Biskopper advarer mod politisering af store bededag: "Jeg bliver lidt urolig"

8 af de 12 partiledere vil genindføre store bededag. Men meldingerne i valgkampen vidner stadig om en manglende respekt for kirkens anliggender, siger biskopper.

“Helligdagen blev taget ud ved et snuptag. Nu skal den så måske tilbage med et snuptag. Der er nogle processer, politikerne bør løbe igennem, men som de stadig virker til at overse, når de ikke nævner folkekirkens inddragelse.” — “Helligdagen blev taget ud ved et snuptag. Nu skal den så måske tilbage med et snuptag. Der er nogle processer, politikerne bør løbe igennem, men som de stadig virker til at overse, når de ikke nævner folkekirkens inddragelse.” Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

4. marts 2026 kl. 05.00

Karl Emil Frost

Journalist og redaktør

Når partiledere i valgkampen taler om at genindføre store bededag uden at nævne folkekirken, træder de over samme røde linje, som SVM-regeringen gjorde, da helligdagen blev afskaffet.

Det mener flere biskopper, som påpeger vigtigheden af, at folkekirken inddrages i debatten. Uanset om det handler om at afskaffe eller genindføre en kirkelig mærkedag.

"Ærlig talt, jeg synes, det er meget forvirrende, at én regering afskaffer en helligdag, og at en efterfølgende regering så skulle genindføre den igen," siger Peter Skov-Jakobsen, der er biskop i Københavns Stift, og tilføjer:

Etik og Tro

Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her

Seneste fra Etik og Tro

De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti

De to tidligere konservative ungdomsformænd og stridsparter Christian Vigilius og Anders Storgaard er blevet folketingsmedlemmer. Deres ideologiske forskelle er ikke en ulempe, men tværtimod nøglen til at generobre den ægte konservatisme fra alle dem, der bare rollespiller.

Kristoffer Nordskov

Debat

Kunstner om koranloven: Kujonerne i Folketinget tør ikke fjerne det ukrudt, de selv har plantet

Firoozeh Bazrafkan

Debat

Jeg var lettet, da jeg havde sat mit kryds. Endelig var endnu en valgkamp i danske muslimers navn slut

Monica Ghafuri

Navnenyt

Vis alle

Om Morten Messerschmidt
Overblik: Dansk Folkeparti præsenterer ordførerskaber

Om Ida Donkin
Kendt sundhedsdebattør vil være formand for Lægeforeningen

Om Pelle Dragsted
Enhedslisten fordeler ordførerskaber i ny folketingsgruppe

Nyeste job

Vis alle

CKU søger public affairs-konsulent til kommunikation og politik

Center for Kirkeligt UdviklingssamarbejdeFrederiksberg

Folketingsvalg 2026

Vis alle

Navnenyt

Overblik: Dansk Folkeparti præsenterer ordførerskaber

Tobias Leth Nielsen

Navnenyt

Enhedslisten fordeler ordførerskaber i ny folketingsgruppe

Malte Dan Møller Henriksen

Navnenyt

Overblik: Her er Danmarksdemokraternes nye ordførere

Christian Ravn Nielsen

Navnenyt

Søren Gade er genvalgt som formand for Folketinget – Messerschmidt valgt til præsidiet

Malte Dan Møller Henriksen

Navnenyt

Overblik: Her er Liberal Alliances nye ordførere

Andreas Kastrup

Politisk kalender

Vis alle

I morgen

Debat: Menneskerettigheder i krydsfeltet mellem teologi og jura

19.00

Fiolstræde, København

9. maj

Alternativets landsmøde

09.00

Spinderihallerne, Vejle

23. maj

Enhedslistens landsmøde

09.00

Hafniahallen, Julius Andersens Vej 6, 2450 København

2. juni

Generalforsamling: Danmarks Kordegneforening

19.30

Hotel Nyborg Strand, Nyborg

5. juni

Grundlovsdag

08.00

Fødselsdage

Vis alle

Nyhedsoverblik

Debat

Jeg var lettet, da jeg havde sat mit kryds. Endelig var endnu en valgkamp i danske muslimers navn slut

"Rejs hjem" blev et centralt slogan i valgkampen. Men når kriminaliteten falder, beskæftigelsen stiger, og uddannelsesniveauet løfter sig, er det misvisende at føre valgkamp, som om en hel befolkningsgruppe udgør en voksende samfundstrussel, skriver Monica Ghafuri.

Monica Ghafuri