Nye EU-krav skal få flere virksomheder til at rapportere om partistøtte

Med EU’s nye bæredygtighedsstandarder lægges der op til, at flere virksomheder skal rapportere om partistøtte fremover. Virksomheder kan dog fortsat flyve under radaren, da de selv skal afgøre, om det er relevant at oplyse om.

Nye EU-regler betyder, at virksomheder fremover skal tage stilling til, om de skal rapportere om partistøtte som led i deres bæredygtighedsrapportering.<br>
Nye EU-regler betyder, at virksomheder fremover skal tage stilling til, om de skal rapportere om partistøtte som led i deres bæredygtighedsrapportering.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Marie Møller Munksgaard

Når EU’s nye bæredygtighedskrav træder i kraft i regnskabsåret 2024, vil virksomheder i højere grad være forpligtet til at rapportere om partistøtte. 

Ifølge de nye European Sustainability Reporting Standards, der blev vedtaget sidste sommer, skal virksomheder nemlig oplyse om “politiske bidrag i form af penge eller naturalier”, hvis de finder det væsentligt. 

“Virksomheden skal fremlægge oplysninger om de aktiviteter og forpligtelser, der er forbundet med at udøve sin politiske indflydelse. Formålet med dette oplysningskrav er at skabe gennemsigtighed om virksomhedens aktivitet,” lyder det i ESRS-standarderne. 

Ifølge Jacob Dahl Rendtorff, der er professor i virksomhedsetik ved Roskilde Universitet, er de nye standarder et forsøg fra EU’s side på at sikre en højere grad af transparens hos virksomhederne. 

Læs også

“EU vil gøre virksomheden mere ansvarlig som statsborger ved at sikre transparens med deres aktiviteter,” siger han. 

Et ønske om transparens 

Virksomheders og interesseorganisationers støtte til politiske partier har været genstand for stor medieopmærksomhed i den seneste tid. 

EU vil gøre virksomheden mere ansvarlig som statsborger ved at sikre transparens med deres aktiviteter.

Jacob Dahl Rendtorff
Professor i virksomhedsetik, Roskilde Universitet

Som reglerne er i dag, skal partier indsende deres partiregnskab til Folketinget senest 12 måneder efter regnskabsårets afslutning. Partierne er ikke forpligtet til at opgive konkrete støttebeløb, men kun donorer, som støtter med over 20.000 kroner. Samtidig har virksomheder heller ikke været forpligtet til at oplyse om deres donationer til partier. 

Spørgsmålet er nu, om de nye EU-regler kan være med til at skabe mere åbenhed om de økonomiske bånd mellem partier og erhvervsliv? 

Både og, lyder det fra Signe Andreasen Lysgaard, der er chefkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder og sidder med i ekspertgruppe hos EFRAG, der er med til at udvikle bæredygtighedsstandarderne.

For selvom partistøtte nu bliver en del af de over 1100 datapunkter, som virksomheder skal forholde sig til i deres bæredygtighedsrapportering, er det kun noget, man skal rapportere om, hvis den enkelte virksomhed finder det relevant gennem en såkaldt dobbelt væsentlighedsanalyse.  

“Det er i sidste ende op til virksomheden at vurdere, om det er relevant at oplyse om. Det skal de gøre gennem en analyse, hvor de kigger på, hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker på virksomheden og virksomhedens påvirkning på bæredygtighedsspørgsmål inden for de forskellige emner,” forklarer Signe Andreasen Lysgaard.

Selvom rapporteringen om partistøtte står og falder med virksomhedens egen vurdering, er der dog regler i ESRS-standarderne, som skal sikre, at virksomhederne vurderer, hvad de skal rapportere om på et ordentligt grundlag. Signe Andreasen Lysgaard fremhæver blandt andet, at virksomheder skal lave deres dobbelt væsentlighedsanalyse i dialog med relevante parter, der kan blive påvirket af virksomhedens handlinger.

Læs også

“Det er et forsøg på at sikre kvaliteten af analysen og sørge for, at der kommer input fra forskellige parter og ikke kun den enkelte virksomhed,” siger hun. 

Samtidig påpeger hun, at rapporteringen skal gennemses af en revisor, hvilket også er et forsøg på at sikre, at virksomhederne laver en grundig analyse af, hvilke datapunkter og bæredygtighedsspørgsmål de skal rapportere på.

“Revisorerne har en juridisk forpligtelse til at kunne stå på mål for deres erklæring. Derfor bør der være noget efterprøvelse af, hvor valid dobbelt væsentlighedsanalysen er, og hvad der skal frem i lyset, når man tager virksomhedens forretningsmodel i betragtning,” siger Signe Andreasen Lysgaard.

EU's nye bæredygtighedskrav

EU har vedtaget Corporate Social Responsibility Directive (CSRD), der skærper kravene til virksomheders bæredygtighedsrapportering.

Som del af det nye direktiv har EU også udviklet og vedtaget ESRS-standarderne. Det er her, virksomheder kan se, hvilke spørgsmål inden for alt fra miljø til sociale forhold som de skal forholde sig til, når de laver deres bæredygtighedsrapportering.

Du kan læse mere om ESRS-standarderne her.

Erhvervsorganisationer "følger reglerne"

Selvom det ikke er et krav for virksomhederne at rapportere om partistøtte, forudser Jacob Dahl Rendtorff, at de nye standarder vil give anledning for mange virksomheder til at overveje sin støtte til politikere og partier i fremtiden. 

“Når man styrker transparensen omkring det her, kan man forestille sig, at virksomheder lige vil tænke sig om en ekstra gang, inden man giver donationer til meget snævre interesser,” siger han.

Hos erhvervsorganisationerne Dansk Erhverv og Dansk Industri er der opbakning til de nye ensartede bæredygtighedskrav, som vil gælde på tværs af EU. 

Men ingen af de to erhvervsorganisationer har ønsket at stille op til interview for at svare på, hvad de som repræsentant for virksomhederne mener om kravet om at oplyse om partistøtte. Altinget ville også gerne have spurgt organisationerne, om de selv overvejer at oplyse størrelsen på deres partistøtte for at sætte et godt eksempel overfor virksomhederne. I april måned afviste begge erhvervsorganisationer nemlig at oplyse størrelsen på deres økonomiske bidrag til partierne i 2022. 

I stedet lyder det i et skriftligt svar fra Dansk Industris politiske direktør, Morten Høyer: 

"DI er ikke omfattet af de ændrede standarder. Derfor er der intet odiøst i måden, vi fordeler vores støttekroner til såvel partier som andre initiativer på, og vi ser for nuværende intet behov for at ændre den praksis. Der er som bekendt også klare regler herfor, som vi naturligvis følger nøje." 

Hos Dansk Erhverv understreger CSR-chef Ellen Marie Friis Johansen også, at erhvervsorganisationen ikke er omfattet af de nye standarder, og at de “fortsat vil følge de gældende regler på området”. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Høyer

Direktør, public-affairs og kommunikation, Dansk Industri
kandidat i forvaltning (Roskilde Uni. 2005)

Ellen Marie Friis Johansen

CSR-chef, Dansk Erhverv, næstforkvinde, Etisk Handel Danmark
cand.jur. (Københavns Uni.), HD(O) (CBS)

Jacob Dahl Rendtorff

Professor i ledelsesfilosofi og virksomhedsetik, Institut for Samfund og Erhverv, Roskilde Universitet
dr.scient.adm. i virksomhedsetik, (Roskilde Uni. 2010), ph.d. i bioetik og ret (Københavns Uni. 1999), mag.art. (DEA 1993), diplompol. i politisk videnskab (1992)

0:000:00