Økologisk Landsforening: Klimahandling skal ikke vente på ny forskning

DEBAT: Vi skal i gang nu, hvis vi skal nå i mål med landbrugets klimaudfordringer, mener Økologisk Landsforening, som foreslår et ambitiøst klimaregnskab for landbrugserhvervet.

Af Per Kølster og Paul Holmbeck
Hhv. formand og politisk direktør i Økologisk Landsforening

Hvis Danmark skal nå i mål med Folketingets mål om nettoudledning på nul i 2050, skal den store handlekraft og håndværket i landbruget mobiliseres. Landbruget står for over 30 procent af Danmarks udledninger i de ikke kvotebelagte sektorer, hvor EU kræver en samlet reduktion på 39 procent.

Det er en kæmpe udfordring. Men i Økologisk Landsforening har vi set på det og mener, at det er opnåeligt. Derfor går vi aktivt ind i Klimapartnerskabet med de to ministerier med ansvar for klima og landbrug og Landbrug & Fødevarer om at udvikle en effektiv og ambitiøs klimapolitik i landbruget.

En politik, der bakker op om og mobiliserer de danske landmænd via økonomiske incitamenter, handlefrihed, et klimaregnskab og et loft over udledninger fra de enkelte gårde.

Vi skal ikke vente på forskning
At nå i mål med klimaindsatsen i landbruget vil også kræve ny viden. Det er derfor positivt, at regeringen lancerer et nyt klimaforskningsprogram.

Vi glæder os til ny viden om, hvordan vi kan sænke metanudslip via biogasproduktion og bedre håndtering af gødning. Lattergasemissioner, som står for cirka halvdelen af landbrugets klimabelastning, kræver fokus på blandt andet lavere gødskningsniveauer og ændret jordbearbejdning.

Ny viden om styrket kulstoflagring kan hjælpe landmænd til at trække endnu mere CO2 ud af atmosfæren til gavn for klimaet. Og der er behov for mere viden om skovlandbrug, hvor øget plantning af træer, buske med mere øger drawdown af CO2 og samtidig øger naturindhold.

Men vi skal ikke vente på forskning.

Lad os handle på den store klimaviden, vi har. Nu. I Økologisk Landsforening har vi foreslået en model for ”balancerede klimaregnskaber” på de danske gårde. En model for klimaregnskaber kan gennemføres allerede næste år, når det er færdigudviklet i Klimapartnerskabet.

Ny viden fra forskning, om hvilke handlinger hos landmanden der gavner klimaet og hvor meget, kan løbende nyttiggøres til styrket præcision i disse klimaregnskaber, ligesom landmænd får flere handlinger at vælge imellem.

En klimamodel for alle landmænd
Balanceret klimaregnskab skal give hver enkelt landmand overblik over sin klimapåvirkning, så hun kan holde sig under et loft for, hvor meget den enkelte gård må udlede af klimagasser. Landmænd vælger selv, hvilke af de mange klimahandlinger der bringer gården i mål. Det er frihed med klimaansvar.

Vi har indtil videre kun mødt positive reaktioner på modellen. Men hos politikere og nogle erhvervsledere møder vi også for mange undskyldninger for ikke at handle politisk eller at investere i landbrugets klimaindsats. 

Nogle politikere siger, at vi mangler løsninger. Der er mange klimaløsninger i landbruget. Nogle politikere siger, at danske landmænd er verdensmestre i klimaet, som kode for at der ikke er behov for større anstrengelser. Men med klimaet handler det ikke kun om at være de bedste, men om at gøre nok. I tide.

Politikere skal også lade være med at tro, at lave ambitioner for klimaindsatser er med til at sikre de danske landmænd og virksomheders konkurrencedygtighed på verdensmarkedet.

I fremtiden bliver klimaperformance et afgørende konkurrencepartmeter, især hos forbrugere, der er villige til at betale en ordentlig pris for fødevarer. En ambitiøs klimapolitik er således et bidrag til danske landmænd og virksomheders positionering på verdensmarkedet, ligesom høje krav til hygiejne er.

Behov for ny politik
Der er behov for, at EU's landbrugsmilliarder bruges til at belønne landmænd for klimahandling. Der er behov for nationale ordninger for udtagning af lavbundsarealer fra omdrift og for plantning af langt flere træer, buske og andre CO2-fangere på de danske landbrug.

Og når virkningerne af de ordninger er gjort op, skal der være en klimaregnskabsløsning på gårdniveau, der får os i mål med klimaet. En regnskabsløsning, der betyder, at samtlige danske landmænd forholder sig til, handler på og kommer i mål i forhold til klimaudfordringen.

Når landmændene får handlefrihed og kan se økonomien i at skabe klimaløsninger, kan Danmark for alvor komme helt i front for landbrugets klimaomstilling. Det er tid til handling.

Forrige artikel Forskere: Grønlands bæredygtige udvikling er i fare  Forskere: Grønlands bæredygtige udvikling er i fare Næste artikel Pepke: Kritik bygger på misinformation og mistænkeliggørelse Pepke: Kritik bygger på misinformation og mistænkeliggørelse