Økologisk Landsforening: Klimahandling skal ikke vente på ny forskning

DEBAT: Vi skal i gang nu, hvis vi skal nå i mål med landbrugets klimaudfordringer, mener Økologisk Landsforening, som foreslår et ambitiøst klimaregnskab for landbrugserhvervet.

Af Per Kølster og Paul Holmbeck
Hhv. formand og politisk direktør i Økologisk Landsforening

Hvis Danmark skal nå i mål med Folketingets mål om nettoudledning på nul i 2050, skal den store handlekraft og håndværket i landbruget mobiliseres. Landbruget står for over 30 procent af Danmarks udledninger i de ikke kvotebelagte sektorer, hvor EU kræver en samlet reduktion på 39 procent.

Det er en kæmpe udfordring. Men i Økologisk Landsforening har vi set på det og mener, at det er opnåeligt. Derfor går vi aktivt ind i Klimapartnerskabet med de to ministerier med ansvar for klima og landbrug og Landbrug & Fødevarer om at udvikle en effektiv og ambitiøs klimapolitik i landbruget.

En politik, der bakker op om og mobiliserer de danske landmænd via økonomiske incitamenter, handlefrihed, et klimaregnskab og et loft over udledninger fra de enkelte gårde.

Vi skal ikke vente på forskning
At nå i mål med klimaindsatsen i landbruget vil også kræve ny viden. Det er derfor positivt, at regeringen lancerer et nyt klimaforskningsprogram.

Vi glæder os til ny viden om, hvordan vi kan sænke metanudslip via biogasproduktion og bedre håndtering af gødning. Lattergasemissioner, som står for cirka halvdelen af landbrugets klimabelastning, kræver fokus på blandt andet lavere gødskningsniveauer og ændret jordbearbejdning.

Ny viden om styrket kulstoflagring kan hjælpe landmænd til at trække endnu mere CO2 ud af atmosfæren til gavn for klimaet. Og der er behov for mere viden om skovlandbrug, hvor øget plantning af træer, buske med mere øger drawdown af CO2 og samtidig øger naturindhold.

Men vi skal ikke vente på forskning.

Lad os handle på den store klimaviden, vi har. Nu. I Økologisk Landsforening har vi foreslået en model for ”balancerede klimaregnskaber” på de danske gårde. En model for klimaregnskaber kan gennemføres allerede næste år, når det er færdigudviklet i Klimapartnerskabet.

Ny viden fra forskning, om hvilke handlinger hos landmanden der gavner klimaet og hvor meget, kan løbende nyttiggøres til styrket præcision i disse klimaregnskaber, ligesom landmænd får flere handlinger at vælge imellem.

En klimamodel for alle landmænd
Balanceret klimaregnskab skal give hver enkelt landmand overblik over sin klimapåvirkning, så hun kan holde sig under et loft for, hvor meget den enkelte gård må udlede af klimagasser. Landmænd vælger selv, hvilke af de mange klimahandlinger der bringer gården i mål. Det er frihed med klimaansvar.

Vi har indtil videre kun mødt positive reaktioner på modellen. Men hos politikere og nogle erhvervsledere møder vi også for mange undskyldninger for ikke at handle politisk eller at investere i landbrugets klimaindsats. 

Nogle politikere siger, at vi mangler løsninger. Der er mange klimaløsninger i landbruget. Nogle politikere siger, at danske landmænd er verdensmestre i klimaet, som kode for at der ikke er behov for større anstrengelser. Men med klimaet handler det ikke kun om at være de bedste, men om at gøre nok. I tide.

Politikere skal også lade være med at tro, at lave ambitioner for klimaindsatser er med til at sikre de danske landmænd og virksomheders konkurrencedygtighed på verdensmarkedet.

I fremtiden bliver klimaperformance et afgørende konkurrencepartmeter, især hos forbrugere, der er villige til at betale en ordentlig pris for fødevarer. En ambitiøs klimapolitik er således et bidrag til danske landmænd og virksomheders positionering på verdensmarkedet, ligesom høje krav til hygiejne er.

Behov for ny politik
Der er behov for, at EU's landbrugsmilliarder bruges til at belønne landmænd for klimahandling. Der er behov for nationale ordninger for udtagning af lavbundsarealer fra omdrift og for plantning af langt flere træer, buske og andre CO2-fangere på de danske landbrug.

Og når virkningerne af de ordninger er gjort op, skal der være en klimaregnskabsløsning på gårdniveau, der får os i mål med klimaet. En regnskabsløsning, der betyder, at samtlige danske landmænd forholder sig til, handler på og kommer i mål i forhold til klimaudfordringen.

