Jørgen Henningsen: Klimarådet skal tage livtag med biomasse-spørgsmålet

DEBAT: Et af de allervigtigste spørgsmål, der skal besvares, inden vi for alvor kan udforme udforme en konkret klimapolitik, er hvad der kan eller skal tælle med i opgørelsen af drivhusgasemissionerne, skriver Jørgen Henningsen.

Af Jørgen Henningsen
Debattør, seniorrådgiver ved European Policy Centre og forhenværende direktør i EU-Kommissionen

Klimarådets rapport, Rammer for dansk klimapolitik, oktober 2019, kommer på det rigtige tidspunkt.

Ifølge regeringen skal vi have en ny klimalov på plads inden nytår, så man må formode, at forberedelserne i ministeriet kører i højt gear. 

Hvis man skal forstå signalerne, må man også formode, at denne regerings klimalov vil blive mere konkret end klimaloven fra 2014, der stort set indskrænkede sig til at levere den juridiske (og politiske) basis for at etablere Klimarådet. 

Det var mindre end, hvad man dengang kunne have ønsket, så lad os få en stærkere klimalov med mere kød på benet! 

Uden at loven nødvendigvis skal indeholde de konkrete initiativer, der skal sikre opfyldelsen af den ambitiøse klimapolitik, som efterhånden alle tingets partier har tilsluttet sig.

Opgørelsesmetode er et kardinalpunkt
Et af de allervigtigste spørgsmål, der skal besvares, inden vi for alvor kan begynde at udforme den konkrete klimapolitik, er spørgsmålet om, hvad der kan eller skal tælle med i opgørelsen af drivhusgasemissionerne. Og ikke mindre vigtigt - hvordan?

Det er et spørgsmål både Klimarådet og Christiansborg burde have taget op tidligere, men nu, efter blandt andet TV 2’s udsendelser efter sommerferien, burde det være klart for alle, at her er et kardinalpunkt for den fremtidige klimapolitik og dermed også for klimaloven.

Spørgsmålet om opgørelse af drivhusgasudledningerne behandles på side 19 – 21 i rapporten. 

Rådet starter med at foreslå, at "definition af målet bør som udgangspunkt følge FN’s opgørelsesmetoder", men på den følgende side hedder det, at "FN’s opgørelsesmetode sikrer ikke altid reelle drivhusgasreduktioner". Hvordan klarer rådet den udfordring?

Efter min mening ikke særlig elegant. 

Rådet konstaterer ganske rigtigt, at der, i forlængelse af den anden overskrift, "kan blive behov for at justere opgørelsesmetoden, såfremt der ikke er overensstemmelse mellem opgørelserne og de reelle drivhusgasudledninger". 

Konkrete forslag mangler
Det kan man kun være enig i. 

Men når rådet derefter skriver, at afbrænding af biomasse er "et meget væsentligt eksempel på, at FN’s opgørelsesmetode ikke er retvisende", var det vel ikke for meget at forvente, at rådet kom med et konkret forslag til, hvad der skal gøres, gerne på basis af en beskrivelse af problemets omfang. 

Her mangler der imidlertid ikke bare en oplysning om, at bruttoudledningen fra afbrænding af biomasse på det seneste har passeret 20 millioner tons om året, et voldsomt højt tal og stadig stigende. Der mangler også et konkret forslag til, hvad der så skal gøres ved misèren.

Nettoudledningen er åbenlyst mindre end de 20 millioner tons. Problemet er bare, at ingen ved hvor meget. Mit bedste bud er cirka halvdelen.

Energi- og fjernvarmebranchen har derimod i årevis bedyret os, at deres (frivillige) brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse er tilstrækkelig sikring til, at vi ikke behøver at bekymre os om biomassens CO2-neutralitet, selvom aftalen fra 2014 overhovedet ikke forholder sig til CO2-emissionerne, men derimod til  bæredygtigt skovbrug.

Manglende retvisende emissionsopgørelse
Problemet er ikke, om biomasse er godt eller dårligt. 

Problemet er, at vi mangler en retvisende emissionsopgørelse - set fra et klimasynspunkt og ikke fra et EU-metodiksynspunkt eller fra et skovbrugssynspunkt. 

En sådan emissionsopgørelse behøver ikke at være præcis til sidste decimal. Den har jo ingen "juridiske" konsekvenser. Derfor skulle det heller ikke være så vanskeligt for, i første omgang, de store biomasseforbrugere at dokumentere, i hvilket omfang den CO2, de har udledt, også rent faktisk er blevet genoptaget i nye planter.

I næste omgang bør klimaloven, eller den efterfølgende klimaplan, sætte en stopper for yderligere omlægninger af bolig- og bygningsopvarmning baseret på importeret biomasse. Vi har allerede for længst passeret den grænse for biomasse per indbygger, som er forligelig med EU’s biomassepotentiale.

Og yderligere forbrug af importerede træprodukter til energi vil med sikkerhed øge afstanden mellem den EU-relevante og den klimarelevante emissionsopgørelse. Det vil ikke være godt for hverken klimaet eller troværdigheden.

Rammer for udfasning
Tredje omgang bør fastlægge rammerne for en gradvis udfasning af den del af biomassen, der ikke på rimelig kort sigt kan anses for CO2-neutral. 

Omlægning til varmepumper, suppleret med geotermisk energi, hvor forholdene indbyder til det, er på nuværende tidspunkt den eneste teknologiske mulighed, der både klimamæssigt, teknologisk og økonomisk er klar til at tage over. 

Det burde ikke være politisk umuligt at få en aftale i stand med fjernvarmeværkerne om en gradvis omstilling fra biomasse til el- eller geotermibaseret fjernvarmeforsyning. 

Burde været gået i gang tidligere
Når alt kommer til alt, har branchen nu i årevis haft store økonomiske fordele af afgiftsfri biomasse. En ordning, der har kostet statsbudgettet mange milliarder.

Det er ærgerligt, at vi ikke tidligere er kommet i gang med at forholde os seriøst til biomasseproblematikken. Og selvfølgelig kan vi ikke i dag fjerne alt det, der i de forløbne år er blevet bygget eller ombygget, uanset at det fra et samfundsøkonomisk synspunkt ofte har været mere end tvivlsomt. 

Men vi kan i det mindste forsøge at udarbejde retvisende emissionsopgørelser, sikre at vi ikke fremturer med at støtte forkerte løsninger og sikre en overgang til en energisektor, hvor afstanden mellem den ”officielle” og den klimarelevante emissionsopgørelse gradvis reduceres.

Det er også ærgerligt, at Klimarådet ikke har været langt klarere i mælet på dette område.

Forrige artikel Alternativet: Giv akut førstehjælp til danske farvande Alternativet: Giv akut førstehjælp til danske farvande Næste artikel European Energy og HOFOR: Vi har ikke råd til at undvære de kystnære vindmølleparker European Energy og HOFOR: Vi har ikke råd til at undvære de kystnære vindmølleparker
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Fotosyntesebaseret produktion - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse denne og dens forventede ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten og vore efterkommeres fremtidsudsigter.

    Biomasse er ikke, har aldrig været og vil aldrig nogensinde kunne blive et alternativ til andre energikilder af den simple årsag at problemet aldrig nogensinde kan gå hen og blive et alternativ til problematiske alternativer til sig selv.

    Et samfund, der forbyder brugen af syntetiske pesticider til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske, er et samfund, der hverken interesserer sig for økologi, biodiversitet eller sine efterkommere og den fremtid det stiller dem i udsigt.

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.