"Mennesker er sovset ind i fortællinger — og den om atomkraft i Danmark bør ændres"
Uanset om du går ind for atomkraft eller ej, mangler debatten om energiformen modspil i det politiske vindue, hvor vi kan diskutere ting med hinanden. En ændring i fortællingen med afsæt i videnskaben tager tid, men er nødvendig, mener bogaktuelle Hans Jørgen Nielsen.
Caroline Boas
DebatredaktørAtomkraft i Danmark er atter blevet en varm kartoffel i den politiske debat.
Det skyldes til dels, at EU ved årsskiftet i år angav energiformen som en grøn energikilde i Parlamentets grønne taksonomi. Et andet skub har været det voksende behov for at accelerere den grønne omstilling med CO2-fattige energiformer, hvis klimamålene for 2030 og 2050 skal nås.
Men som dengang i 1980’erne, hvor en stigende interesse blev manet i jorden igen af Tjernobyl-katastrofen, så er debatten om atomkraft i Danmark den dag i dag stadig begrænset.
Med bogen Alt det ingen har fortalt os om atomkraft forsøger politisk rådgiver Hans Jørgen Nielsen at inddrage atomkraft i den politiske debat som en mulighed frem for noget, som afskrives fra start.
Altinget har derfor mødt ham til en snak om, hvordan den offentlige debat om atomkraft i Danmark bør udvikle sig, om fortællingers magt – men ikke om, hvorvidt man skal være for eller imod.
Du indleder din bog med at fortælle, at du i din ungdom var med i ”atomkraft, nej tak”-marcherne. Hvad var vendepunktet for dig, så du i dag er mere positivt stemt over for atomkraft?
"Dengang i 1980’erne var det bare det, jeg mente – i overensstemmelse med, hvad alle, jeg kendte, mente. Jeg følte ikke, jeg havde behov for at opsøge viden. Det var mest en følelse, og den var fin. Mit personlige vendepunkt var, da jeg skrev min bog ”Farligt”. Den handler om de mekanismer, der ofte får verden til at fremstå meget mere farlig, end den i virkeligheden er."
Jeg kunne enormt godt tænke mig at bidrage til en situation, hvor man kan have det med atomkraft, som man kan have det med Arnepension. Nogle synes, den er forfærdelig, andre opfatter den som en god ting
Hans Jørgen Nielsen
Forfatter og politisk rådgiver
"Bogen kommer rundt om mange emner, men ét emne kunne jeg ikke inkludere – og det var atomkraft. Det var for stort et emne. Men de mekanismer, jeg blotlagde, da jeg skrev bogen, gjorde, at jeg tænkte: Gad vide om alt det, jeg tror, jeg ved om atomkraft, baserer sig på samme type mekanismer? Og ja, det viste sig så."
Hvem er kernemodtagergruppen for bogen?
"Mennesker, der har en interesse i emnet, og som måske oplever at mangle viden for at blive i stand til at have en kvalificeret holdning. Jeg synes simpelthen ikke, det er værdigt, at atomkraft i Danmark er et emne, der er uden for det politiske vindue, inden for hvilket man kan have forskellige holdninger, men stadig være i stand til at tale sammen."
"Jeg kunne enormt godt tænke mig at bidrage til en situation, hvor man kan have det med atomkraft, som man kan have det med Arnepension. Nogle synes, den er forfærdelig, andre opfatter den som en god ting. Vi fordeler os omkring den. Men uanset om jeg går ind for Arnepension eller ej, dømmer du mig ikke ude som en sølvpapirshat. Jeg har bare en holdning inden for det spektrum, hvor man kan befinde sig – og samtidig være et ordentligt menneske."
Fortællingens magt
Du bruger flere kapitler i bogen på Tjernobyl som et eksempel på fortællingens kraft i menneskers forståelse af og forhold til visse emner – særligt atomkraft. Hvorfor det?
Politisk rådgiver og tidligere journalist Hans Jørgen Nielsen er aktuel med bogen Alt det ingen har fortalt os om atomkraft. I bogen fremlægger Nielsen en række kendte og mindre kendte emner og argumenter i debatten om atomkraft og energiforsyning.
Målet er ikke at få læseren til at vælge, om de er for eller imod, men at atomkraft i højere grad inddrages i den politiske debat som en mulighed fremfor noget, som afskrives fra start.
Bogen udkom i november 2022.
"Ja, og når jeg skriver, som jeg gør, er det, fordi jeg ved, at den menneskelige hjerne er en sucker for fortællinger. Det vidste jeg egentlig godt i forvejen, men det var først, da jeg skrev denne bog, at det for alvor gik op for mig, hvordan vi er fuldstændig sovset ind i fortællinger, som er den måde, vi forstår verden på."
"Fortællinger er bærende for al mulig menneskelig aktivitet."
