Debat

Forskningsdirektør: Sebastian Mernild drager forkerte og risikable konklusioner om Parisaftalen

REPLIK: Klimaforsker Sebastian Mernild skriver i Altinget, at Parisaftalen er for politisk ambitiøs og bør italesættes som en 3,2-gradersmålsætning. Men selvom 1,5 grader kan blive svært at nå, skal vi ikke bare acceptere de nuværende lave ambitioner, skriver John Christensen fra Unep DTU Partnership.

Ifølge John Christensen er et 3,2-graders mål utænkeligt og farligt.
Ifølge John Christensen er et 3,2-graders mål utænkeligt og farligt.Foto: Unep DTU Partnership
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af John Christensen
Direktør for Unep DTU Partnership

Strømmen af klimanyheder og debatindlæg er ganske naturligt vokset med den øgede offentlige og politiske interesse i og forståelse af omfanget af "klimakrisen".

Som fagligt involveret på klimaområdet i flere årtier med blandt andet et omfattende engagement i FN's klimapanel er denne udvikling naturligvis meget interessant – og nogle gange frustrerende.

Forkerte og risikable konklusioner
9. januar havde professor Sebastian Mernild et indlæg i Altinget, hvor han på baggrund af de øgede udledninger af drivhusgasser sætter spørgsmålstegn ved Parisaftalen og dens målsætninger om at begrænse temperaturstigningen.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Jeg læser normalt Sebastian Mernilds indlæg med stor fornøjelse, men denne gang synes jeg, at han drager nogle forkerte og risikable konklusioner om ambitionerne i Parisaftalen og mulighederne for fremadrettet at begrænse klimaforandringerne.

De nyeste tal for, hvad der skal til for at opfylde Parisaftalens mål om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader, viser, at de årlige globale udledninger af drivhusgasser skal halveres i 2030.

Det er det politiske ambitionsniveau og vilje til både umiddelbar og langsigtet handling, der er alt, alt for lavt. 

John Christensen
Direktør, Unep DTU Partnership

På den baggrund konkluderer Sebastian Mernild, at målene i Parisaftalen politisk set er for ambitiøse, og at verden i stedet burde italesætte Parisaftalen som en 3,2 graders målsætning.

Det er altså det niveau for global opvarmning, vi er på vej mod, hvis verdens lande kun gennemfører de planer, der blev meldt ind før Paris-mødet i 2015.

Tallene, som bliver brugt i indlægget, stammer fra Emissions Gap Report, en rapport fra FN’s Miljøprogram (UNEP), som hvert år vurderer, hvor langt vi er fra at nå målene i Parisaftalen, og hvordan ambitionerne kan øges.

Glemmer rapportens muligheder
Rapporten bliver koordineret af UNEP DTU Partnership, og jeg er selv med til at skrive dele af den hvert år.

Derfor er det glædeligt at se vores resultater blive brugt af andre klimaforskere. Desværre virker det til, at konklusionerne ikke er kommet med i indlægget.

Hovedformålet er rigtignok at fortælle om det "gap", der er mellem klimamål og ambitioner og handling, men rapporten har også en anden halvdel, som præsenterer muligheder for at lukke det.

Hovedkonklusionen i rapporten er netop en opfordring til hurtigt at øge ambitionerne.

På Unep DTU Partnership samarbejder vi med en lang række ulande om implementering af klimaplaner og udvikling af nye, mere ambitiøse mål, og heldigvis er langt de fleste lande indstillet på at handle.

Det er vigtigt at understrege, at det ikke er ambitionsniveauet i Parisaftalen, der er for højt. Det er det politiske ambitionsniveau og vilje til både umiddelbar og langsigtet handling, der er alt, alt for lavt.

Det er korrekt, at de ambitioner, der blev fremlagt ved indgåelsen af Parisaftalen, vil føre os til en temperaturstigning på omkring 3,2 grader i år 2100, men hele pointen med Parisaftalen er, at ambitionerne skal øges gradvist.

"Tipping points" i sigte
Her i 2020 er der i aftalen netop lagt op til, at verdens lande skal fremlægge nye klimaplaner. Her har over 60 lande allerede sagt, at de vil komme med nye planer med øgede ambitioner.

De fleste er efterhånden enige i, at målsætningen om at holde temperaturstigningen på 1,5 grader er ekstremt ambitiøs, men det betyder ikke, at den skal droppes.

FN’s klimapanel udgav i 2018 en specialrapport om problematikken ved en målsætning om 1,5 grader, og deres resultater viste klart, at konsekvenserne på alle de områder, som Sebastian Mernild beskriver, øges dramatisk, jo længere vi kommer fra 1,5 grader.

Forskningen har aldrig før været så samstemmende og tydelig: Klimaforandringerne sker hurtigere og voldsommere end hidtil antaget.

En temperaturstigning på mere end to grader vil derfor højst sandsynligt være ensbetydende med, at vi på flere områder, inklusive havstrømme og biodiversitet, passerer såkaldte "tipping points".

Det vil bringe kloden ud af balance de næste mange århundreder.

Læs også

Klimaambitioner og politisk vilje
Der er derfor meget stor forskel på at sige, at 1,5-gradsmålet er uopnåeligt, og at vi bare skal acceptere de 3,2 grader, som ambitionerne fra 2015 rækker til.

Sebastian Mernild skriver, at en verden, hvor vi reducerer vores udledninger så voldsomt, at vi kan nå Parisaftalens målsætninger, vil se markant anderledes ud end den, vi har i dag.

Det er ganske givet rigtigt, men til det er der kun at sige, at en verden med en temperaturstigning på 3,2 grader vil være fuldstændig uigenkendelig.

Så hvis jeg skulle vælge mellem de to, så er der ingen tvivl om, at en grønnere og mere bæredygtig verden med øgede klimaambitioner og politisk vilje til handling er at foretrække.

Den nye danske klimalov er et godt eksempel på, hvad der skal til med en vision om en kombination af reducerede udledninger, erhvervsudvikling og øget velfærd.

Ingen tid at spilde
Emissions Gap-rapporterne viser, at der ikke er nogen tid at spilde, hvis vi vil holde os under to graders global opvarmning.

De viser heldigvis også, at der med politisk vilje allerede er de teknologiske muligheder, vi har brug for. Det er for eksempel inden for energieffektiviseringer, vedvarende energi, grønne transportløsninger, naturbeskyttelse og så videre.

Om det lykkes helt at nå 1,5-målet, er måske tvivlsomt, men det er først i år, at Parisaftalen starter for alvor.

Hele det globale klimapolitiske fokus er lige nu på at få nye og mere ambitiøse nationale klimaplaner på bordet inden årets klimakonference i november, COP 26.

Så nej, vi skal ikke nøjes med, hvad der blev lovet i 2015, men konstant satse på at øge ambitionerne og reducere udledningerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

John Christensen

Direktør, UNEP Copenhagen Climate Centre
ph.d. (DTU 1988)

Sebastian Mernild

Professor i klimaforandringer og glaciologi, leder af SDU Climate Cluster, forfatter, FN’s klimapanel (IPCC).
kaptajn af reserven, ph.d. (Københavns Uni. 2006), dr.scient. (Københavns Uni. 2016)

0:000:00