Debat

Verdensmålshus: Erhvervslivet skal involvere sig mere i den bæredygtige undervisning

Verdensmålene skal på skoleskemaet, hvis børn og unge skal rustes til imødegå fremtidens udfordringer. Det skal ske i tæt samarbejde med erhvervslivets aktører, som er nødt til at bidrage mere aktivt, end de gør i dag, skriver Gert Barslund.

I Esbjerg samarbejder HTX-elever om konkrete, innovative løsninger inden for vindmølleteknologi. Arkivfoto fra virksomheden BTI Light System, der fremstiller lanterner til vindmøller.
I Esbjerg samarbejder HTX-elever om konkrete, innovative løsninger inden for vindmølleteknologi. Arkivfoto fra virksomheden BTI Light System, der fremstiller lanterner til vindmøller.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For mig at se er der et kæmpe potentiale i mere målrettet projektarbejde om verdensmålene både i skoler og på ungdomsuddannelser. Projektarbejde, hvor elever skal finde nye idéer og løsninger til reelle verdensmålsrelaterede udfordringer.

Temadebat

Hvilken rolle skal verdensmålene spille i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne?

Er det nødvendigt at tænke verdensmålene ind i fagbeskrivelserne i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne – og hvis ja, hvordan skal de så konkret formuleres som en del af pensum?

Og hvordan sikrer man, at det ikke kun er de grønne mål om miljø og klima, der kommer til at fylde i undervisningen, men verdensmålene bliver bredt repræsenteret? 

Er der dele af uddannelsessystemet, hvor det er særligt vigtigt at udbrede kendskabet til verdensmålene?
Og betyder det overhovedet noget for erhvervslivet?

De spørgsmål stiller Altinget Verdensmål i en ny temadebat, hvor elevorganisationer, erhvervslivet og andre centrale uddannelsesaktører vil diskutere, hvilken rolle FN’s 17 verdensmål skal spille i undervisningen i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du skrive til debatredaktør Martin Mauricio for at aftale nærmere.

Du kan sende din henvendelse til [email protected].

Når unge arbejder med at finde nye løsninger til reelle og konkrete udfordringer fra organisationer og virksomheder, lærer de også, at de kan være med til at forandre den verden, de lever i. Oplevelsen af at kunne forandre giver mod og tro på, at man udrette gøre noget i en tid, hvor nedslående nyheder om verdens tilstand kan gøre mange modløse.

Erhvervslivet kan med fordel spille en meget stor rolle i den slags målrettede projektarbejde omkring verdensmålene.

Mange virksomheder har i dag svært ved at finde ud af, hvordan de kan forbinde sig til den unge generation. Men de ved, at de er nødt til at gøre noget, og at de har en pligt til at gøre noget. Det er ikke de unge selv, der skal rydde op efter der, hvor tidligere generationer har ladet stå for meget til.

Hvad bliver jeres bidrag, Dansk Erhverv?

Virksomhederne og erhvervslivet ved også godt, at de har en stor interesse i at skabe forbindelse til de unge bæredygtige iværksættere. De ved, at de virksomheder, der ikke får fremtidens bæredygtige iværksættere knyttet til sig, risikerer at sagte agterud i forhold til konkurrenterne på det bæredygtige erhvervsområde.

Derfor synes jeg, at det er rigtig godt, når uddannelseschef Claus Rosenkrands Olsen og CSR-chef Malene Thiele fra Dansk Erhverv melder sig på banen i Altingets debat. Men jeg savner konkrete bud fra dem om, hvad de selv vil tilføre processen i forhold til ressourcer og samarbejder mellem erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne.

Hvordan skal vi kunne ændre verden til det bedre, hvis vi ikke har lært at innovere og tilegnet os de konkrete værktøjer, det kræver at udvikle nye idéer og løsninger?

Gert Barslund
Ejer, Verdensmålshuset GenIN

Den omstilling, som både skoler og ungdomsuddannelser har brug for, kræver nemlig viden, materialer og økonomi – og de er ofte spændt hårdt for i forvejen, hvor de oplever et pres på deres kerneydelser.

Her vil en stor organisation som Dansk Erhverv med konkret involvering i form af samarbejder og ressourcestøtte kunne løfte en betydelig del af den bæredygtige omstilling. Mit spørgsmål til debattørerne fra Dansk Erhverv er derfor: Hvad vil I selv bidrage med for at sikre, at målene nås? 

