Eksperter advarer mod islamistisk undergravning

Han havde rullet det tunge skyts frem.
Det var nogle af de allermest markante debattører i ”den nye værdikamp”, som udlændinge- og-integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) havde sat i panelet, da han torsdag bød velkommen til en konference om islamisme i Europa på Den Sorte Diamant et stenkast fra Christiansborg.

Hensigten var tydeligt at kvalificere den debat ”om den tredje erkendelse”, som socialdemokraternes udlændingeordfører Frederik Vad kom lidt skævt i gang med i foråret: Nemlig diskussionen om hvilke normer, der skal danne grundlaget, hvis der skal opnås en succesfuld integration af indvandrere i Europa.

Emnet var hverken kriminalitet eller islamistiske terrortrusler, men derimod det, som flere paneldeltagere beskrev, som ”en gradvis islamistisk undergravning” af de sekulære vestlige værdier og ligestillingen mellem kønnene.

Som det hed i indbydelsen: "Værdikamp og islamisk normpres. Hvordan beskytter vi vores værdier i Europa?"

Så var linjen ligesom lagt.

Broderskabets metode
Den mest prominente gæst var den kontroversielle franske forfatter og antropolog Florence Bergeaud-Blackler, der har vakt opsigt med udgivelsen af sin bestsellerroman om ”Broderismen”. Titlen refererer til ”Det muslimske broderskab”, en oprindelig egyptisk, islamistisk organisation, der siden har fået aflæggere i mange lande.

Blackler er blevet beskyldt for manglende dokumentation og for at nære konspirationsteorier, men hun har også fået støtte mange steder fra. I Frankrig er støtten ikke mindst kommet fra præsident Macron, der selv er optaget af faren fra ”islamisk separatisme”. Macron udnævnte i juli 2024 Blackler til ridder af den franske Æreslegion med den begrundelse, at hun har "engageret sig i at tjene den almene interesse og fremme Frankrig".

Florence Bergeaud-Blackler beskrev den ”gradvise islamistiske undergravning” som en seriøs trussel for de vestlige samfund:

”De bruger ikke fysisk vold, der er snarere tale om soft power pres. De arbejder tålmodigt, men målbevidst på at afskaffe det vestlige demokrati indefra. For det er det, de ønsker: Et samfund, der ikke styres”in the name of the people but in the name of God”, sagde Blackler og fortsatte

”Deres metode er at skabe en islamisk elite gennem uddannelsessystemet, en elite, der kan påvirke masserne. De skal være ambassadører for islam, så muslimer først og fremmest føler sig som muslimer – og først derefter som danske eller franske.”

De ønsker ikke et samfund, der styres ”in the name of the people, but in the name of God

Florence Bergeaud-Blackler
Forfatter og antropolog

Ordstyreren, Informations-journalist Niels Ivar Larsen, drog en sammenligning med ”Den lange march gennem institutionerne”, som oprørerne fra 1968 brugte som metode. En metode som islamisterne nu synes at kopiere.

Konstant politibeskyttelse
"Det muslimske broderskab" er forbudt i flere muslimske lande, herunder Egypten, hvor broderskabets ledere blev smidt i fængsel efter militærkuppet i 2013. Men det er heller ikke i de muslimske lande, broderskabet ser de bedste muligheder, advarede Florence Bergeaud-Blackler:

”I de lande er der korruption og manglende uddannelse, men i Europa er det anderledes. Derfor er ikke det ikke sådan, at broderskabet hader Europa. Problemet er snarere, at de godt kan lide Europa. De vil gøre Europa til en islamistisk model.”

Selvom hendes bog har solgt bragende, er Florence Bergeaud-Blackler en så omstridt forfatter, at hun kan ikke bevæge sig nogen steder uden politibeskyttelse. Alligevel foregik arrangementet i nogenlunde afslappet stil uden et massivt – og meget synligt - politiopbud. Men alle deltagere skulle fremvise såvel personlig indbydelse som billedlegitimation for at blive lukket ind.

Statsstøttede islamister
Mødet havde tilhørere fra flere af de politiske partier, heriblandt Ida Auken fra Socialdemokratiet, Axel Ahrendtsen fra DF, Serdal Benli fra SF og Henrik Dahl fra LA. En gammel kending, som den tidligere minister fra både S og V, Karen Jespersen, var også blandt tilhørerne

Den kendte terrorforsker Magnus Ranstorp fra det svenske forsvarsakademi bragte diskussionen ind i et nordisk perspektiv.

