Imam: Danmark har brug for et interreligiøst råd til at forebygge konflikter

Religion fylder i menneskesindet, danner grundlag for værdier og udtrykker sig i kultur.

Ligesom kunst og kultur transcenderer den fysiske verden, gør religion det samme. Og ligesom der bygges netværk mellem kunstnere og kulturelle aktører og institutioner, bør der ske det samme med religiøse ledere og samfund.

Et interreligiøst råd i Danmark, der også inkluderer livssynssamfundene, er blevet en nødvendighed.

Hvis det altså inkluderer alle, som vil være med. Også dem, der i nuværende netværk er blevet overset som for eksempel buddhister, hinduer, asatroende, sikher med flere.

Et interreligiøst råd kan forebygge misforståelser

Et interreligiøst råd med bred repræsentation kan også forebygge misforståelser mellem religiøse aktører og danske myndigheder. Simpelthen fordi sådan et ekspertråd kan formidle viden og kontakt og danne en tryg ramme om dialogen.

Det er på høje tid at danne sådan et råd med bred repræsentation og opbakning til at tale de religiøse samfunds sag.

Naveed Baig
Imam

Det seneste eksempel, hvor man gik helt forbi hinanden var, da to ministre inviterede muslimske ledere til at 'stå skoleret' i en såkaldt kammeratlig samtale på grund af myndighedernes bekymring for det, de så som visse muslimers terrorsympatier.

De muslimske ledere meldte naturligvis afbud, fordi præmissen var helt forkert. Hvor var ligeværdigheden henne? Den gensidige respekt?

Her kunne et interreligiøst råd deltage og eventuelt mægle, konfliktnedtrappe, og skabe forståelse hos begge parter.

Et andet konkret initiativ, som rådet kunne tage op, er den åndelige, eksistentielle og religiøse støtte til mennesker på offentlige institutioner som for eksempel fængsler, hospitaler, plejehjem og forsvaret.

Derfor er det på høje tid at danne sådan et råd med bred repræsentation og opbakning til at tale de religiøse samfunds sag.

Lægger op til samarbejde med de danske myndigheder

I Danmark har vi allerede mange seriøse og formelle religiøse fora, der rækker ud over det enkelte trossamfund.

Det bredeste er nok Religion og Samfund (Resam), med repræsentanter fra de jødiske, muslimske organisationer, og en række kristne kirkeretninger.

Dernæst Kristent-Muslimsk Samtaleforum under Folkekirken og Religionsmøde og – ikke mindst – Islamisk-Kristent Studiecenter med snart 30 års dialogpraksis i bagagen.

Et nyt interreligiøst forum vil udvide rammerne. Dels invitere alle religiøse samfund, og dels lægge op til tæt samarbejde med de danske myndigheder om religiøse anliggender.

Inspirationen kommer blandt andet fra National Forum for Cooperation of Religions in Finland (Core Forum). Jeg deltog i en nordisk konference inviteret af Core Forum i oktober. Her lærte jeg de forskellige samarbejdsfora nærmere at kende.

Nordiske lande går foran med et godt eksempel

Det nationale forum for religionssamarbejde i Finland repræsenterer seks religioner: kristendom, islam, jødedom, buddhisme, hinduisme og Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

Core Forums mission er at fremme fred i samfundet gennem tværreligiøs dialog, samarbejde og gensidig respekt. Nøgleværdierne omfatter lighed og religionsfrihed, herunder retten til at praktisere og manifestere sin religion.

Core Forum støttes af den finske regering og arbejder tæt sammen med dens udenrigsministerium.

Samarbeidsrådet for Tros- og Livssynssamfunn (STL) i Norge er en paraplyorganisation for 15 forskellige tros- og livssynssamfund i landet.

Hovedformålet er at arbejde for en aktiv og understøttende tros- og livssynspolitik og fremme ligestilling mellem religionerne.

Der er også brug for en samtale mellem tros- og livssynssamfundene herhjemme, hvor man lytter til hinandens behov, udfordringer og drømme for et flerreligiøst samfund i Danmark.

Naveed Baig
Imam

Organisationen arbejder ud fra et nationalt sekretariat og har lokale afdelinger i hele landet. Selv om kirke og stat er adskilt i Norge, understøttes STL af staten på forskellige niveauer.

Sveriges Interreligiösa Råd samler i dag 11 religiøse samfund. De mødes regelmæssigt for at udvide deres viden om hinandens religioner og for at skabe et rum for diskussion om religionernes rolle i samfundet.

Rådet er et administrativt og koordinerende bindeled mellem de religiøse samfund. Det er uafhængigt af staten, men modtager projektmidler fra statslige organer.

Nyeste skud på stammen af nordiske interreligiøse råd er Islands Interreligiøse Råd, som blev etableret i år. Det har dog udgjort et netværk siden 2006.

Der er 13 religiøse samfund som stiftende medlemmer, blandt andet bahai, muslimske og jødiske grupper samt otte kristne kirkeretninger. Rådet er åbne for at indlemme flere religions- og livssynsgrupper.

Alle arbejder frivilligt og er i gang med at nedfælde et charter og søge om at blive registreret som organisation i Island.

Der er brug for et interreligiøst råd i Danmark

Selvom det er et nødvendigt skridt at etablere sådan et råd, er der stadig mange spørgsmål, der maner til eftertanke.

Er der interesse blandt de forskellige tros- og livssynssamfund i Danmark for at komme sammen og danne et interreligiøst råd? Hvad skal sådan et råd bidrage med?

Hvordan skal det organiseres, finansieres, ledes? Skal det være et råd, forum eller netværk? Skal der være en relation til staten og i så fald hvilken?

I øjeblikket er det Kirkeministeriet, der varetager trossamfundenes forhold. 

Der er en del nytte at hente fra de andre landes modeller og erfaringer. Studieture til de andre nordiske lande er en oplagt måde at studere modellerne på tæt hold.

Men der er også brug for en samtale mellem tros- og livssynssamfundene herhjemme, hvor man lytter til hinandens behov, udfordringer og drømme for et flerreligiøst samfund i Danmark.

Der er brug for et interreligiøst råd i Danmark. Et bredt råd, der inviterer alle interesserede religiøse og livssynssamfund med.