Når landmændene får handlefrihed og kan se økonomien i at skabe klimaløsninger, kan Danmark for alvor komme helt i front for landbrugets klimaomstilling. Det er tid til handling.

Forrige artikel Forskere: Grønlands bæredygtige udvikling er i fare  Forskere: Grønlands bæredygtige udvikling er i fare Næste artikel Pepke: Kritik bygger på misinformation og mistænkeliggørelse Pepke: Kritik bygger på misinformation og mistænkeliggørelse
  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Fej for egen dør

    Når Økologisk Landsforening vil sig interessant med forslag på "landbrugets vegne", virker det en smule dilettantisk, eftersom økologisk landbrugsproduktion udleder 50-70% mere CO2 end almindelig god landbrugsproduktion. Det er uden for diskussion.

    Så det gælder vel bare at komme i gang med at rette op på den økologiske produktion med bl.a. højere udbytter og mindre jordbearbejdning.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Pesticider og økologisk landbrug

    Det er en ulykke af dimensioner om pesticider, syntetiske kemikalier og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til et økologisk mindre uansvarligt landbrug - og til at vi på så kort tid har kunnet få så mange velfærdsgoder, skattelettelser, lønforhøjelser og dyrtidsportioner med så uventet få ødelæggende konsekvenser for klimaet, naturen, biodiversiteten, folkesundheden, dyrevelfærden, vandmiljøet, luftmiljøet, arbejdsmiljøet, denne verdens fattigste menneske, samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.

  • Anmeld

    Kristian Sloth · Landbrugspolitisk rådgiver, Greenpeace Danmark

    Økologer belaster ikke klimaet mere end konventionelle landmænd

    Poul Vejby Sørensen skriver fejlagtigt, at økologer udleder 50-70% mere CO2 end konventionelle landmænd. Det forholder sig nærmere omvendt. I hvert fald udgav danske forskere fra Internationalt Center i forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer i december 2018 en opsamling af en række studier med denne konklusion: "Klimabelastningen fra planteproduktion og animalsk produktion er på samme niveau pr. kg produkt for økologisk og konventionel produktion. En lang række studier viser desuden, at drivhusgasudslippet fra økologisk produktion er lavere pr. hektar sammenlignet med tilsvarende konventionel produktion".
    Landbruget og visse politikere har travlt med at sprede myten om, at økologi belaster klimaet mere end konventionelt, men det er altså IKKE rigtigt. Se dokumentationen her: http://icrofs.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/oekologiske-og-konventionelle-produkter-har-samme-klimaaftryk-men-oekologien-vinder-paa-andre-baeredyg/

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    ICROFS er ikke en neutral kilde

    Kristian Sloth henviser til ICROFS, som ikke har et neutralt syn på disse sager, eftersom de er dedikeret til forskning i økologi.

    Se i stedet hvad mere neutrale forskere skriver:
    https://www.iflscience.com/environment/organic-food-is-worse-for-the-climate-than-nonorganic-food/

    Bl.a. dette om de 50-70%:
    In the study published in Nature, the team found that organic peas farmed in Sweden have about a 50 percent bigger impact on the climate than peas farmed using conventional methods. For other foodstuffs there was an even bigger difference, with Swedish winter wheat being close to 70 percent.

    In the study published in Nature, the team found that organic peas farmed in Sweden have about a 50 percent bigger impact on the climate than peas farmed using conventional methods. For other foodstuffs there was an even bigger difference, with Swedish winter wheat being close to 70 percent.

    Et af problemerne er, at økologer ofte opgør CO2-udledning per ha, hvilket med de typisk lave økologiske udbytter og dermed større arealforbrug giver et tilsyneladende godt resultat for økologi.

    Men det relevante er naturligvis at opgøre tallene per produktenhed.
    Større udbytte betyder lavere arealforbrug og dermed tilsvarende mere plads til naturarealer.

    Hertil kommer konventionel landbrugs overlegenhed, hvad angår både miljø og biodiversitet som følge af højere udbytter og dermed større plads til naturarealer mv. Men det er en anden sag.

    Verden uden for Danmark arbejder på at opnå bæredygtig intensivering af fødevareproduktionen.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Hån over for naturen

    At kalde fødevarer og andre produkter produceret uden brug af syntetiske pesticider for økologiske er en hån over for naturen, en hån over for alle der interesserer sig for økologi og som har arbejdet med udvikling af syntetiske pesticider til brug for en økologisk mindre uansvarlig landbrugsproduktion, samt ikke mindst en hån over for vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt - medmindre - at denne brug af ordet økologisk om fødevarer og andre produkter produceret uden brug af disse teknologier udspringer af en ærlig og oprigtig overbevisning om, at det slet ikke er umuligt at drive økologisk landbrug og producere økologiske produkter i respekt for natur og andre mennesker uden brug af syntetiske pesticider.

