Det betyder afskaffelsen af store bededag for dig

Medarbejdere med fast månedsløn bliver kompenseret for højere arbejdstid, mens timelønnede går glip af helligdagstillæg. Men også skoler, pensionister og dagpengemodtagere vil mærke det, hvis regeringen skrotte store bededag som helligdag.

Fra 2024 afskaffer SVM-regeringen store bededag. Det kommer til at påvirke danskerne vidt forskelligt.
Fra 2024 afskaffer SVM-regeringen store bededag. Det kommer til at påvirke danskerne vidt forskelligt.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ninna Gøbel RønbergJakob Krarup Bjerregaard

Afskaffelsen af store bededag vil påvirke danskerne på vidt forskellige måder.

Der er nemlig stor forskel på, om man er ansat, på overførselsindkomst eller er under uddannelse, når helligdagen fra 2024 er strøget fra kalenderen. Det fremgår af regeringens lovforslag, som torsdag førstebehandles i folketingssalen.

Selv om Folketingets partier debatterer afskaffelsen, har statsminister Mette Frederiksen (S) allerede slået fast, at store bededag bliver skrottet – uanset om andre partier bakker op eller ej.

”Regeringens politik ligger fast. Vi har tænkt os at afskaffe store bededag for at sikre en varig finansiering af det øgede behov, vi har på forsvars- og sikkerhedsområdet,” sagde hun i forbindelse med maratondebatten i folketingssalen 19. januar.

Regeringen har også med egne mandater flertal for forslaget, der er blevet kritiseret vidt og bredt af både en samlet opposition, fagbevægelsen og en række økonomiske eksperter.

Vi har gennemgået lovforslaget. Læs her, hvad det betyder for dig, at helligdagen droppes.

 

  • Medarbejdere med fast månedsløn

For medarbejdere med en fast månedsløn betyder loven, at lønnen stiger med 0,45 procent. Det er ifølge regeringen kompensation for den ekstra arbejdsdag hvert år.

Det fremgår af lovforslaget, at den ekstra løn skal udbetales som et særligt løntillæg enten to gange om året eller med den almindelige månedsløn.

De 0,45 procent er beregnet med udgangspunkt i, at et normalt arbejdsår har 222 arbejdsdage. Dermed er én dag 0,45 procent værd.

  • Timelønnede medarbejdere

Lønmodtagere, der får løn baseret på antal timer, bliver også delvist kompenseret, hvis de arbejder mere, fordi store bededag afskaffes.

Som det fremgår af lovforslaget, får timelønnede løn for det antal timer, de arbejder på store bededag, men de får ikke længere de eventuelle helligdagstillæg, som arbejde på helligdagen i dag medfører.

“Der vil være visse timelønnede, der efter lovens ikrafttræden samlet set vil have en lavere indtægt for arbejde udført på store bededag, idet de ikke længere modtager helligdagstillæg,” står der i lovforslaget.

  • Børn  

Det bliver muligt at få passet sine børn, når store bededag afskaffes og bliver en almindelig hverdag.

Dagplejer, vuggestuer, børnehaver og SFO’er kommer til at have åbent en ekstra dag, fremgår det af lovforslaget.

  • Skolebørn

Skolebørn kommer ikke til at få flere skoletimer eller dage på skolebænken ved, at store bededag afskaffes.

Lovforslaget lægger nemlig ikke op til at ændre ved elevernes timeantal, som politikerne på Christiansborg fastsætter.

Desuden er det ude i kommunerne, det bliver besluttet, hvornår eleverne skal i skole, og hvornår de ikke skal samt hvor mange dage.

Fremover kan man forestille sig, at eleverne skal i skole på store bededag og i stedet for måske have en dag længere sommerferie eller juleferie, lyder det fra Danmarks Lærerforening.

Konsekvensen for lærerne bliver, at de stadig får en ekstra arbejdsdag om året, men ingen elever at undervise den ekstra dag. Det betyder, at der bliver lagt op til at nedlægge stillinger svarende til det antal timer, man får ved en hverdag mere om året, vurderer Danmarks Lærerforening.

  • Ungdomsuddannelser

Eleverne kommer ikke til at have mere undervisning på ungdomsuddannelserne (STX, HF, VUC), selvom bededag bliver til en hverdag.

Danske Gymnasier går i hvert fald ud fra, at den nuværende lov om gymnasiale uddannelser forbliver uændret, da andet ikke fremgår af lovforslaget, siger de.

Hvilken konkret betydning det får for lærerne og øvrige ansatte, ved Danske Gymnasier ikke, da det stadig er uklart, hvordan staten vil udmønte afskaffelsen af store bededag på sine arbejdspladser.

  • Pensionister

For pensionister får afskaffelsen af store bededag naturligt nok ingen betydning for arbejdstiden.

Hvad der er mindre selvfølgeligt er, at den forøgede arbejdstid for dem, der er i job, heller ikke får nogen betydning for pensionisternes ydelse. Normalt følger overførselsindkomster som pension med op, når lønnen stiger. Og lønnen kommer til at stige, når arbejdstiden stiger.

Men regeringen har i sinde at “neutralisere” den stigning i overførselsindkomster, der ellers ville følge af den højere løn. Det er landets to største ældreorganisationer sure over.

Læs også

  • Dagpengemodtagere

Med en arbejdsdag mere om året bliver der principielt også skruet op for den tid, dagpengemodtagere skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. På samme måde som det gælder for pensionisterne, er der dog ikke lagt op til, at ydelsen stiger, når lønnen for folk i arbejde stiger. Det vil regeringen modvirke.

Derfor vil konsekvensen for dagpengemodtagere også være, at kompensationsgraden falder.

Altså vil dagpengene falde i værdi, når man ser på ydelsen i forhold til lønnen for folk i arbejde. Det er fagbevægelsen utilfreds med.

  • Sygedagpenge

Personer på sygedagpenge kommer til at få udbetalt, hvad der svarer til en dag mere om året, når store bededag afskaffes.

Det skyldes, at sygedagpenge ikke udbetales på søgnehelligdage, det vil sige helligdage, hvor man har ret til at holde fri. Med regeringens forslag afskaffes en søgnehelligdag – store bededag.

Således stiger antallet af dage med sygedagpenge i gennemsnit fra 253 til 254 dage om året.  

  • Studerende  

Der står ikke noget om, hvordan lovforslaget påvirker studerende på universiteterne, erhvervsakademier eller professionshøjskoler.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00