Professor: Klimaet reagerer hurtigt, så indsatsen gør en forskel

Af Marit-Solveig Seidenkrantz
Professor ved Institut for Geoscience, Aarhus Universitet

Forskerne er sikre på, at de klimaforandringer, som jorden gennemlever for tiden, i høj grad skyldes vi menneskers påvirkning.

Men hvordan kan man være så sikker på dette, og nytter vores tiltag mod klimaforandringer overhovedet noget, når ikke alle aktører vil være med i kampen?

Et vigtigt redskab for undersøgelse af jordens klima er naturligvis målinger af temperatur, nedbør, havis-udbredelse og så videre ved hjælp af målestationer og satellitter.

Men bortset fra ganske enkelte steder, har vi kun data, som rækker omkring 150 år tilbage i tid – og i mere afsides dele af kloden er sådanne målinger endda først startet indenfor de sidste få årtier.

Hjælp at hente i aflejringer fra hav- og søbunde
Da vi jo gerne vil forstå tendensen over nogle århundreder - og helst over de sidste årtusinder for virkeligt at kunne forstå de processer, som styrer klimaet - må vi ty til andre metoder. Her kan historiske kilder som for eksempel logbøger fra skibe være værdifulde. Men det er specielt indirekte data fra geologiske tidsserier, som hjælper os.

Når vi så kan se, hvordan for eksempel temperaturen har varieret over tid på forskellige steder - og ikke altid samtidigt - kan forskerne få et indblik i de mekanismer, som bestemmer klimaet.

 Marit-Solveig Seidenkrantz

Aflejringer fra havets bund indeholder et arkiv over ændringer i havstrømme og mængden af is ved polerne, mens aflejringer i søbunde fortæller om nedbør og vegetationsforandringer, og kerner i indlandsisen kan fortælle om atmosfærens sammensætning og vinde i Arktis og Antarktis.

Man kan dog ikke ”måle” forhold som temperatur og nedbør direkte; men den information kan vi rekonstruere gennem geologiske data, der er følsomme over for ændringer i disse parametre.

I søer fortæller pollenindholdet i søbunden således om vegetationsændringer. På samme måde kan alger og de såkaldte foraminiferer (mikroskopiske, marine, encellede organismer med kalkskal) samt kemiske målinger af aflejringer fra havbunden fortælle om ændringer i oceanernes vandtemperatur, saltholdighed, havis-udbredelsen og den generelle havcirkulation.

På den måde kan man få et billede over fortidens klima gennem århundreder og årtusinder. Når vi så kan se, hvordan for eksempel temperaturen har varieret over tid på forskellige steder - og ikke altid samtidigt - kan forskerne få et indblik i de mekanismer, som bestemmer klimaet.

Vi kan bremse processen
Derved har forskerne fået en indgående forståelse af de naturlige mekanismer, som påvirker klimaet. Og ved at sammenholde denne viden med de nuværende klimaforhold kan man så skelne mellem naturlige klimavariationer og de menneskeskabte påvirkninger af klimaet.

Det er derfor, at forskerne med sikkerhed kan sige, at den menneskeskabte påvirkning af klimaet i dag er betydelig.

Spørgsmålet rejser sig så, om hvorvidt vi overhovedet kan bremse den igangværende proces.

Her viser den geologiske historie, at klimaet ofte reagerer hurtigt på en ydre påvirkning.

Så ja, vores indsats ”nytter noget” – vi kan gøre en forskel.

Det er ganske vist endnu ikke altid let at forudsige præcist, hvordan og hvornår klimaet vil ændre sig som følge af denne påvirkning; dette er et eksempel på, at vi stadig mangler viden.

Men forskningen bevæger sig i øjeblikket fremad med syvmileskridt, og vi bliver bedre og bedre til at vurdere påvirkninger af klimaet.