Aktører bag borgerforslaget: Derfor skal Danmark have en ny klimalov

DEBAT: Borgerforslaget om en ny klimalov skal sætte en ny kurs for dansk klimapolitik. En kurs, som regeringen ikke har formået at sætte, lyder det fra forslagsstillerne bag borgerforslaget om en skærpet klimalov. Tirsdag behandles forslaget i Folketinget.

Af Jens Mattias Clausen, Hanne Jersild, Lars Køhler, Lars Koch, John Nordbo, Lasse Jesper Pedersen, Jakob Kronik, Thomas Meinert Larsen, Troels Dam Christensen
Greenpeace, WWF, Det Økologiske Råd, Mellemfolkeligt Samvirke, Care, Danmarks Naturfredningsforening, Verdens Skove, 350 Klimabevægelsen og 92-gruppen

I dag skal Folketinget for første gang behandle borgerforslaget om en dansk klimalov. Da forslaget for nylig nåede de magiske 50.000 underskrifter på blot to uger, sammenlignede klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) initiativet med at “slå en åben dør ind”.

Regeringen er nemlig allerede i gang med at gennemføre “rigtig mange af de forslag”, måtte man forstå. Lilleholts udsagn kan næsten kun læses sådan, at regeringen grundlæggende er enig i tankerne bag borgerforslaget. Det ville være fremragende nyt, hvis det var tilfældet.

Men er det virkelig rigtigt, at den danske klimaindsats allerede er på rette vej?

Indsatsen er utilstrækkelig
Det er en afgørende påstand. Hvis den rigtige kurs mod et rimeligt dansk bidrag til at afværge katastrofale klimaforandringer er sat, har borgerforslaget jo været skønne spildte kræfter. Men hvis man holder regeringens nuværende tilgang op imod nøgleelementerne i forslaget, som 11 grønne- og udviklingsorganisationer har fremsat, står det desværre klart, at indsatsen er utilstrækkelig.

Helt centralt i borgerforslaget står nemlig kravet om, at Danmark skal levere et fair bidrag til den globale indsats for at holde temperaturstigningerne på 1,5 grader. Ifølge Lilleholt flugter regeringens mål om netto-nuludledninger af drivhusgasser i 2050 “ganske fint” med det. Vores udregninger viser dog et andet billede. Baseret på data fra FN’s klimapanel er vores vurdering, at Danmark skal nå nettonul senest i 2040.

Med borgerforslaget vil vi give det nuværende Klimaråd mandat til at regne på videnskaben og på den baggrund komme med de nødvendige anbefalinger. Rådet skal også styrkes generelt og sikres uafhængighed fra skiftende politiske vinde.

Tempoet skal hæves
Men det er ikke bare endestationen, der efter vores opfattelse ligger for langt ude i fremtiden. Den nuværende hastighed på omstillingen er faktisk et endnu større problem. Hvis tempoet i klimapolitikken ikke hæves fra det nuværende niveau, når vi utroligt nok først målet om nuludledning i cirka år 2100.

FN’s klimapanel har gjort det krystalklart, at det er vores handlinger de næste ti år, der bliver afgørende for, om vi stadig har en jordisk chance for at undgå klimakaos.

Regeringens nuværende planer og initiativer vil ifølge Klimarådet sænke tempoet i den grønne omstilling i netop denne afgørende periode til blot en fjerdedel af de seneste ti års reduktionstakt. Med andre ord er Danmark på helt skæv kurs på den korte og altafgørende bane.

Forældede EU-mål
Det bringer os til et andet nøgleelement i borgerforslaget om en ny dansk klimalov. De femårige delmål, der skal sættes mindst 15 år frem, er netop designet til at sikre, at man ikke “blot” har den rette destination, men også undgår at fare vild undervejs.

Med delmålene vil vi sikre, at enhver regering er forpligtet til at styre efter såkaldte CO2-budgetter, der løbende skal fastlægge den udledning af drivhusgasser, Danmark kan tillade sig, i forhold til det samlede tilbageværende CO2-budget.

Det er særlig vigtigt, fordi det afgørende for klimaet er den samlede udledning af drivhusgasser. Hvis vi bliver ved med at udskyde indsatsen, som tilfældet er nu, vil vi altså have udledt meget mere CO2, end budgettet tillader, og således allerede have tabt en stor del af slaget mod klimaforandringerne, inden den nødvendige indsats overhovedet er sat i værk.

Her har regeringens modsvar hidtil været, at man skam allerede har et EU-mål for 2030 på 39 procents reduktion. Men dels garanterer det mål ikke, at man reducerer nu og her. Dels dækker det kun udvalgte sektorer. Og så er målet grundlæggende alt for lavt, fordi det er beregnet på baggrund af forældede EU-mål. Det vil altså ikke sikre, at Danmark lever op til målet på 1,5 grader.

Intentionen med borgerforslaget har hele tiden været at sætte klare rammer for Danmarks klimaindsats for at sikre, at vi lever op til vores globale ansvar for nutiden og fremtiden, både hjemme og ude. Desværre må vi konstatere, at der bag den dør, regeringen så venligt har åbnet for os, ikke gemmer sig de forslag og initiativer, der vil sikre netop dette.

Førstebehandlingen i Folketinget udgør en oplagt anledning til at nå til den erkendelse og anerkende vigtigheden af at begrave partiskel og -interesser i en vigtigere sags tjeneste. Danmark har brug for en ny, stærk klimalov, og det haster.  

Følg B 96 Borgerforslag om ny klimalov
(borgerforslag)

30/4
2019
25/4
2019
26/2
2019
26/2
2019
26/2
2019
26/2
2019
22/2
2019
8/2
2019
5/2
2019
30/1
2019

Forrige artikel Brintbranchen: Grøn strøm er langt bedre end afgifter Brintbranchen: Grøn strøm er langt bedre end afgifter Næste artikel Concito: Ny klimalov skal gøre op med politisk slingrekurs Concito: Ny klimalov skal gøre op med politisk slingrekurs
Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.