lære af hinanden Næste artikel Concito: Regeringens klimaudspil er ikke en rigtig klimaplan Concito: Regeringens klimaudspil er ikke en rigtig klimaplan
Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

DET SKER: Københavns Universitet lægger hus til international konference om klimaløsninger, Landbrug & Fødevarer holder generalforsamling, og der holdes stormøde om oversvømmelser. Få overblikket over ugen her.