  • Anmeld

    Kristian Sloth · Landbrugspolitisk rådgiver, Greenpeace Danmark

    Har man hørt en loppe gø

    Poul Vejby-Sørensen, der er skribent for Bæredygtigt Landbrug, drager forskerne ved ICROFS`s troværdighed i tvivl, fordi de blandt andet forsker i økologi. ICROFS er tilknyttet Aarhus Universitet og består af en stribe anderkendte forskere, der blandt andet laver livscyklusanalyser for danske myndigheder. Så Vejby-Sørensens mistænkeliggørelse af disse forskere taler vist for sig selv.
    Han fremhæver et studie, der sammenligner to svenske ærtemærkers CO2-udslip uden at medtage de to produktionsformers metoder i deres helhed - for eksempel økologers sædskifter med langt mere græsareal.
    Og så fremfører skribenten fra Bæredygtigt Landbrug, at konventionelt landbrug er bedre end økologisk for miljø og biodiversitet.
    Har man hørt en loppe gø?
    Konventionel og industriel kødproduktion bruger 80% af Danmarks landbrugsareal til at dyrke foder til dyr. Og for at skaffe foder nok til det svimlende antal landbrugsdyr (der slagtes flere end 4 dyr i sekundet), er stort set alle læhegn, markveje, stendiger og andre småbiotoper fjernet, så kun disse endeløse kønsløse og monokulturelle marker står tilbage. Sprøjtegifte fra det konventionelle landbrug forgifter vort drikkevand, og ammoniakken fra de mange indespærrede dyr forpester luften, ligesom kvælstof og fosfor ødelægger vandkvaliteten i vandløb, søer, fjorde og hav.
    Næh Vejby-Sørensen - den må du længere ud på landet med.

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Raserianfald hjælper ikke økologiens troværdighed

    Når Kristian Sloth spørger, om man har hørt en loppe gø, er det fristende at svare ja. Men lad os nu holde kammertonen.

    Jeg mistænkeliggør ikke nogle forskere. Jeg siger, at de er dedikerede på at finde noget positivt om økologisk produktion – og det kan vist ikke diskuteres.

    Til gengæld er der ikke noget odiøst omkring svenske afgrøders forhold. Det er vel det tætteste, vi kan komme på danske forhold. Og det videnskabelige tidsskrift, Nature, er der vel heller ikke udbredt kritik af – ikke en gang fra Kristian Sloth.

    Og ja, konventionelt landbrug er for længst erklæret overlegent, hvad angår klima, miljø og biodiversitet.

    1) Klimaet er forklaret (måske ikke forstået?).
    2) Miljøet hænger sammen med, at kunstgødning er langt mere miljørigtigt end organisk gødning (jfr. husdyrafgrøder, der netop skal kompensere for ekstra udvaskning ved anvendelsen af organisk gødning, som økologerne hovedsagelig anvender).
    3) Biodiversiteten forklares med, at biodiversiteten er størst på naturarealer, og at naturarealer har mere plads, når udbytterne er høje, og dyrkningsarealer dermed kan begrænses.

    Kristian Sloths raserianfald mod et svimlende antal husdyr (4 i sekundet) rammer helt ved siden af artiklen, men har en ret kraftig rekylvirkning, idet hans økologiske venner ikke kan undvære husdyrgødning – de opkøber ligefrem det ”grimme” konventionelle husdyrgødning og hælder det ud på deres økologiske marker. Se, det er nabohjælp!

    Anslaget mod ”indespærrede dyr, der forpester luften” er ikke hentet fra denne planet, hvor den største forurening kommer fra udegående svins og kreaturers foderpladser, hvor der afsættes gødning direkte på et koncentreret areal.

    Resten af anfaldet må Kristian Sloth selv se at komme over.

Jeppe Kofod: Polen skal til lokkes til klimahandling

Jeppe Kofod: Polen skal til lokkes til klimahandling

INTERVIEW: Selv om Danmark vil gå langt for at undgå et Brexit uden en aftale, er der grænser for, hvor fleksible EU skal være. Det mener udenrigsminister Jeppe Kofod, som også giver sit bud på, hvordan Polen skal overbevises til at tilslutte sig EU’s 2050-klimamål.