Ifølge Ranstorp har det svenske samfund i årtier rundhåndet støttet moskeer, skoler og organisationer, der har et rent islamistisk sigte. Det er naivt, mente Ranstorp. Ifølge den svenske terrorforsker burde der lægges vægt på opbakning til vestlige grundværdier som demokrati og ligestilling mellem kønnene, når der fordeles offentlig støtte.

Ranstorp undrede sig over, at man i de fleste vestlige lande har et stærkt fokus på den undergravning af vestlige samfund, der kan foregå fra kinesiske og russiske aktører, men slet ikke har samme fokus på islamisternes undergravning.

Rantorp havde ikke mindst riven ude efter salafisternes ”ekstremt konservative tolkning af islam”, og han understregede, at også de ikke-voldelige salafister udgør et problem:

”Man skal huske af endemålet er det samme, uanset om det er fredelige salafister, eller salafister, der rekrutterer til Islamisk Stat,” lød det fra terrorforskeren.

Dahls tidsmaskine
I den efterfølgende paneldebat deltog også den svenske forsker og forfatter Sameh Egyptson fra Lunds Universitet og professor Thomas Hoffmann fra Københavns universitet.

Hoffmann blev bedt om at forholde sig til den åbenlyse forskel på den danske og svenske debat om udlændingepolitik og islam, en forskel der var gældende mere end 20 år:

”Jeg tror, der er en højere grad af commen sense i det danske samfund. Her er almindelige mennesker mere tilbøjelige til at tro på deres egne erfaringer end på teorierne. Og så har været en mere robust politisk kultur i Danmark,” sagde Hoffmann.

I den efterfølgende debat glædede Henrik Dahl fra LA sig over den danske debat, men var noget depressiv efter sine første måneder i Europa-Parlamentet:
”Det er nærmest som at blive sat ind i en tidsmaskine og ført tilbage til Danmark i 1995,” lød karakteristikken fra Dahl.

Strid om statsimamer
Sameh Egyptson fra Lunds Universitet har brugt 20 år på at kortlægge islamisternes indflydelse på det svenske samfund. Han understregede, at islamisterne ville gøre op med 400 års sekulær styreform i Nordeuropa:

”Islamisterne ønsker os 400 år tilbage i tiden. Ideologien kommer fra middelalderen, men man forsøger af normalisere det som en del af det multikulturelle samfund,” sagde Epyptson. 

Islamisterne ønsker os 400 år tilbage i tiden.

Sameh Egyptson
Forsker, Lunds universitet

Han advarede samtidig imod idéerne om at indføre ”stats-imamer”, der ideelt set kunne have en modererende indflydelse:

”Please, don’t open that door. De vil tale med to tunger for at fremstå moderate, men ingen imamer afviser sharia.”

I det efterfølgende debat var der også kritiske røster. Journalisten Asma Abbas, der driver nyhedssitet www.denmark-24.com med danske nyheder på arabisk, kritiserede panelet for at være for ensidigt sammensat, ligesom hun argumenterede energisk for statsimamer. 

"Hvis man har statsuddannede imamer, kan de uddanne vores børn til at blive lysende eksempler for de ældre muslimer. Så kan de lære den rette udgave af islam," sagde Abbas. 

Men Sameh Egyptson gav kontant igen:
"Dit sprog er meget islamistisk, når du taler om den rette islam. For hvad den rette islam? Er shia-islam den rette islam? Er sunni-islam den rette islam? Er sufi-islam den rette islam. Mange muslimer kan bekæmpet og myrdet hinanden for den rette islam."

 Florences bog og de svenske eksempler viser jo, at der er en dybere organisering, end det vi har været klar over.

Kaare Dybvad Bek (S)
Udlændinge- og integrationsminister

Trods kritikken om ensidighed var Kaare Dybvad en tilfreds mand efter torsdagens konference:
”Det er vigtigt at få diskuteret værdikampen på europæisk plan, og både Florences bog og de svenske eksempler viser jo, at der er en dybere organisering end det, vi har været klar over,” sagde Dybvad, der anerkendte kritikken af panelets sammensætning:

”Vi havde faktisk også inviteret folk, der er meget kritiske over for Florences bog med i panelet, men de havde ikke mulighed for at deltage,” lød forklaringen fra integrationsministeren.

Konferencen bliver næppe den sidste med fokus på ”den nye værdikamp”.