Den fynske gårdejersøn Knud Jesper Vinggård Jespersen var en dansk historiker, der var professor ved Syddansk Universitet, og som var kongelig ordenshistoriograf fra 1995 til 2018. Han havde afløst Tage Kaarsted og blev selv afløst af Jes Fabricius Møller.
Embedet som kongelig ordenshistoriograf blev oprettet i 1808, og hovedopgaven er at forvalte Ordenskapitlets arkiv, herunder blandt andet de levnedsbeskrivelser, som danske statsborgere bliver bedt om at indsende i forbindelse med dekorering. Ordenskapitlet er den institution i Kongehuset, der på vegne af regenten forvalter det danske ordensvæsen. Ordenshistoriografen fungerer også som historiefaglig rådgiver for Kongehuset.
Knud J. V. Jespersen blev mag.art. i historie fra Odense Universitet (i dag SDU) i 1971 og dr.phil. i 1977. Han blev straks som nybagt kandidat ansat ved universitetet som amanuensis, siden adjunkt, i 1975 lektor og i 1996 udnævnt til professor.
Han holdt i 2006 som professor i historie sin afskedsforelæsning på sit gamle universitet. "Er fortiden stadig, hvad den var engang?" var den underfundige overskrift. Sikkert er det, at for Knud J. V. Jespersens historieopfattelse spillede personer og krige en central rolle.
I 1977 skrev han således disputats om adelens krigstjeneste i perioden 1540-1650. Især om Danmarks besættelse 1940-45 har han skrevet flere bøger, blandt andet tobindsværket "Med hjælp fra England" fra 1998. I 2007 var hans bog Historien om danskerne 1500-2000 nomineret til Årets historiske bog.
SDU fremhæver ham som "en af hovedkræfterne bag genindførelsen af krig som en overordnet forståelsesramme om historiens udvikling, efter at en sådan forklaringsmodel i årtier blev opfattet som gammeldags og uinteressant".
Indtil 2006 var Knud J. V. Jespersen formand for daværende undervisningsminister Bertel Haarders (V) udvalg til styrkelse af historie i folkeskolen samt det tilsvarende udvalg for samfundsfag.
Knud J. V. Jespersen blev selv fornemt dekoreret, i det han var Kommandør af 1. grad af Dannebrog. Han gjorde aktiv brug af forkortelsen J. V. for sine mellemnavne for at undgå forveksling med den gamle kommunistformand Knud Jespersen.
Han efterlader sin kone siden 1965, overlærer Karen Marie Madsen. Han var desuden Far, Farfar og Morfar.
Begravelsen finder sted fra Broholm Kirke i Tommerup fredag 5. august kl. 14.30.
Indsigt
Annette Brounbjerg Bennedsgaard57 årI dag
Områdeleder, Folkekirkens viden og uddannelsescenter.
Line Henriette Lyng Reinvang53 årI dag
Korleder ved Helligåndskirken, København og organist, Mørdrup Kirke, Espergærde
Ayo Wahlberg53 år28. maj
Professor MSO, Institut for Antropologi, Københavns Universitet, medlem af Det Etiske Råd

Rosa Lund spørger Peter HummelgaardBør politiet sigte personer, der har forsøgt at tage deres eget liv?
Mikkel Bjørn spørger Rasmus StoklundVil ministeren tage initiativ til at justere den nordiske aftale om statsborgerskab?Besvaret
Louise Brown spørger Morten DahlinHvordan skrider tilsynssagen vedrørende Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige frem?Besvaret
- Ida Auken: Højesteret har blåstemplet retten til at nægte kvinder et håndtryk. Det skal vi lave om på
- Biskop stempler ind i debat om danskhed: "Det risikerer at løbe løbsk"
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris
- 2 A'er: Tingbjerg-dokumentar er et ufrivilligt komisk portræt af den progressive middelklasse














