Grønne aktører: Lokalsamfundene skal være primus motor for den grønne omstilling

Ønsket om et grønt Danmark uafhængig af fossile brændsler og forsynet via vedvarende energi er rykket fra top ti til en absolut højdespringer på både regeringens og befolkningens ønskeseddel. Inden året er omme, skal alle landets kommuner have fundet en løsning på, hvordan de knap 400.000 gasfyr og 80.000 oliefyr skal nedtages og erstattes af enten fjernvarme eller individuelle varmepumper.

Læg dertil, at regeringen har sat barren højt i deres udspil Danmark kan mere II med en fordobling af landvind og en tidobling af solcellekapacitet. Det er en rigtig glædelig nyhed, som vi håber, at Folketingets partier bakker op om. For selvom energiøer til havs er hamrende vigtige, har Danmark brug for endnu mere vedvarende energi.

Vi kunne ønske os energiøer i Nordsøen og Østersøen allerede i morgen, men lige nu og her har vi også brug for at finde en model for, hvordan vi sikrer mere vedvarende energi på land. Det er nemlig både hurtigere og billigere.

Grønne initiativer møder modstand 

Men. Processen kan blive rodet, møde uforholdsmæssig stor modstand og blive forsinket, hvis vi ikke gør det gennemtænkt og inddragende. Sidste år kom kun tre møller op at stå på land, mens konflikter om solcelleanlæg også møder protester flere steder.

Hvordan vendes det billede? Det er mange forhold, der skal tages hensyn til, og den proces skal danskerne inddrages i og føle at de er en del af. Det vil give det bedste resultat i sidste ende, og det vil kunne sikre en hurtigere og smidigere proces.

Derfor foreslår vi i Concito, DeltagerDanmark og Gate 21 også en ny model for, hvordan vi understøtter lokal borgerinddragelse og kommunal forankring som afgørende elementer i at sikre, at vi kommer i mål.

Vi skal flytte både den offentlige og den politiske samtale fra mindre til mere. Fra at ville af med, til at ville have mere af.

Sofus Rex, Christian Ibsen og Rune Baastrup
Direktører, hhv. Gate 21, Concito og DeltagerDanmark

I forhold til de kun tre vindmøller, der blev sat op på land sidste år, er lokal modstand en væsentlig del af forklaringen. Heldigvis viser Trygfondens seneste analyse fra maj 2022 tydeligt, at tre ud af fire danskere nu, i lyset er krigen i Ukraine, er positivt indstillede over for at opsætte nye vindmøller i deres kommune.

Det danner grobund for at sætte turbo på opstillingen af mere vedvarende energi. Dog viser al erfaring fra de gængse planprocesser, at kunsten ikke er at få et mandat i en måling. Det er at få et konkret mandat i både byråd og blandt lokalbefolkningen.

Fra statens side lægges der op til klare ambitioner og større fleksibilitet til at ændre plan- og miljølovgivning til opsætning af ny vedvarende energi. Det er godt, men det fører os kun halvt i mål.

Og selvom det kan lyde selvmodsigende, at der ikke skal være fuld speeder på den grønne acceleration fra dag ét, frygter vi, at grøn omstilling udelukkende fra et top-down perspektiv med lempet planlov og miljøregulering på sigt vil ende med at forsinke processen.

Vi frygter derfor også, at vi meget hurtigt igen vil ende med måske endnu større udfordringer end i dag. Her skræmmer de norske erfaringer eksempelvis, hvor et stop for møller kan ses i sammenhæng med top-down-tilgangen.

Lokale interesser

Vi skal flytte både den offentlige og den politiske samtale fra mindre til mere. Fra at ville af med, til at ville have mere af. Det er i det positive og optimistiske sprog, at vi lykkes med at skabe forandringer. Og forandringer er der behov for. Det kræver, at de lokale interesser og erfaringer kan bruges som katalysator fremfor potentiel stopklods.

Derfor foreslår vi, at vi at skabe en model, der går på to ben: På den ene side fastsættes håndfaste og klare mål og rammer for en hastig udbygning af vedvarende energi på nationalt plan. På den anden side skabes nye og langt mere robuste rammer om den folkelige deltagelse og den kommunale planlægning.

Lokale interessenter spiller en nøglerolle. Der er et tilbageløb af midler til lokalsamfundet, som opleves at give et fælles gode

Sofus Rex, Christian Ibsen og Rune Baastrup
Direktører, hhv. Gate 21, Concito og DeltagerDanmark

I Hvide Sande ved de allerede, hvad det kræver. Her er egnens vartegn tre 140m høje vindmøller, som i høj grad var afgørende for redningen af havnen.

Succesen har et par afgørende elementer, man sagtens kan udbrede: Lokale interessenter spiller en nøglerolle. Der er et tilbageløb af midler til lokalsamfundet, som opleves at give et fælles gode. Processen for planlægning og opførsel var inddragende og velgennemtænkt.

Den grønne omstilling kan dermed bruges som en løftestang for lokale interesser og mål. Og det ændrer konkret og helt praktisk også på borgernes følelser og tilgang for den grønne omstilling. Møller, man selv har økonomisk, demokratisk eller følelsesmæssigt medejerskab til, støtter man ganske enkelt mere, og måske larmer de også mindre. Det kan man kalde for en vi-gør-det-selv-effekt.

Det er ikke kun ejerskab, der er nøglen her. Det kan både være 100 procent eller ganske få procent. Det er også "vi’et". At man formår at samle et lokalsamfunds bærende interesser rundt om forpligtende ansvar og i en ramme, hvor de sammen har taget stilling og haft indflydelse på design, placering med videre.

I den nuværende model for kompensation af naboer til energianlæg samt de puljer, man kan søge, individualiseres processen. Det skaber ikke alene en tilstrækkelig robust ramme. Og det gør det langt mere uforudsigeligt for opstillerne.

Opfordring til Folketinget

Vi opfordrer derfor regeringen og Folketingets partier til at lave en model, som:

For det første sætter klare statslige rammer og krav for udviklingen af vedvarende energi, herunder også for placeringer, som kommuner og lokalsamfund kan byde ind på.

For det andet sikrer partnerskabsdrevne lokale fonde eller foreninger i stil med konstruktionen i Hvide Sande, hvor natur-, idræt-, kulturliv inddrages, og hvor VE-midlerne kan tilbageføres og civilsamfund, erhvervsliv og kommune sammen kan beslutte anvendelsen.

Det kunne for eksempel gøres via en 'lokal vedvarende energibonus' eller lokale omstillingsfonde, der skal sikre eksempelvis ti procent til de kommuner og lokalsamfund, der opstiller vedvarende energi.

For det tredje via en statslig pulje finansierer lokale organiseringer, som arbejder med opsætning af grønne energiproduktionsanlæg i samarbejde med kommuner og lokale virksomheder.

For det fjerde sørger for, at der ikke er barrierer i lovgivningen, som blokerer for hurtig og klog udrulning af vedvarende energi. Kommunerne bør eksempelvis kunne sætte solceller på offentlige bygninger uden forhindringer.

Med udgangspunkt i vores forskellige erfaringer fra videnstunge klimaanalyser, stærke grønne partnerskaber og borgerinvolverende fællesskaber ser vi en klar mulighed for, at der kan skabes en stabil og langsigtet grøn omstilling med lokalsamfundene som primus motor.

Vores fælles budskab er, at opbakningen og tilliden til vores lokale fællesskabers rolle er altafgørende for den grønne energiomstilling – både her og nu og på sigt.