I mit drømmescenarie arbejder virksomheder i fremtiden ligeværdigt og tæt sammen med skoler og ungdomsuddannelser om at skabe en innovativ, bæredygtig iværksættertråd fra børnehaveklasse til studenterhue eller svendebrev. Et samarbejde, hvor konkrete verdensmålsrelaterede udfordringer identificeres, og hvor nye idéer og løsninger udvikles.

Innovation er et nøgleord i processen. For hvordan skal vi kunne ændre verden til det bedre, hvis vi ikke har lært at innovere og tilegnet os de konkrete værktøjer, det kræver at udvikle nye idéer og løsninger?

Bæredygtighed skal integreres bredt

Der er brug for at integrere modeller for og erfaringer med innovation på skoler og ungdomsuddannelser. Det skal ske i tæt samarbejde med erhvervslivet, og indsatsen skal være koblet direkte på de konkrete verdensmålsudfordringer.

Læs også

I Esbjerg har man netop i denne tid mulighed for at gå helt frem i forhold til at arbejde anderledes og innovativt. Kommunen er i disse år frikommune på skoleområdet, hvilket vil sige, at de enkelte skoler selv bestemmer, hvordan de vil drive skole og undervisningen.

Flere skoler i kommunen bruger blandt andet muligheden til at lave mere projektorienteret undervisning i nyskabende samarbejder med ungdomsuddannelser, virksomheder og organisationer, hvor innovation inddrages i processen til at løse konkrete udfordringer og opgaver.

Et eksempel er eleverne i syvende klasse på Hjerting Skole og elever fra Rybners HTX, som lige nu samarbejder med virksomheden Polytech – en virksomhed, der arbejder med bæredygtig vindmølleteknologi og har mere en 900 ansatte på verdensplan – om at finde på nye løsninger på konkrete udfordringer. 

Eleverne finder i et forløb faciliteret af Verdensmålshuset GenIN på nye ideer til at nå Verdensmål 12 om et ansvarligt forbrug og en ansvarlig produktion. Det indebærer eksempelvis bæredygtig emballage og vandspild.

Alle verdensmålene kan bringes i spil

Innovativt arbejde med specifikke udfordringer – som i det førnævnte projekt – kan sætte alle verdensmålene konkret i spil, sådan at det ikke kun er verdensmålene om klima og CO2-reduktioner, der får lov at løbe med al opmærksomheden. Lad mig give et par eksempler.

Personligt ser jeg gerne verdensmålene sat på skoleskemaet som et nyt fag. Et fag som alle elever skal have mulighed for at få.

Gert Barslund
Ejer, Verdensmålshuset GenIN

Verdensmål 5 om sundhed og trivsel kan for eksempel blive sat meget konkret i spil, når det perspektiveres til lokale udfordringer med ensomhed. Hvad kan skoler og ungdomsuddannelser sammen med lokale virksomheder gøre for at reducere ensomhed i lokalsamfundet?

Verdensmål 1 om bekæmpelse af fattigdom kan sætte fokus på de børn og unge, der vokser op i familier med begrænsede økonomiske ressourcer. En konkret udfordring kunne her lyde: Hvordan kan lokale frivillige organisationer involveres i arbejdet med at sikre, at flere børn og unge i lokalområdet, der lever i relativ fattigdom, kan få råd til at komme ud til flere aktiviteter?

Udfordringerne kan naturligvis også være både nationale og internationale. Men personligt ser jeg, med udgangspunkt i ovenstående, gerne verdensmålene sat på skoleskemaet som et nyt fag. Et fag som alle elever skal have mulighed for at få, og som skal være koblet tæt sammen med innovation og idéudvikling. Det kunne passende hedde ‘verdensmålsinnovation’.

På den måde får eleverne ikke blot viden om verdens udfordringer, men de lærer også, hvordan de aktivt i samarbejde med andre kan ændre verden til det bedre. Samtidig får de andre fag en platform at spille op ad i form af et fag, der har ekspertise, erfaring og lærere, der underviser projektorienteret, og som de andre faglærere kan sparre med, så de kan integrere målene på passende vis i deres egne fag.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Malene Thiele

Direktør for global bæredygtighed og ESG, Nilfisk, bestyrelsesmedlem, FN's global compact network Denmark
cand.merc. i International Business (Copenhagen Business School, 2005)

Claus Rosenkrands Olsen

Uddannelseschef, Dansk Erhverv
cand.scient.adm. (Aalborg Uni.)

0:000:00