Hvordan kan det være, at vi drages af historier, som trods manglende anerkendt viden og data (red. Greenpeace-rapporten om Tjernobyl, som Hans Jørgen Nielsen nævner i bogen som værende funderet på ukonkrete og usikre kilder) bliver troet på og genfortalt?
"Jeg synes, jeg i bogen forsøger at svare på det spørgsmål gennem den britiske kræftlæge Geraldine Thomas, der er ekspert i Tjernobyl-ulykkens konsekvenser. Hun siger: ”Det tager tid for videnskaben at mene noget. Og i al den tid, at videnskaben tænker sig om, er der alle mulige andre, der udfylder videnshullet med whatever it takes”."
"De historier, der voksede frem om netop Tjernobyl, kunne kun lade sig gøre i det særlige miljø af fattigdom, forarmelse og social deroute, der fulgte med Sovjetunionens opløsning. Det var en fuldstændig perfekt storm for konspirationsteorier."
Modspil i dansk energidebat
Bogen indeholder en række faktuelt begrundede argumenter. Er det formålet at ændre den almene opfattelse af atomkraft?
"Ja. Bogen er mit bidrag til, at vi fremover på et mere faktuelt grundlag kan diskutere denne sag. Men hvordan vi bærer os ad med at ændre fortællingen … tja, det er nok en lang proces."
Den rapport er for mig et ganske glimrende eksempel på den danske ”allerede af den grund, at [indsæt vilkårligt argument], kan vi udelukke atomkraft her”. Hvor diskussionen lukkes ned, før den er begyndt. Den rapport står for mig som et forsøg på at udstikke endnu et hold-kæft-bolsje
Hans Jørgen Nielsen
Forfatter og politisk rådgiver
"Jeg håber på, at jeg kan få overbevist nogle om at yde deres eget bidrag til at udfordre den gængse fortælling om Danmarks energipolitik og energiforsyning og den gængse fortælling om atomkraft – give dem noget modspil. Ligesom Arnepensionen; uanset om du går ind for den eller er imod den, så er der et modspil i det politiske vindue, hvori vi diskuterer sagen."
Hvis atomkraft skal være en mulighed i Danmark, er det så ikke en meget dyr mulighed?
"Sol og vind er billigt, ja, men du er nødt til at have et system uden om vind og sol, der sørger for, at der er energi, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner."
Kan man ikke bruge de penge, man kunne finde på at bruge på atomkraft, på at investere i batterier og opbevaringsplads til energien fra sol og vind, som vi har så meget af i Danmark?
"Det kan vi håbe på, at man en dag kan. Men vi har indtil videre ikke set, at man kan. Det er ikke noget, vi har – det er ikke noget, vi kan vælge. Hvis det var noget, vi kunne vælge, jamen så havde vi da valgt det. I stedet ser vi, at fx tyskerne skal til at nedlægge vindmøller for at starte kulkraft og brunkul op igen."
Spil på flere energiheste
Er den danske tankegang for fastlåst, når det kommer til energiudvikling?
"En nylig udgivne en rapport fra fem danske universiteter er et godt eksempel. En af forskerne blev spurgt, om nogle af de deltagende forskere havde noget særlig viden om atomkraft, og svaret var ”nej", og svaret var også ”at det er heller var ikke nødvendigt”.
"Den rapport er for mig et ganske glimrende eksempel på den danske ”allerede af den grund, at [indsæt vilkårligt argument], kan vi udelukke atomkraft her”. Hvor diskussionen lukkes ned, før den er begyndt. Den rapport står for mig som et forsøg på at udstikke endnu et hold-kæft-bolsje."
Hvem har ansvaret for at skabe et vendepunkt i fortællingen om atomkraft?
"Jeg tror, det almindelige vendepunkt bliver drevet af noget andet end nogen, der er ansvarlig. Vi har været i en verden, hvor det var sådan, at jo mere liberalt, noget var, desto bedre - det gjaldt også energisektoren. Den internationale verdenshandel skulle søge derhen, hvor det var billigst."
"Men på et eller tidspunkt kan det godt være, at solpaneler får et problem med, at dele af dem er fremstillet af slavearbejdere. På et eller andet tidspunkt – og det er ikke noget, jeg siger, men noget, det Internationale Energiagentur siger – så kan det være, vi begynder at spekulere på, om det nu også er en god idé, at omstillingen til grøn energi er dybt afhængig af sjældne jordarter, hvoraf 90 procent kommer fra Kina. Hvis Kina en dag skulle finde på at invadere Taiwan og denne handling blev mødt med sanktioner … bum, så ville den grønne omstilling være sat i stå, fordi vi pludselig ville mangle alt det, vi skal bruge for at fremstille turbiner, batterier og solpaneler."
Er det for stort et sats kun at sætte Danmarks penge og viden på én energihest?
Ja.