Debat

Ngo'er: Sådan bør kommunerne inddrage borgerne i den grønne omstilling

Kommunerne er i en unik position til at skabe lokalt medejerskab i den grønne omstilling. Kommunerne bør investere aktivt i nye former for grøn folkeoplysning, der sætter borgernes hverdagsnære behov og muligheder i centrum og inddrager og understøtter omstillingsinitiativer i civilsamfundet, skriver organisationer. 

Det er afgørende for realiseringen af klimamålene, at kommunerne bidrager til at øge borgernes inddragelse i den grønne omstillingsproces. Det kan passende starte i årets kommunalvalgkamp, skriver ngo'er. 
Det er afgørende for realiseringen af klimamålene, at kommunerne bidrager til at øge borgernes inddragelse i den grønne omstillingsproces. Det kan passende starte i årets kommunalvalgkamp, skriver ngo'er.  Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

16. november 2021 er der kommunalvalg i Danmark – og alt peger på, at den grønne omstilling bliver ét af valgkampens helt centrale temaer.

Valget kan ikke mindst indvarsle en bølge af demokratiske svar på klimakrisen. Kommunerne er nemlig i en unik position til at skabe lokalt medejerskab i den grønne omstilling. Den grønne omstilling af Danmark kommer både med store potentialer og udfordringer for kommunerne.

Indlæg af
  • Anders Blok, Klima- og Omstillingsrådet
  • Johan Galster, We Do Democracy
  • Carolina Magdalene Maier, Dansk Folkeoplysnings Samråd
  • Christian Fromberg, Den Grønne Studenterbevægelse
  • Ariel Storm, Klimabevægelsen

Medinitiativtagere til Den Grønne Demokratifond og Demokratiløftet 

Det er ikke mindst tilfældet, når vi skal op i omdrejninger og godt i mål med Klimalovens krav om 70 procent reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030. Men det gør sig mindst lige så gældende for den dybere og bredere omstilling, der skal til for at skabe et mere bæredygtigt dansk samfund hvad angår klimaretfærdighed, biodiversitet og natur.  

Skal kommunerne lykkes med denne opgave, er det afgørende, at de aktivt bidrager til at øge borgernes medejerskab til og inddragelse i den grønne omstillingsproces. Det kan passende starte i årets kommunalvalgkamp.

Store forskelle i ambitionsniveau
Opgørelser fra blandt andet den grønne tænketank Concito viser, at mange kommuner allerede er langt fremme, når det handler om det lokale klima- og omstillingsarbejde. Mange kommuner har ambitiøse lokale planer på området, og mange kommuner har gennem det seneste årti taget vigtige skridt til omstilling af lokale energi-, transport-, bolig- og fødevaresystemer.

Vi foreslår, at kommunerne investerer aktivt i nye former for grøn folkeoplysning, der sætter borgernes hverdagsnære behov og muligheder i centrum, og som inddrager og understøtter de mange omstillingsinitiativer i civilsamfundet.

Anders Blok og Johan Galster m.fl., ngo'er

Men opgørelserne viser samtidig, at der er store forskelle i ambitionsniveau og omstillingskapacitet på tværs af kommunerne. Og selv de kommuner, som er længst fremme, står over for store udfordringer, når ambitionsniveauet over de kommende år skal løftes yderligere.

Her bliver det helt afgørende, at borgere, civilsamfund og lokalt erhvervsliv spiller aktivt med – og at kommunerne formår at skabe de rette rammer om denne inddragelse. Også på dette punkt ser vi kommuner, som går forrest, og som anviser veje til øget lokalt medejerskab i den grønne omstilling.

Mange kommuner har forsøgt sig med såkaldte paragraf 17 styk 4-udvalg, hvor borgere og politikere i fællesskab finder nye løsninger på store lokale udfordringer, ikke mindst med afsæt i den grønne omstilling.

I Gentofte Kommune har over 1000 borgere eksempelvis givet input til, hvordan kommunen kan arbejde med FN’s verdensmål, gøre trafikken mere klimavenlig og kommunen grønnere og mere bæredygtig.  

Aktuelt bygger nye inddragelsesformater som borgersamlinger bro mellem institutioner og borgere for en grøn omstilling. I København tegner borgersamlingens anbefalinger om radikalt mindre biltrafik i byen til at blive et af kommunalvalgets store temaer i hovedstaden.

I Albertslund Kommune har man opnået en ambitiøs borgerdrevet drejebog for en bæredygtig udvikling af kommunen med fokus på natur og biodiversitet i fremtidens byggeri. Og i Rudersdal er det en borgersamling, der anviser en bæredygtig fremtid, som indfrier verdensmålene lokalt.

Dialogen skal styrkes i kommunerne
Initiativer som disse er konkret med til at styrke den lokale dialog mellem borgere og politikere. Men der er stort potentiale til at brede initiativerne ud og styrke dialogen yderligere. Som repræsentanter for civilsamfunds- og folkeoplysningsorganisationer over hele Danmark har vi således været med til at foreslå oprettelsen af en statslig Grøn Demokratifond, som på sigt ville give kommunerne bedre rammer for at styrke den lokale omstillingsdialog.

Det er kort sagt en forudsætning for den bæredygtige omstilling af Danmark, at kommunerne formår at give borgerne et aktivt medejerskab til omstillingen.

Anders Blok og Johan Galster m.fl., ngo'er

Her foreslår vi blandt andet, at kommunerne skaber bedre rammer for at engagere medarbejderne, borgerne og virksomhederne i klimaarbejdet – både ved at arbejde med egne klimavenlige indkøb og ved at facilitere et tværgående fokus på klimaaftrykket af privatforbruget.

Vi foreslår, at kommunerne investerer aktivt i nye former for grøn folkeoplysning, der sætter borgernes hverdagsnære behov og muligheder i centrum, og som inddrager og understøtter de mange omstillingsinitiativer i civilsamfundet.

Og så foreslår vi, at kommunerne på sigt opretter lokale klimaborgerting, hvor borgernes får en fast stemme i den lokale grønne politikudvikling og blandt andet gennem brug af såkaldt borgerbudgettering opnår øget ansvar og øget myndighed som grønne medborgere. 

En forudsætning for bæredygtig omstilling
Alle disse forslag kan ikke gennemføres på én gang, og de enkelte forslag vil have forskellig grad af relevans på tværs af kommunerne, afhængig af lokale forhold, ambitioner og prioriteringer. Fælles for alle kommuner er dog, at kommunens aktive rolle som frontløber og fødselshjælper for borgernes inddragelse i den grønne omstilling bliver helt afgørende for, i hvor høj grad omstillingen bliver konkret og skaber engagement i de kommende år.

Og derfor også for, om Danmark samlet formår at komme i mål med klimalovens ambitioner, både på kort sigt og frem mod nulemissionssamfundet. 

Det er kort sagt en forudsætning for den bæredygtige omstilling af Danmark, at kommunerne formår at give borgerne et aktivt medejerskab til omstillingen.

Og derfor bliver det kommende kommunalvalg helt afgørende. Vi håber at politikerne, partierne og civilsamfundets organisationer sammen vil skabe rammerne for, at den styrkede lokale dialog mellem borgere og politikere om den grønne omstilling starter her.  

Læs også


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion