Andel, Arla, Coop, Danish Crown, TryghedsGruppen og Nykredit. Det er blot en stor håndfuld af de i alt cirka 20.000 demokratiske virksomheder her til lands, der har det til fælles, at de er forbruger-, producent-, forenings- eller medarbejderejede.

Men selvom den demokratiske erhvervssektor er en vægtig og vigtig del af det danske samfund og erhvervslandskab og har været det, siden andelsbevægelsen indledte sin sejrsgang i 1800-tallet, er antallet af nye demokratiske virksomheder imidlertid stagneret de senere år.

I perioden fra 2019 til sommeren 2021 blev der kun registreret 114 nye demokratiske virksomheder med en eller flere ansatte. Til sammenligning blev der alene i 2019 etableret i alt 10.810 virksomheder med minimum en ansat i Danmark.

Så hvor der i 2019 blev registreret knap 30 nye virksomheder om dagen i gennemsnit alle ugens dage hele året rundt - både i juledagene, i påsken og på samtlige højhellige søndage, i sommerferien, i pinsen og nytårsaften - gik der samtidig fra 2019 til sommeren 2021 mere end en uge imellem, at en ny demokratisk funderet virksomhed blev født et eller andet sted fra Blåvand i vest til Nexø i øst.

Flere ejerskabsmodeller skal i spil

Dermed fylder demokratiske virksomheder forsvindende lidt i statistikkerne over nyoprettede virksomheder.

Ja, faktisk så lidt, at alle nyoprettede demokratiske virksomheder fra 2019 til sommeren 2021 kun udgør godt og vel en procent af alle virksomheder, der blev etableret i alt – alene i 2019. Og kigger vi på 2019 isoleret set, var 0,6 procent af nye virksomheder med ansatte demokratisk funderet.

Det er for lidt, når vi sammenligner med, at demokratiske virksomheder i alt udgør 2,5 procent af reelt aktive virksomheder i Danmark, som står for 9,1 procent af omsætningen.

Udviklingen er uheldig. Og det er naturligt at spørge, om der eksisterer særlige barrierer for stiftelse og drift af de demokratiske ejermodeller, som flere millioner af danskere ellers er både brugere og medejere af. Barrierer, som ikke findes i andre virksomhedsformer?

Hvorfor er der ikke mere liv i den stærke danske erhvervs- og virksomhedstradition for at starte demokratisk funderede virksomheder op?

For at sikre vækst, erhvervsudvikling og beskæftigelse i hele landet og sammenhængskraft mellem land og by, har vi brug for at få alle virksomhedstyper og ejerskabsmodeller i spil. På lige vilkår. Også de demokratiske virksomhedsmodeller.

Vi har ikke råd til at skære en hel kategori af virksomhedstyper fra med de negative samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser, det fører med sig.

Mangler viden og knowhow

På den baggrund er det værd at rose erhvervsminister Simon Kollerup (S) og regeringen for sidste år med bred politisk opbakning fra både Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Radikale, Alternativet, SF og Enhedslisten at etablere en ekspertarbejdsgruppe for at finde frem til, hvad der skal til for at udvikle og sætte skub i det demokratiske erhvervsliv i Danmark.

Formålet med gruppens arbejde har været at identificere eventuelle barrierer for demokratiske virksomheders ve og vel og komme med anbefalinger til, hvordan virksomheder, der har demokratisk ejerskab eller ledelse, ligestilles med virksomheder, der ejes og drives på traditionel vis.

Uden viden er det svært at vejlede virkelystne iværksættere og eksisterende virksomheder, der med fordel kan udvikles eller omdannes for at fremtidssikre driften på demokratisk funderet vis

Louise Mogensen
Formand, regeringens ekspertgruppe om demokratiske virksomheder

Nu, knap et år efter ekspertgruppen blev nedsat, er vi i mål. Ved et pressemøde klokken 11:30 i dag den 21. juni 2022 kan jeg på vegne af hele ekspertarbejdsgruppen offentliggøre og give ni konkrete anbefalinger videre til erhvervsminister Simon Kollerup.

Anbefalinger, som anskueliggør, hvad der skal til for at understøtte nye erhvervsdemokratiske succeser. På lige vilkår med andre virksomhedsmodeller.

For lad mig starte med at slå fast, at der desværre er en række systemiske og lovmæssige barrierer og snubletråde, der forklarer, hvorfor nyetablerede demokratiske virksomheder er underrepræsenterede.

Helt centralt er, at en lang række af de rådgivende aktører og instanser – hvad angår for eksempel finansiering og kapital og erhvervsfremmesystemet – mangler basal viden og knowhow om demokratiske virksomhedsmodeller.

Uden viden er det svært at vejlede virkelystne iværksættere og eksisterende virksomheder, der med fordel kan udvikles eller omdannes for at fremtidssikre driften på demokratisk funderet vis, i retning af de demokratiske virksomhedsmodeller.

Derfor er et gennemgående element i anbefalingerne, der skal forbedre forholdene for demokratiske virksomheder, at vidensniveauet omkring de demokratiske virksomhedsmodeller skal højnes.

Lige vilkår for virksomhederne

Ekspertarbejdsgruppen ønsker, at det skal være nemmere at starte op som demokratisk virksomhed, hvilket betyder, at der for eksempel bør være en klar og tydelig vejledning, hvor kommende iværksættere kan hente inspiration.

Det skal også være nemmere at omdanne sig til en demokratisk virksomhed, hvis virksomheden ønsker det efter for eksempel at have fundet ud af, at den demokratiske tilgang giver nogle fordele.

Og eksisterende demokratiske virksomheder skal have lige vilkår med andre virksomhedstyper, når det blandt andet kommer til finansiering og anbefalinger om god governance.

Med ekspertgruppens anbefalinger i hånden er der nu et gennemarbejdet og opdateret grundlag for handling, som det politiske landskab kan tage bestik af og agere på. Vi har ikke råd til at lade være.

Det er ikke blot til gavn for dansk økonomi. Men også vores samfund. Fordi demokratisk funderede virksomheder typisk har en dobbelt bundlinje. De skal både være konkurrencedygtige og leve op til deres formål.

Der er mange gamle hæderkronede demokratiske virksomheder. Og de demokratiske virksomhedsmodeller har vist sig at være langtidsholdbare. Nu skal vi skabe forudsætningerne for, at nye kommer til.