Da jeg startede som erhvervskommentator i Altinget i januar, fik jeg mulighed for at lave noget, som jeg mange gange selv havde savnet. Nemlig en "erhvervsguide" med fokus på en virksomheds livscyklus og forskellige ejerskabsmodeller.

Derfor har vi indtil nu været forbi fase ét, nemlig iværksætteren; set nærmere på de allerførste investeringer og kampen over "Dødens dal"; dykket ned i venturefondenes betydning for vækstvirksomheders succes, stillet skarpt på familieejede virksomheders samfundsøkonomiske betydning og erfaret, at de forhadte kapitalfonde er mere folkelige end de erhvervsdrivende fonde, der til gengæld er årsag til, at vi har kunnet fastholde mange store virksomheder i Danmark, og at vi i dag er toneangivende indenfor blandt andet life science.

Den sidste ejerskabsform, som jeg vil fokusere på i denne omgang, er børsnoteringer, som i mange tilfælde er kulminationen på en vækstrejse, der undervejs kan have budt på flere forskellige ejerskabsformer. Lige fra ejerleder til familieeje – eller fra venture til kapitalfondseje.

Der er mange årsager til, at et selskab vælger at gå børsvejen.

Det kan for eksempel være et ønske om at tilføre selskabet risikovillig kapital og styrke dets kendskabsgrad i markedet, eller det kan være som led i de eksisterende ejeres hele eller delvise exit.

Uanset hvad der driver en børsintroduktion, bør man forberede sig på, at det er en lang, kompliceret og også dyr proces.

Et første skridt er derfor at alliere sig med de rådgivere – blandt andet bank, advokat, revisor og kommunikationsrådgiver – der skal bistå selskabet på rejsen. Derudover spiller direktionen, bestyrelsen og virksomhedens eksisterende aktionærer en afgørende rolle i processen.

Der er absolut intet incitament for almindelige danskere til at investere deres frie midler i danske aktier

Henriette Kinnunen
Kommentarskribent

Dét, som især adskiller børsnoterede selskaber fra andre ejerskabsformer, er den massive regulering, som selskaberne nu bliver underlagt.

Det drejer sig blandt andet om særlige regnskabskrav, anbefalinger for god governance, løbende afrapportering og oplysningsforpligtelser samt håndtering af intern viden.

Ja, børsnotering udgør faktisk en selvstændig juridisk, økonomisk og kommunikativ disciplin, som både indebærer en række kommercielle og finansieringsmæssige fordele, men som også stiller selskabet over for en række reguleringsmæssige forpligtelser. Og ikke mindst: En kritisk interesse fra offentlighedens side.

Kaster vi et blik på de børsnoteringer, der er gennemført i Danmark siden 2010, springer det i øjnene, at kapitalfonde er storleverandør af børsintroduktioner, og at børsintroduktioner, som kapitalfonde foretager, historisk har vist sig at klare sig bedst.

Det springer også i øjnene, at selvom antallet af børsnoteringer i Danmark er steget i de seneste år, halter vi markant efter for eksempel Sverige og Norge. Listen sender også røde advarselsblink over fraværet af danske unicorns på Københavns Fondsbørs.

Af de seks unicorns, som danskere har stiftet, er Unity og Zendesk allerede blevet børsnoteret i USA, mens det har været fremme, at samme planer pågår for Tradeshift og Sitecore.

JustEat blev tilbage i 2014 børsnoteret i London, hvor også Danmarks næste unicorn, Trustpilot, er på vej med en børsintroduktion.

Blandt de danske unicorns er det kun Netcompany, der har valgt at lade sig børsnotere i Danmark.

Årsagerne til, at så relativt få danske selskaber vælger at lade sig børsintroducere på Københavns Fondsbørs, er mange og forskelligartede.

For de allerstørste selskaber, herunder de danske unicorns, spiller det ind, at de kun er blevet så store, som de er, fordi de er født med et globalt mindset og tidligt har bragt udenlandske investorer ind i ejerkredsen.

Med store udenlandske investorer ombord er faneflugt fra Danmark ofte en nødvendighed for at komme tæt på det økosystem, som følger med investeringen og som bidrager til virksomhedens vækst.

En anden barriere er fraværet af en dansk aktiekultur. Som vores skatteregler er udformet, vil man typisk blive beskattet med 42 procent af en aktiegevinst, hvormed der er absolut intet incitament for almindelige danskere til at investere deres frie midler i danske aktier. Til sammenligning er gevinsten fra en lottokupon og salg af bolig skattefrit.

Også vores pensionssystem indgår som en del af forklaringen på danskernes manglende investeringslyst.

Skattemæssigt er det langt mere fordelagtigt at hensætte en del af sin friværdi på en pensionsordning frem for at investere selv. Pensionsordningen giver således et skattefradrag her og nu, og den sikrer ens økonomi i alderdommen. Investerer man selv, er der kun få muligheder for skattefradrag, masser af potentiale for brandbeskatning og "fuld plade" på risikoen.

Et ønske til danske politikere er derfor: Tag initiativ til at gennemføre en aktierevolution

Henriette Kinnunen
Kommentarskribent

Tilbage står, at danskerne i dag har knap en billion – 1.000.000.000.000 kroner – gemt på deres bankbøger, hvor de skaber tryghed for de enkelte familier, men på ingen måde bidrager til samfundsøkonomisk vækst.

Derudover står der 100 milliarder kroner på de danske virksomhedsskatteordninger, som man efter de nuværende regler må investere i mursten, men ikke i aktier.

Også de kunne bidrage til fremtidig samfundsøkonomisk vækst, hvis reglerne blev liberaliseret sådan, at man kunne geninvestere dem i andre danske virksomheder.

Summa summarum er, at der rundt omkring i danskernes privatøkonomi, i virksomhedsskatteordningerne, blandt de erhvervsdrivende fonde, i familievirksomhederne og hos pensionskasserne gemmer sig markante pengetanke, som på grund af den førte erhvervs- og skattepolitik forbigår de danske startups og de danske vækstvirksomheder, hvor de ellers kan bidrage med samfundsøkonomisk værdi.

Et ønske til danske politikere er derfor: Tag initiativ til at gennemføre en aktierevolution, og søg inspiration i de rapporter, der er lavet af blandt andet Produktivitetskommissionen, Iværksætterpanelet, Axcel Future, Aktive Ejere og senest også Dansk Erhvervs iværksætterpolitik, 'Verdens bedste iværksætterland'.

Der er mange, der gerne vil bistå regeringen med at skabe et investeringsklima i Danmark, som placerer os på omgangshøjde med vores nabolande og som for alvor kan få sat gang i de danske børsintroduktioner og skabe en egentlig dansk aktiekultur.

For ingen kommer uden om, at netop dét er forudsætningen for, at vi på den lange bane kan fastholde de allerstørste vækstvirksomheder, deres investeringer og deres arbejdspladser på dansk jord og under dansk flag.

En aktierevolution er kort sagt løsningen på vækstvirksomhedernes faneflugt.