VedvarendeEnergi: Grøn omstilling skal genoprette samfundet

Befolkningen skal engageres og være en del af beslutningerne, hvis vi reelt vil skabe et bæredygtigt samfund i 2030.

Det er afgørende, at den sociale dimension følger med på lige fod med de økonomiske og miljømæssige dimensioner. Den grønne omstilling skal ikke være top-down til gavn for de få.

Kommuner bør prioritere grønne projekter
Flere brancher vil have brug for støtte, når Danmark og Europa åbner igen efter coronakrisen. Det kræver prioriteringer.

Her ville det være oplagt at have særlig fokus på fremtidens grønne brancher. Det er positivt, at regeringen nu har aftalt med kommuner og regioner at fremrykke anlægsprojekter for cirka 2,5 milliarder kroner.

Det er særlig positivt, hvis kommunerne prioriterer projekter, der gavner den grønne omstilling. Det vil sikre vigtige arbejdspladser i den kommende tid og starte en nødvendig investering i grøn infrastruktur.

Både corona- og klimakrisen kræver, at vi sikrer ressourcer til videre- og efteruddannelse. Dem, der mister deres job, både med coronakrisen og i de fossile brancher, skal hurtigt have mulighed for at hjælpe til i den kommende grønne omstilling. 

Coronakrisen viser os et godt liv med mindre forbrug
Efter finanskrisen i 2008 var målet at komme tilbage til business as usual. Coronakrisen viser os måske, at vi kan leve et godt liv uden helt så stort forbrug af materielle goder og rejser. Præcis det, som klimakrisen egentlig kræver af os.

Vi får øje på det gode naboskab, det lokale erhvervsliv, lokal værdiskabelse og konkrete adfærdsændringer. 

Coronakrisen kommer til at koste arbejdspladser. Derfor er det vigtigt, at de kommende investeringer fra staten, regioner og kommuner kommer til at gavne den brede befolkning - nu og i fremtiden.

Vi skal allerede nu have en debat om et socialt, miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt samfund efter coronakrisen. Her er 5 forslag til diskussion: 

1. Der er brug for bedre klimainformationer, så både virksomheder og forbrugere kan træffe oplyste forbrugsvalg og ændre adfærd i en grønnere retning.
2. Stat og kommuner skal støtte lokalsamfund og investere massivt i energibesparelser, cirkulær økonomi, grøn (energi-)infrastruktur, og kollektive (transport-)løsninger.
3. Grøn uddannelsesindsats skal sikre ressourcer til efteruddannelse og omskoling. Det vil hjælpe medarbejdere, der mister deres arbejde i forbindelse med covid-19, med at finde nyt arbejde i fremtidens grønne brancher. Desuden støttes de grønne brancher med kvalificeret arbejdskraft.
4. Andelstankegangen skal genoplives og støttes, så medarbejdere og lokale beboere både er med til at tage beslutninger om omstillingen og er medejere i nye initiativer. Efter coronakrisen kan flere projekter mangle kapital eller finansiering. Det kan forsinke den grønne omstilling. Her er det oplagt, at bruge andelsforeninger for at sprøjte kapital ind i projekter, men også for at sørge for (lokal) medbestemmelse.
5. Forureneren betaler. En flyafgift skal ikke udskydes, og andre former for CO2-afgifter skal undersøges. Det vil ikke kun hjælpe med at finansiere tiden efter covid-19, men også understøtte en retfærdig omstilling, hvor dem med det højeste forbrug også betaler for den relaterede forurening. Dem med det mest klimaskadelige forbrug skal tage ansvar. Afgifter kan indføres, uden at de fører til nye sociale skel. 

Samfundet skal genrejses efter covid-19. Det kan kombineres med en hurtig grøn omstilling og en bredere og mere retfærdig fordeling af omkostninger og værdiskabelse end efter finanskrisen i 2008.