VedvarendeEnergi: Grøn omstilling skal genoprette samfundet

DEBAT: Genopretningen efter covid-19 bør sikre grøn omstilling og en mere retfærdig fordeling af omkostninger og værdiskabelse end efter finanskrisen i 2008, skriver formanden for VedvarendeEnergi.

Af Jonathan Ries
Formand for miljøorganisationen VedvarendeEnergi

De næste 10 år bliver afgørende, når vi som verdenssamfund skal holde den globale opvarmning på under 2 grader, helst under 1,5. Ifølge FN’s klimapanel skal vi globalt reducere vores drivhusgasudledninger med omkring 50 procent i 2030 sammenlignet med 2010.

Samtidig advarer flere nu om, at håndteringen af coronavirus kommer til at begrænse rådighedsbeløbet til den grønne omstilling. Men vi skal ikke lade konsekvenserne af covid-19 og den grønne omstilling blive modsætninger.

Allerede nu skal vi begynde at diskutere, hvilket samfund vi ønsker os fremover.

Nedlukning af vores samfund i dag kræver en genrejsning i morgen. Klimakrisen giver os kun 10 år til at omstille vores samfund. Ligesom vi snart skal genrejse os fra covid-19, skal vi for alvor i gang med grønne omstilling.

Håndteringen af covid-19 og en hurtig grøn omstilling skal derfor tænkes sammen.

Flere skal være en del af grøn omstilling
Efter en årrække med ganske få grønne tiltag, har vi nu en klimalov.

Regeringen har indgået 13 klimapartnerskaber med de store spillere inden for dansk erhvervsliv. Men målet bør være mere end en aktivering af de store spillere til en 70 procent reduktion af de danske drivhusgasudledninger.

Målet i 2030 bør være et miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtigt samfund – især efter covid-19. Det kræver, at vi demokratiserer den grønne omstilling. Flere skal være en del af omstillingen, og flere skal have gavn af omstillingen. 

Befolkningen skal være en del af beslutningerne
Sammenligner man rapporterne fra de 13 klimapartnerskaber, så har de én ting til fælles: Mange store projekter bliver foreslået, men ingen inddrager aktivt befolkningen eller de små erhvervsdrivende.

Mange af forslagene vil føre til en yderligere centralisering af værdiskabelse, som skal gennemføres og drives af de store spillere i dansk erhvervsliv. Ser man lidt sort på forslagene, vil de reducere befolkningen og de små erhvervsdrivende til at være tilskuere til regeringens omstillingsplaner.  

Men befolkningen skal inddrages i den grønne omstilling. Det er ikke nok, at man gennemfører en proforma høring, når det næste stor infrastrukturprojekt er færdigplanlagt og klar til at blive bygget.

Befolkningen skal engageres og være en del af beslutningerne, hvis vi reelt vil skabe et bæredygtigt samfund i 2030.

Det er afgørende, at den sociale dimension følger med på lige fod med de økonomiske og miljømæssige dimensioner. Den grønne omstilling skal ikke være top-down til gavn for de få.

Kommuner bør prioritere grønne projekter
Flere brancher vil have brug for støtte, når Danmark og Europa åbner igen efter coronakrisen. Det kræver prioriteringer.

Her ville det være oplagt at have særlig fokus på fremtidens grønne brancher. Det er positivt, at regeringen nu har aftalt med kommuner og regioner at fremrykke anlægsprojekter for cirka 2,5 milliarder kroner.

Det er særlig positivt, hvis kommunerne prioriterer projekter, der gavner den grønne omstilling. Det vil sikre vigtige arbejdspladser i den kommende tid og starte en nødvendig investering i grøn infrastruktur.

Både corona- og klimakrisen kræver, at vi sikrer ressourcer til videre- og efteruddannelse. Dem, der mister deres job, både med coronakrisen og i de fossile brancher, skal hurtigt have mulighed for at hjælpe til i den kommende grønne omstilling. 

Coronakrisen viser os et godt liv med mindre forbrug
Efter finanskrisen i 2008 var målet at komme tilbage til business as usual. Coronakrisen viser os måske, at vi kan leve et godt liv uden helt så stort forbrug af materielle goder og rejser. Præcis det, som klimakrisen egentlig kræver af os.

Vi får øje på det gode naboskab, det lokale erhvervsliv, lokal værdiskabelse og konkrete adfærdsændringer. 

Coronakrisen kommer til at koste arbejdspladser. Derfor er det vigtigt, at de kommende investeringer fra staten, regioner og kommuner kommer til at gavne den brede befolkning - nu og i fremtiden.

Vi skal allerede nu have en debat om et socialt, miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt samfund efter coronakrisen. Her er 5 forslag til diskussion: 

  1. Der er brug for bedre klimainformationer, så både virksomheder og forbrugere kan træffe oplyste forbrugsvalg og ændre adfærd i en grønnere retning.
  2. Stat og kommuner skal støtte lokalsamfund og investere massivt i energibesparelser, cirkulær økonomi, grøn (energi-)infrastruktur, og kollektive (transport-)løsninger.
  3. Grøn uddannelsesindsats skal sikre ressourcer til efteruddannelse og omskoling. Det vil hjælpe medarbejdere, der mister deres arbejde i forbindelse med covid-19, med at finde nyt arbejde i fremtidens grønne brancher. Desuden støttes de grønne brancher med kvalificeret arbejdskraft.
  4. Andelstankegangen skal genoplives og støttes, så medarbejdere og lokale beboere både er med til at tage beslutninger om omstillingen og er medejere i nye initiativer. Efter coronakrisen kan flere projekter mangle kapital eller finansiering. Det kan forsinke den grønne omstilling. Her er det oplagt, at bruge andelsforeninger for at sprøjte kapital ind i projekter, men også for at sørge for (lokal) medbestemmelse.
  5. Forureneren betaler. En flyafgift skal ikke udskydes, og andre former for CO2-afgifter skal undersøges. Det vil ikke kun hjælpe med at finansiere tiden efter covid-19, men også understøtte en retfærdig omstilling, hvor dem med det højeste forbrug også betaler for den relaterede forurening. Dem med det mest klimaskadelige forbrug skal tage ansvar. Afgifter kan indføres, uden at de fører til nye sociale skel. 

Samfundet skal genrejses efter covid-19. Det kan kombineres med en hurtig grøn omstilling og en bredere og mere retfærdig fordeling af omkostninger og værdiskabelse end efter finanskrisen i 2008.

Forrige artikel Rådet for Grøn Omstilling: Lemp ikke anlægsloftet uden at stille grønne krav Rådet for Grøn Omstilling: Lemp ikke anlægsloftet uden at stille grønne krav Næste artikel Virksomheder: Vi bliver ladt i stikken, når klimasyndere slipper for CO2-skat Virksomheder: Vi bliver ladt i stikken, når klimasyndere slipper for CO2-skat