De første personer er nu tiltalt for overtrædelse af koranloven

Den første sag om overtrædelse af den såkaldte koranlov bliver nu rejst.
Statsadvokaten vurderer, at to personer i et telt under Folkemødet på Bornholm 15. juni 2024 "offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds, har gjort sig skyldige i utilbørlig behandling af en koran".
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Anklagemyndigheden fredag.
"Det er vores vurdering, at der i forbindelse med arrangementet under Folkemødet skete utilbørlig behandling af en koran, og at det skete offentligt, da det blev overværet af en række personer og desuden udbredt til en videre kreds ved at blive filmet og livestreamet via Facebook," udtaler statsadvokat Lise-Lotte Nilas, Statsadvokaten i København, i pressemeddelelsen.
Loven, der blev vedtaget i december 2023, bliver i folkemunde kaldt koranloven, men mere korrekt er der tale om, at man straffes, hvis man udsætter "et religiøst skrift" for "utilbørlig behandling".
Det er justitsministeren, der har påtalekompetencen i denne type sager, hvilket betyder, at Peter Hummelgaard (S) har tiltrådt Anklagemyndighedens indstilling om at rejse tiltale.
Sagen er sendt til berammelse ved Retten på Bornholm, men der er endnu ikke sat en dato på.
Sådan lyder loven
Straffelovens § 110 e lyder:
”Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, der offentlig forhåner en fremmed nation, en fremmed stat, dens flag eller andet anerkendt nationalmærke eller De Forenede Nationers eller Det Europæiske Råds flag.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds gør sig skyldig i utilbørlig behandling af et skrift, der har væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund, eller en genstand, der fremstår som et sådant skrift.”
Straffelovens § 110 f lyder:
”De i dette kapitel omhandlede forbrydelser er i alle tilfælde genstand for offentlig påtale, der sker efter justitsministerens påbud.”
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt

Rosa Lund spørger Peter HummelgaardBør politiet sigte personer, der har forsøgt at tage deres eget liv?
Mikkel Bjørn spørger Rasmus StoklundVil ministeren tage initiativ til at justere den nordiske aftale om statsborgerskab?Besvaret
Louise Brown spørger Morten DahlinHvordan skrider tilsynssagen vedrørende Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige frem?Besvaret
- 2 A'er: Tingbjerg-dokumentar er et ufrivilligt komisk portræt af den progressive middelklasse
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Özlem Cekic og Poul Madsen: Vi glemmer det vigtigste i debatten om danskhed
- Københavns Kommune vil mindes byens dræbte kvinder. Men de har glemt tre
- Tidligere politiker: Jeg mærkede på egen krop, hvor absurd det er, at vi tvinges til at give hånd for at få statsborgerskab
















