Bliv abonnent
Annonce
Debat

Hvorfor er dobbeltdonation kun ulovligt for homoseksuelle par?

Dobbeltdonation er når både sæd og æg er doneret.
Dobbeltdonation er når både sæd og æg er doneret.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
14. august 2023 kl. 05.00

H

Hovedstiller bag borgerforslaget ”Retten til at bære hinandens børn – lovliggørelse af partnerægdonation (vol.2)”

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvorfor får man børn? Vi mennesker har til trods for overbefolkning og lav børnedødelighed stadig en næsten uknækkelig formeringsdrift, også selvom det oftere og oftere kræver fertilitetsbehandling.

I en anbefaling fra Etisk Råd fra 2017 om dobbeltdonation (både donorsæd og donoræg) nævnes diskrimination mod homoseksuelle familiedannelser. En diskrimination, som vi ret simpelt kunne undgå – nemlig ved at tillade partnerægdonation.

Dobbeltdonation er når både sæd og æg er doneret, det vil sige at ingen af forældrene har biologisk tilknytning til barnet. 

I dagens Danmark er det ikke længere givet, at en graviditet er en konsekvens af to unge forelskede sjæles drifter. Flere statistikker viser at antallet af børn, som er kommet til verden via fertilitetsbehandling er stigende – man siger i runde tal, at ti procent af en årgang i dag er det.

Ser man på par som er i behandling, er tallet endnu større. Konklusionen må være, at vi mennesker på trods af vores viden, evolution og samfund stadig har en formeringsdrift.

En drift som er rigtig svær at sætte ord på, og forklare hvorfor, når der samtidigt er triste skæbner i form af gadebørn i ulandene, som sikkert ville give deres højre arm for at få en familie og barndom i et land som Danmark.

Men vi kæmper for at få vores ”egne” børn, kæmper for at blive gravide, kæmper os gennem fertilitetsbehandling, som ved gud ikke er fryd og gammen. Adoption er heller ikke for sjov, og vejen dertil er årelang, hård mentalt og for pengepungen, men ses ofte som den sidste ”udvej” for at fuldende familien.

Ønsket om at blive en familie, er som tidligere nævnt svær at beskrive og forklare, men ikke desto mindre en helt valid og meget udbredt følelse.

Alle skal kunne få villa, vovse og Volvo

Min kæreste og jeg ønsker også at få villa, vovse og Volvo ligesom hele vores omgangskreds. Det hele er bare ikke givet på forhånd, når man er to kvinder. Vi ønsker at gøre brug af behandlingen: partnerægdonation.

Helt praktisk ville jeg få nogle hormoner, så jeg modner flere æg i en cyklus. Disse ville så blive taget ud og blive befrugtet med sæd, ligesom ved reagensglasbehandling.

Læs også

De æg som bliver befrugtet og deler sig korrekt ville dernæst blive sat op i min kærestes livmoder, og forhåbentligt ville to blive til tre, ni måneder senere. Det ønsker vi, fordi jeg ikke kan fuldføre en graviditet uden risiko for at fosteret tager skade af min medicin, som jeg ikke kan undvære i ni måneder.

Men så er det jo smart at være to kvinder, og dermed stadig kunne få børn sammen. Men det er åbenbart bare ikke et valid ønske her i Danmark anno 2023 – partnerægdonation er nemlig ulovlig.

Partnerægdonation er lovlig i blandt andet i Norge, Spanien og England og svarer til en helt almindelig ægdonation, som er lovlig herhjemme og har været det siden 1993. Selve behandlingen er altså hverken ny eller indebærer større risici end hvad der allerede foregår i både offentlig- og privatregi.

Det har altså været muligt for heteroseksuelle at få deres største ønske opfyldt i mange år, både reagensglasbehandling (IVF) fra 1983, ægdonation fra 1993 og siden 2018 har dobbeltdonation også været lovligt.

Dobbeltdonation

Dobbeltdonation er når både sæd og æg er doneret, det vil sige at ingen af forældrene har biologisk tilknytning til barnet. Ved alle tre førnævnte behandlinger er der en lille øget risiko for svangerskabsforgiftning i forhold til, hvis barnet var kommet til naturligt.

En risiko som heteroseksuelle åbenbart godt må løbe for at få deres ønske opfyldt, men homoseksuelle ikke må.

Hvis der fra Etisk Råds side allerede i 2017 var opbakning til at gøre partnerægdonation lovlig, hvorfor er det så stadig ulovligt? Hvorfor er et heteroseksuelt ønske mere værd end et homoseksuelt?

Etisk Råd nævnte i anbefalingen om dobbeltdonation fra 2017 at det ville være diskrimination at tillade dobbeltdonation og ikke samtidigt tillade partnerægdonation, samt at der var en asymmetri i forhold til vurderinger af berettigelsen til at gøre brug af behandlingen og skrev derefter følgende:

”Hvis ønsket er at få et barn, som begge kvinder er biologisk knyttede til, anses ønsket således ikke for at være en tilstrækkelig begrundelse for at løbe den givne risiko ved ægdonation. Hvis ønsket er at give den infertile kvinde i forholdet mulighed for at blive gravid og føde et barn, anses ønsket derimod for at være en tilstrækkelig begrundelse for at løbe den givne risiko ved ægdonation," fremgår det af Etisk Råds anbefaling om 'Lovliggørelse af dobbeltdonation'.

Hvis der fra Etisk Råds side allerede i 2017 var opbakning til at gøre partnerægdonation lovlig, hvorfor er det så stadig ulovligt? Hvorfor er et heteroseksuelt ønske mere værd end et homoseksuelt?

Artiklen var skrevet af

H

Helene Lykke

Hovedstiller bag borgerforslaget ”Retten til at bære hinandens børn – lovliggørelse af partnerægdonation (vol.2)”

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026