Debat

R: Passagerafgift skaber ikke grøn flytrafik

DEBAT: Flytrafikken skal pålægges afgifter efter, hvor meget en flytur skader klimaet – ikke efter, hvor mange passagerer der transporteres, mener Ida Auken (R). 

Man skal give incitament til, at flyselskaberne omstiller til grønnere brændstof for at undgå en afgift, skriver Ida Auken.
Man skal give incitament til, at flyselskaberne omstiller til grønnere brændstof for at undgå en afgift, skriver Ida Auken.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ida Auken (R)
Klima- og energiordfører

Vi skal gøre flytrafikken grønnere. Det vil vi i Radikale Venstre gøre ved at lægge en afgift på flyenes forurening med CO2.

Hvis vi kun fokuserer på at få folk til at stoppe med at flyve, så løser vi kun en del af problemet – for uanset vores anstrengelser kommer folk også til at flyve i fremtiden. 

Derfor risikerer vi med en passagerafgift at udskyde problemet. Og derfor skal flytrafikken pålægges afgifter efter, hvor meget en flytur skader klimaet – ikke efter, hvor mange passagerer de transporterer. En afgift skal gøre flybranchen grønnere.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Skal betales efter skaden på klimaet
Derfor er det også vigtigt at skrue afgiften sammen på en måde, så den vil have effekt.

En flytur skal betale efter, hvor meget skade den reelt påfører klimaet. 

Desværre har Skatteministeriet misforstået Radikale Venstres forslag.

Ida Auken (R)
Klima- og energiordfører

Vores forslag er derfor ikke en simpel brændstofafgift, men en afgift, der afhænger af flyets effektivitet, typen af brændstof, andel af biobrændstof, og hvor højt et fly flyver. 

Det vil give incitament til, at flyselskaberne vil omstille til grønnere brændstof for at undgå afgiften.

Ministeriet misforstår forslag
Desværre har Skatteministeriet misforstået Radikale Venstres forslag og skudt afgiften ned. 

Ministeriet skriver, at hvis en CO2-afgift reelt bare er en skjult brændstofafgift, vil det ikke flyve i Bruxelles. Det er helt korrekt. 

Ministeriet misser dog den væsentlige pointe, at en CO2-afgift er en klimaafgift. En CO2-afgift kan godt lade sig gøre inden for de nuværende rammer.

Grundlæggende har ministeriet altså misforstået den type af afgift, som vi ønsker, og konkluderer fejlagtigt, at afgiften vil være imod det, som man med et mundret navn kalder energibeskatningsdirektivet.

Det bedste ville selvfølgelig være, at afgiften var global – og næstbedst europæisk. Men så længe det ikke er sagen, kæmper vi for, at fly fra danske lufthavne flyver grønnere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ida Auken

MF (S), fhv. miljøminister (SF)
cand.theol. (Københavns Uni. 2006)

0:000:00