Transportforsker: Blå bloks vejinvesteringer skader ikke klimaet

Af Niels Buus Kristensen
Forskningsleder, Transportøkonomisk Institutt i Oslo, medlem af Klimarådet

I den norske nationale transportplan 2018-2029 har man estimeret, at vejinvesteringer på godt 300 milliarder NOK i perioden vil føre til en årlig stigning på 0,04 millioner ton CO2.

Niels Buus Kristensen
Forskningsleder, Transportøkonomisk Institutt i Oslo, medlem af Klimarådet

Regeringen og DF har indgået en aftale 'Infrastrukturplan 2030' om investeringer i ny transport­infrastruktur for cirka 50 milliarder kroner. Snarere end en plan er der reelt set tale om en liste med mere end 30 projekter, som aftaleparterne er enige om at gennemføre. Implementeringen vil utvivlsomt forbedre mobiliteten i Danmark til gavn for befolkning og erhvervsliv.

En hovedvinkel i medierne har været bekymring for, hvad det betyder for transportsektorens klimabelastning. Man kan da med rette også kritisere aftalen for, at man ikke har lavet en samlet beregning af konsekvenserne for CO2-udslippet.

Men når det er sagt, er det dog væsentligt at understrege, at hverken størrelsen af investeringerne eller fordeling på mere eller mindre grønne transportformer for alvor batter i forhold til transportsektorens meget store klimaudfordring.

Behov for fuld omstilling
I den norske nationale transportplan 2018-2029 har man estimeret, at vejinvesteringer på godt 300 milliarder NOK i perioden vil føre til en årlig stigning på 0,04 millioner ton CO2, mens jernbaneinvesteringer af næsten samme størrelsesorden vil give et fald på 0,09 millioner ton CO2 per år.

Det udgør 0,5-1 procent af den norske vejtransports udslip på knap ni millioner ton CO2 i 2017, og til sammenligning forventes teknologi- og drivmiddeltiltag at have cirka ti gange så stor effekt som infrastrukturinvesteringerne.

Behovet for mindskelse af CO2-udslippet for at nå Danmarks konkrete reduktionsmålsætninger og opfylde Paris-aftalen er så markant, at det kun kan ske med en praktisk taget fuld omstilling af vejtransporten til nuludslipskøretøjer i løbet af de næste par årtier og på lidt længere sigt noget nær det samme med luftfart og søfart.

Ikke meget mobilitet for pengene
Det burde bekymre offentligheden mere, at man for en tredjedel af projekterne og cirka en fjerdedel af den samlede investeringssum ikke har undersøgt, hvor stort et samfundsøkonomisk afkast man kan forvente.

Eller sagt på en anden måde, så ved man ikke, hvor meget mobilitet man får for pengene. For de projekter, hvor man har undersøgt samfundsøkonomien, svarer det samlede afkast til en intern rente på cirka syv procent, hvilket er ganske fornuftigt. Det illustrerer, at gode infrastruktur­investeringer har stor værdi for samfundet.

Desværre er der også en alvorlig svipser i form af Billund-banen, som er blevet kritiseret af eksperter gentagne gange i medierne − også længe før aftalen blev indgået. Der er også grund til at frygte, at de projekter, der ikke er regnet på som helhed, har et lavere afkast.